Har det nogen betydning for mediebilledet og samfundsdebatten, om landets store medier har base i København, Aarhus, Odense eller et helt fjerde sted?
Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at Dansk Folkeparti i forhandlingerne om et nyt medieforlig i påskedagene stillede krav om at rykke radiostationen Radio24syv fra København til Jylland, helst Aarhus, og i går krævede, at en stor andel af TV 2’s ansatte flytter fra Teglholmen i København til afdelingen i Odense, så mindst 60 procent af TV 2’s ansatte får fast arbejdsplads i Fyns største by. Samtidig vil man skabe et mere synligt DR i provinsen.
Dansk Folkeparti er klart i mælet: Vi har brug for et bredere mediebillede, og det kan man få ved at rykke rundt på public service-aktørerne, siger Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folke-parti.
”Vi synes, at al for megen tung journalistik er placeret i København. Både Radio24syv, P1 og alt andet på DR, på nær de regionale P4-stationer og TV 2’s regioner, er i hovedstadsområdet. Fra TV 2’s side har man langsomt, men sikkert forsøgt at flytte sig fra Odense til København. Det er en skæv udvikling, synes vi,” siger Peter Skaarup.
Skulle Dansk Folkepartis ønsker gå i opfyldelse i medieforliget, hvor et udspil ventes præsenteret i denne uge, vil der altså blive rykket godt og grundigt rundt på det danske mediebillede – i hvert fald rent geografisk.
Hvilken forskel det reelt vil gøre for indholdet, er straks sværere at give et entydigt svar på.
Medieforsker ved Roskilde Universitet Michael Bruun Andersen hæfter sig i første omgang ved, at nyhedsdækningen ofte er af politisk karakter, og at udflytning af medierne vil gøre journalisternes arbejde vanskeligere.
”Nogle af aktiviteterne på medierne er nyhedsorienterede, og ofte er det vældigt orienteret mod det politiske liv. Der vil under alle omstændigheder være en del aktivitet knyttet til Slotsholmen,” siger Michael Bruun Andersen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange af medarbejderne på et medie som Radio24syv, som vil følge med, hvis kanalen rykker til Jylland.
Selv hvis kanalen må se sig nødsaget til at rekruttere nye medarbejdere, vil de stadig være afhængige af kilderne på Christiansborg, siger Michael Bruun Andersen, der fremhæver norske TV 2 som eksempel. Mediet fik efter udflytning til Bergen mere besvær med at få topkilder i studiet. På samme måde vil udflytning af medier vanskeliggøre journalisternes arbejdsprocesser, fordi der stadig er behov for et studie i København. Og spørger man Michael Bruun Andersen, kan det vise sig at være netop de vanskelige arbejdsprocesser, der kommer til at være den største omvæltning, medmindre medierne ønsker at ændre på nyhedsdækningen.
”Hvis man mener, at der er dele af Danmark, der er dårligt repræsenteret i programfladen, så er det klart, at der ligger et incitament i at flytte medierne. Men spørgsmålet er, om man får mere at vide om Aarhus, hvis man flytter mediet til Aarhus,” lyder det fra Michael Bruun Andersen, der stiller spørgsmålet: Vil en flytning ændre noget i indholdet?
”Det er ikke let at svare entydigt på, men jeg tror ikke, det vil ændre meget. For hvor stor er forskellen egentlig i Danmark, når det kommer til stykket? Mange tror, at verden ser meget anderledes ud i Ringkøbing eller København. Men der er ikke så stor forskel, når det kommer til medier, for medierne arbejder ud fra fastlagte rammer,” siger han.
I Radio24syv’s tilfælde har den geografiske placering enorm betydning, mener Jørgen Ramskov, der er administrerende direktør og ansvarshavende redaktør for kanalen.
”Man skal gøre det klart, at den type radio, vi laver, er afhængig af, at vi er massivt til stede i København. Vi har ingen problemer med at dække fra Aarhus, men i Aarhus bliver det en anden type radio,” siger Jørgen Ramskov.
Jørgen Ramskov understreger, at man sagtens kan lave god radio fra Aarhus. Men han er bekymret for økonomien.
”Den type radio, vi laver nu, er den, vi gerne vil have fortsat. Man kan lave megen anden god radio fra Aarhus, men det kan ikke blive den radio, vi laver i dag. Vi har 95 millioner kroner at lave radio for, og det er under halvdelen af det, P1 (Radiokanal hos Danmarks Radio, red.) har. Vi har ingen penge til at have flere regionale sendeflader, som DR har,” siger han og fortsætter:
”Den type radio, vi laver nu, skyldes den type budget, vi har. Vi laver den billigste form for radio, og det er at få folk i studiet. Store dele af radioens dna er at være til stede i København. Alle vores politiske debatprogrammer laves i København, det er her, folk sidder, og du kan ikke få politikerne til at køre hele vejen til Aarhus for at deltage i et radioprogram i en halv time,” siger Jørgen Ramskov.
Det er der dog ifølge Peter Skaarup råd for.
”Det er da fuldstændig naturligt, at man har brug for at komme i kontakt med politikere og ministre i centraladministrationen, men det kan man jo sagtens løse. Det er ikke umuligt for eksempelvis Radio24syv at have et studie på Christiansborg eller ude i byen i København og blive drevet fra Aarhus. Ligesom det heller ikke er umuligt for TV 2 at have hovedsæde i Odense og samtidig have en stor afdeling i København,” siger Peter Skaarup og fortsætter:
”Sagen er bare, at der er fremragende journalister i Jylland, der er en skov af gode kilder, så det kan give god dynamik at kigge på København udefra,” siger han.
Det handler både om at få Danmark til at hænge bedre sammen, mens der også ligger en stor symbolværdi i at have store mediearbejdspladser uden for hovedstaden, mener gruppeformanden.
”Selve det symbol, at man har hovedsæde i Aarhus og i Odense, gør, at vi får knap så skæv en udvikling, som vi har haft,” siger Peter Skaarup.
En udflytning ville kræve, at de berørte medier ”genopfinder sig selv”, mener Henrik Søndergaard, medieforsker på Københavns Universitet. En konkret forskel vil netop blive, at man er nødt til at benytte sig mere af den lokale viden uden for København. Men den findes også, siger han.
”Hvis man eksempelvis placerer en radiostation i Jylland, vil man blive nødt til at lave et format, der gør det muligt at drage den lokale ekspertise ind,” siger han og fortsætter:
”Men der er jo også kulturpersonligheder og eksperter i en større provinsby som Aarhus. Det skal man ikke bortforklare eller underkende,” siger Henrik Søndergaard.
Og måske det kan lade sig gøre. En bredere, national mediedækning er et væsentligt element i medieforhandlingerne, og derfor er Venstre ikke afvisende over for Dansk Folkepartis forslag, siger medieordfører Britt Bager.
”Dengang, vi oprettede TV 2, placerede vi helt bevidst hovedsædet i Odense med det formål, at der skal være national dækning. Derfor har vi også DR’s store hus på Olof Palmes Allé i Aarhus, og derfor har vi også rigtig meget fokus på DR’s distrikter og TV 2’s regioner. Der skal være national geografisk spredning. Jeg bakker op om, at hovedparten af arbejdspladserne på TV 2 stadig skal være i Odense,” siger Britt Bager, der dog understreger, at der er grænser for, hvor mange medarbejdere man kan flytte.
”Vi skal have en forståelse for, at TV 2 også skal have arbejdspladser i hovedstaden. Der er bare ting, der foregår i hovedstaden, politisk og så videre,” siger hun.
TV2 har ikke ønsket at udtale sig om sagen, men henviser til deres nedskrevne ønsker til den nye mediepolitiske aftale. Her står der, at ”forankringen i Odense er en del af TV 2’s DNA, og der er både identitetsmæssigt og økonomisk rationale i at fastholde virksomhedens hovedsæde her. Det ville kræve prohibitivt store anlægsinvesteringer i en helt ny lokation at fraflytte TV 2’s ejendom og produktionsfaciliteter i Odense. TV 2 har dog brug for fleksibelt at kunne tilrettelægge sine aktiviteter bedst muligt og ønsker ikke regulering af aktivitets- eller medarbejderfordeling”.