Når medieforskere spørger unge, hvorfor de overhovedet bruger medier, er det mest udbredte svar ikke: ”De oplyser mig og gør mig klog”. Men derimod: ”Så undgår jeg at kede mig så længe”.
Det siger Dennis Christensen, leder af DR Medieforskning og medforfatter til rapporten ”Medieudviklingen 2018”, som udkommer senere på måneden og tegner et samlet billede af, hvordan vi danskere har det med vores medier lige nu.
Rapporten konstaterer blandt andet, at en danskers medieforbrug i 2018 gennemsnitligt var syv timer og 16 minutter om dagen, altså lige en smule mindre end arbejdstiden for dem, der har et almindeligt, fast fuldstidsjob. Og selvom det kan lyde af meget, er der faktisk tale om et fald fra det hidtidige højdepunkt, som var syv timer og 49 minutter i 2016.
”Det er stadig temmelig meget tid, vi bruger på medier, og faktisk ligger det samlede medieforbrug temmelig stabilt. Vi mennesker har ikke ændret os, og vores ønske om at blive underholdt af medier er forholdsvis konstant. Men teknologien kommer hele tiden med nogle nye muligheder, som over tid skaber nogle forskydninger i vores vaner,” siger han.
Pointen er, at det mest markante ved medieudviklingen i disse år måske ikke er, præcis hvor meget tid og opmærksomhed vi bruger på henholdsvis klassisk tv eller moderne streaming, klassisk radio eller moderne podcast, klassiske aviser og blade eller moderne net-nyheder. I stedet er det værd at hæfte sig ved, at danskernes mediebrug bliver mere og mere komprimeret. At vi danskere – unge som ældre – bevæger os mere og mere i retning af, at ikke ét minut af vores liv må gå med, at vi keder os.
”Den tv-adfærd, vi havde for 20 år siden, hvor mange sad og zappede mellem tv-kanalerne på jagt efter noget interessant, er på retur, for man kan bare vælge at streame et program, man gerne vil se. Men dét at flakke formålsløst rundt på fladerne på jagt efter noget, der kan underholde os, lever i bedste velgående, nu er det bare på telefonen, vi gør det,” konstaterer Dennis Christensen.
Hvis man ser på to af de store og forholdsvis nye mediegiganter, der i de senere år har lagt beslag på en solid del af danskernes tid, Netflix og YouTube, så går de ind og dækker behov på hvert af de to beskrevne områder.
”Netflix har et permanent tilbud om film og tv-serier. Til gengæld har de ikke noget, som varer meget mindre end 20 minutter. Men nu, hvor vi vil underholdes af medier, uanset hvor vi er, og hvor meget tid vi har, er der også brug for et medie, som kan bruges, hvis vi lige har et minut ved busstoppestedet eller i kassekøen, der skal slås ihjel med en lille videofilm af en kat med en fjollet hat på. Her er der brug for andre medier, for eksempel Facebook, Snapchat eller YouTube,” forklarer medieforskeren.
Han vil ikke gøre sig til moralsk dommer over, om det er godt eller skidt for os, at et meget stort antal moderne mennesker har afskaffet den mediefri kedsomhedspause, siden den medierevolution satte ind, som indførelsen af iPhone og andre smarte telefoner med internetadgang fra 2007 og frem repræsenterer. Han konstaterer bare, at sådan er det:
”I gamle dage stod man og kiggede ud i luften og kedede sig. Det gør man så mindre i dag, fordi man kan lade sig underholde af medier, uanset hvor man er. Men medierne tager altså ikke mere af vores tid.”
Dennis Christensen erkender,at det ikke lader sig gøre for selv den grundigste medieforsker at kortlægge hvert eneste minut af borgernes liv med medierne. Men de syv timer og 16 minutter er et skøn, som bygger på en lang række undersøgelser fra blandt andet analyseinstituttet Gallup om medievaner. Det var først fra 2015, at DR Medieforskning indførte dette samlede skøn, så der findes ikke ældre tal for det samlede forbrug, men han vurderer, at medieforbruget har været nogenlunde lige stort siden omkring 1990.
”Der tales meget om, at de nye medier vokser eksplosivt. I virkeligheden sker udviklingen meget mere roligt. Og i kraft af, at vores mediebrug bliver mere kompakt, frigør det tid til andre aktiviteter,” siger Dennis Christensen.
Han peger på, at hvis man ser film i tv og Facebook på telefonen samtidig, tæller det i statistikken som to minutters mediebrug i minuttet.
I et herostratisk interview udtalte Netflix-grundlæggeren Reed Hastings for to år siden, at streamingtjenestens største konkurrent ikke er et andet medie, men folks nattesøvn, og det kan der være noget om, mener medieforskeren:
”Netflix og andre streamingtjenester tager ikke nødvendigvis seere fra det traditionelle flow-tv, som Danmarks Radio og TV 2 sender, og som fortsat lægger beslag på en tredjedel af danskernes samlede medieforbrug,” siger Dennis Christensen.
Han mener, at man skal passe på med at tro, at hele medieuniverset, som vi har kendt det, er ved at forsvinde:
”I det samlede billede af tidsforbruget skal man ikke undervurdere den mekanisme, at man trods alle de andre valgmuligheder sætter sig i sofaen søndag aften klokken 20.00 og ser genudsendelsen af ’Notting Hill’ med Hugh Grant som søndagsfilm på TV 2. Fordi man bare vil underholdes, og fordi det er befriende, at nogle andre har valgt filmen.”