Prøv avisen

Medierne rammer forbi de unges måde at få nyheder på

Når unge i dag diskuterer nyheder, sker det ofte på baggrund af informationer fra internettet. -- Foto: Christian Lindgren.

Nye tal viser, at unge bruger mindre tid på traditionelle nyhedsmedier som avis og radio og bruger mere tid på tv og internet

Mange unge vil formentlig kende til opstanden i Nordafrika og Mellemøsten. 2020-planen er sikkert også en politisk historie, de har hørt om. Sandsynligvis ved de bare ikke ret meget mere om de to emner.

Forskere sætter dog spørgsmålstegn ved, om det alene er de unges skyld.

DR Medieforskning har lavet en undersøgelse for dagbladet Politiken, der viser, at kun seks procent af de 12-24-årige og 13 procent af de 25-39-årige ser TV Avisen på en almindelig hverdag, mens det er 42 procent af dem over 60 år, der ser nyheder på DR 1. Selv om Nyhederne på TV 2 har flere seere i alle aldersgrupper, er fordelingen mellem yngre og ældre seere den samme. Der er imidlertid intet nyt i, at unge langt sjældnere ser tv-nyheder. Samme hovedtræk ses i seertallene fra 1990'erne. Tendensen er kraftigst blandt de unge, men kan også spores blandt folk over 50 år.

Opgørelser fra Index Danmark, Gallup, viser derudover, at unge bruger mere tid på både tv og internet sammenlignet med avis og radio.

LÆS OGSÅ:Unge zapper væk fra tv-nyheder

Derfor kan man spørge: Er det de unge, der er umulige og ikke interesserede i det samfund, der omgiver dem, når vi altså når ud over resultatet i topfodboldkampen og den seneste udvikling i realityprogrammer? Eller er det medierne, der ikke følger med og ikke leverer den rette form for nyheder på de platforme, som de unge søger?

Kristeligt Dagblad har stillet en række eksperter på området ovennævnte spørgsmål. Og de svarer, at ansvaret for udviklingen er delt mellem de unge og medierne.

Det mener blandt andre Søren Schultz Hansen, ekstern lektor ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen "Årgang 2012 – Socialliv og samvær i en tid med nye medier". Men han mener ikke, at det nødvendigvis er et stort problem, at de unge ikke ser nyheder på tv.

"Tv-nyheder er ikke det eneste saliggørende, men selvfølgelig er det et problem, hvis de unge ikke får viden andre steder fra. Medierne har selv i den grad gjort det problematisk, fordi de er træge i deres formatændring," siger han, og henviser til mediernes manglende fokus på at nå de unge i andre sammenhænge end gennem aviser og traditionelle nyhedsudsendelser på tv.

I sin bog analyserer Søren Schultz Hansen årgang 1994's måde at bruge medierne på. Generationen vil i 2012 være 18 år og juridisk set voksne, og derfor er det vigtigt at forstå den aldersgruppe.

"Hele årgang 2012's eksistens, socialt og individuelt, fysisk og mentalt, privat og offentligt, hænger nært sammen med de interaktive medier. Det er det, der adskiller dem allermest fra de ældre generationer," siger Søren Schultz Hansen.

Voksne i alderen 30 til 50 år betegner han som "digitale indvandrere", der opdeler deres tid i at være koblet på de digitale medier og være koblet fra. Årgang 1994 er omvendt "digitale indfødte", fordi de er vokset op med sociale medier. Og netop den opvækst gør, at de unge er orienteret mod mange forskellige nyhedsplatforme. Selvom Søren Schultz Hansen med sine 42 år ikke tilhører generationen af digitale indfødte, henviser han til et eksempel, der illustrerer, hvordan et socialt medie kan agere som nyhedsformidler: Det var på det sociale mødested Facebook, at han via beskeder fra venner blev opmærksom på, at sangeren Michael Jackson var død.

Også andre mener, at pilen peger på både medierne og de unge, når det skal forklares, hvorfor unges medieforbrug ser ud, som det gør. Og det faktum gør kun udviklingen væk fra de traditionelle nyhedsmedier selvforstærkende.

Birgitte Tufte, der er professor i børn, medier og forbrug ved Copenhagen Business School, bor dels i Sverige, dels i Danmark og har på den måde kunnet følge ligheder og forskelle mellem de nordiske lande.

"I Sverige og Norge har man et andet syn på børn og tager dem mere seriøst. Det syn smitter af på arbejdet med at lave nyheder, der henvender sig direkte til børn og unge. Det har vi i Danmark endnu ikke taget alvorligt," siger Birgitte Tufte og henviser til, at Sverige i flere år har haft nyhedsudsendelser for børn og unge.

Hun mener derfor også, at det er i en erkendelse af, at børn og unge skal prioriteres højere, at DR ifølge den nye public service-kontrakt skal lave nyheder for børn.

Den tolkning støtter kollegaen Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

"Der er ingen tvivl om, at hele pressen gerne vil have yngre kunder, og man kan gøre meget mere for at lave en anden udformning af nyhederne og for at være de steder, hvor de unge er," siger han.

Men det er op ad bakke.

"Man skal ikke gøre sig forhåbninger om, at der er en let vej. Det er en langsigtet tendens ikke kun i Danmark men i mange lande, at den yngre generation, men også den ældre, føler sig mindre forpligtede over for nyhedsorienteringen, og der skal meget til for at vende det," siger Stig Hjarvard.

Samtidig peger han også på et paradoks. Unge er blevet undervist i samfundsfag, siden det blev en del af folkeskolens skema i 1976, men alligevel er deres medieforbrug ikke præget af en følelse af stor forpligtelse til at holde sig opdateret.

En del af forklaringen på det er ifølge Stig Hjarvard, at medieudbuddet er så stort, at de unge må vælge noget fra. Og her har medierne selv en del af skylden, for de har været med til at sløre nyhedsbegrebet, mener Stig Hjarvard.

For 20 år siden havde journalister monopol på at levere nyheder, men i dag er nyhedsbegrebet udvidet til også at gælde private synspunkter på såkaldte blogs og korte tilkendegivelser på Facebook.

"Derfor kan unge i egen selvforståelse hævde, at de er opdaterede," siger Stig Hjarvard.

Spørgsmålet er så, om de unge kompenserer for deres manglende brug af traditionelle nyhedsmedier ved at læse nyheder på for eksempel internettet eller tekst-tv. Det mener Stig Hjarvard, at de ikke gør.

"De unge bruger internettet, men til mange forskellige formål, selvfølgelig også til nyheder, men ikke i så stor stil," siger han.

Men selvom de unge for eksempel zapper væk fra tv-nyheder, betyder det ikke nødvendigvis, at de ikke er interesserede i, hvad der foregår, mener Birgitte Tufte.

"Mit umiddelbare indtryk er, at de unge er lige så nysgerrige og interesserede, som de altid har været. Så når de ikke ser nyheder på tv, kan det skyldes kvaliteten," siger hun.

Heller ikke Gitte Stald, lektor ved IT-Universitetet i København, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med digitale kulturer og kommunikation, mener, at man alene kan måle unges samfundsengagement ud fra, om de ser nyheder på tv eller ej. For unge får i dag nyheder mange andre steder fra, for eksempel fra internettet, tekst-tv og gratisaviser. Men Gitte Stald peger på, at mange ikke i ret høj grad får en baggrundsviden gennem deres nyhedskanaler. De unge ved som en del voksne lidt om meget. Men det er ikke nødvendigvis kun de unges egen skyld.

"På sin vis er medierne selv skyld i at have skubbet de unge i en retning, hvor de ikke interesserer sig for dybdegående journalistik, for nyhedsmedierne er vældig gode til at sælge på følelser og sensationshistorier," siger Gitte Stald.

LÆS OGSÅ:
Unge føler sig fortabt uden teknologi

Spørgsmålet er så, hvordan de unge imødegås af medierne og samfundet. Vi kan nemlig ikke bare vente på, at de unge bliver voksne, lyder det fra flere sider. For unges manglende lyst til traditionelle nyhedsmedier er både alders- og generationsbestemt. Og netop fordi det også handler om generationer og ikke kun om alder, er der ifølge Søren Schultz Hansen et behov for at gøre noget for ikke at hægte så mange mennesker af nyhedsstrømmen. Forslagene lyder på mere forskning, der kan fortælle, hvordan nyheder bedst formidles til unge. På den anden side skal medierne også være mere omstillingsparate. Stig Hjarvard peger på, at nyhedsstoffet skal placeres i andre sammenhænge, og gerne der hvor de unge er. For eksempel i tilknytning til sociale medier eller som del af musikprogrammer i radioen, som eksempelvis DR's P3 er lykkedes med. Identifikation i nyhederne er også vigtig. Det gælder for alle aldersgrupper, men endnu mere når man er ung og i en fase, hvor de unges egen identitet skal opbygges, forklarer Birgitte Tufte.

Men unges medieforbrug er ifølge lektor og demokratiforsker ved Aalborg Universitet Niels Nørgaard Kristensen ikke nødvendigvis en forfaldshistorie for demokratiet. For det er ikke entydigt, at unge ved mindre end tidligere, men deres tilgang til politik og samfundsspørgsmål er generelt ændret.

"Unge har en forbrugeristisk tilgang til samfundet. Hvis det er kedeligt, fravælger de det," siger han.

Hvis de unge vælger nyheder på internettet og tekst-tv frem for nyheder i aviser og i tv, kan det betyde, at de unge ikke får baggrundsinformationer til nyhederne. Og det kan have en negativ konsekvens for deres deltagelse i for eksempel politik.

"De unges evne til at forstå overordnede samfundsmæssige spørgsmål vil blive dårligere. Unge i dag er gode til at søge informationer, men ikke viden. Internettet og tekst-tv er præget af korte informationer, men ikke den viden, som giver en forståelse for mønstre og sammenhænge," siger Niels Nørgaard Kristensen.

anne.jensen@k.dk