Prøv avisen

Medieudspil kritiseres for at svigte kamp mod giganter som Facebook og Google

”Jeg synes faktisk, vi skal glæde os over, at der er et større udbud end nogensinde. Men det betyder selvfølgelig også, at de medier, som tidligere var nogenlunde alene om markedet, deres rolle skal forandre sig," siger kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danske medier befinder sig på en isflage i et varmt mediehav, som regeringens udspil nu fyrer op under. Ifølge forsker havde regeringen netop nu ellers en chance for at udnytte den modvind, Facebook og andre giganter er kommet i

Hvordan vil fru Jensens brug af medier se ud om 10 år, hvis regeringen får sit medieudspil igennem, som det blev fremlagt i går af kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA)?

Det spørgsmål kvier eksperter sig ved at svare på, dels fordi udspillet nu skal forhandles politisk, og et eventuelt forlig vil se noget anderledes ud, end det er lagt frem, dels fordi medieverdenen i forvejen ændrer sig med lynets hast.

Udspillet indeholder en række initiativer, som – hvis de gennemføres – vil ændre spillereglerne markant, særligt for de store public service-kanaler.

DR skal som tidligere omtalt spare 20 procent over fem år, de regionale TV 2-kanaler skal spare 10 procent, og radiokanalen FM4, som i dag er Radio 24syv, vil miste en tredjedel af sin offentlige støtte.

40 procent af TV 2 skal sælges til en privat investor, public service-puljen skal forhøjes fra 35 til 220 millioner kroner, og alle medier undtagen DR skal kunne søge penge fra puljen.

Der skal sættes loft over støtten til landsdækkende dagblade, og til gengæld skal der gives mere støtte til regionale og lokale medier. Desuden vil regeringen udbyde en ny tv-kanal, som skal have fokus på kultur og folkeoplysning.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Medieforskere hæfter sig ved, at udspillet først og fremmest svækker de store, statslige og statsstøttede medier, som ellers kan samle nationen på tværs af alder, geografi og religion. Dermed skubber regeringen til den udvikling, som i forvejen foregår ”med lynets hast”, nemlig at den enkeltes medieforbrug bliver stadig mere individuel og præget af de store især amerikanske spillere på medieområdet – Facebook, Google, Netflix, Amazon og så videre.

”Man kan frygte, at det svækker produktionen af indhold, som samler danskerne,” siger selvstændig medieforsker, ph.d. Søren Schultz Jørgensen fra medievirksomheden Kontrabande.

”Kulturminister Mette Bock siger, at vi har en distributionskrise. Hendes udgangspunkt er, at vi har masser af medieindhold, men det når bare ikke frem til brugerne. Det er måske rigtigt nok, men medieudspillet mangler at tage stilling til, hvordan man samler mennesker.”

”Det er jo ikke bare spørgsmålet om at transportere indhold fra Kristeligt Dagblad til nogle mennesker. Det er et spørgsmål om at få nogle mennesker til at samles. Så vi får en samtale, der forener de kristne og ateisterne. Forener dem, der bor i Sønderjylland og dem, der bor i Nordsjælland. Dem, der ikke taler så godt dansk, og dem, der taler godt dansk. Dem, der har et arbejde, og dem, der ikke har et arbejde. Man kan frygte, at den brobygning, som de klassiske, public service medier har skabt, bliver svækket til fordel for en større mangfoldighed og en større fragmentering,” siger Søren Schultz Jørgensen og uddyber:

”Vi har et mediemarked, der er domineret af nogle ekstremt store spillere, der billedligt talt varmer vandet op under den lille isflage, de danske medier befinder sig på. Hvis vi bare ser på, hvad vi kan gøre inde på den isflage, kan vi gøre det samme. Vi varmer også vandet op, så isen smelter hurtigere. Det er i virkeligheden det, medieudspillet gør. Det tager ikke højde for, at det er de store institutioner, som har den brede forpligtelse. De markedsbaserede medier kan ikke undgå at blive smallere og smallere og mindre og mindre.”

Det kan godt være, der er noget ”rituelt klynkeri”, både politisk, ideologisk og blandt de institutioner, som skal spare, men der er grund til at være bekymret over udfordringen fra de store internationale medier, mener Søren Schultz Jørgensen. Netop nu havde regeringen faktisk en enestående chance for at tage den bekymring op, fordi internetgiganterne for første gang er kommet i modvind.

”Lige nu er der faktisk en mulighed for fra politisk side at mobilisere en eller anden form for politisk strategi over for de store internetkonglomerater som Facebook, Google, Netflix, Amazon, og så videre, fordi der er en voksende mistillid til disse institutioner. Fordi vi har set, hvordan de kan påvirke den politiske debat, ikke mindst i USA. Og fordi EU-kommissionen er begyndt at regulere området. Den store, store blinde plet i dette medieudspil er, at man bare tager højde for, hvordan man producerer noget medieindhold og publicerer det her i Danmark. Sagen er, at vi har at gøre med noget, som meget hurtigt, meget hurtigere end vi forestiller os, kan rive tæppet væk under den særlige medieøkologi, vi har i Danmark,” siger Søren Schultz Jørgensen.

Også lektor Per Jauert, medieforsker på Aarhus Universitet, kritiserer udspillet. Erfaringer viser, at public service-beskæring svækker både de statslige og private medier. Det kan ende katastrofalt, mener han.

”Al forskning viser, at der over tid samles erfaringer, viden og kompetencer i public service institutionerne, der kan være vanskelige at følge op på eller erstatte hos de private medier. Der er evidens for, at en privatisering af public service-opgaven kan få katastrofale følger,” siger Per Jauert, som siger, at ”evidensen går i en helt anden retning”, hvis regeringens planer er at styrke dansk medieindhold. Han peger på New Zealand som eksempel:

”Der nedlagde man for nogle år siden public service-institutionen og udlagde det til private firmaer. Det betød et dramatisk fald i kvaliteten og deraf seer- og brugertallene,” siger han.

Kulturminister Mette Bock (LA) mener dog ikke, man kan lave den sammenligning.

”Vi er jo slet, slet ikke der, hvor New Zealand er. Der har man omlagt det hele. Her taler vi om en lille del, så det synes jeg slet ikke, man kan sammenligne,” siger Mette Bock, som ikke mener, at udspillet er et skridt på vej i samme retning som øerne sydøst for Australien:

”Nej, det er det da ikke. Incitamentet til, at også flere private medier skal kunne producere gedigent, dansk kvalitetsindhold, som markedet måske har svært ved at bære helt alene, øger vi. Det er da netop et udtryk for, at vi ønsker at sikre, at det danske kvalitetsindhold er der. Men udgangspunktet er, at der aldrig har været produceret mere dansk indhold, end vi ser i dag,” siger Mette Bock.

Men ifølge Per Jauert kan det netop gøre det svært for borgerne at navigere i medieindholdet.

”Det bliver ikke lettere at finde rundt, hvis man skal ind på mange forskellige steder for at få det indhold, man gerne vil have. Derfor bliver det også sværere at komme til at støde på vigtigt indhold, man egentlig ikke vidste, man havde interesse i. Det, der kunne være overraskende, berigende og øjenåbnende eller have indvirkning på livet, verden og den politiske situation. Det er en af konsekvenserne, hvis man skærer så voldsomt, som tilfældet er i dette udspil,” siger Per Jauert.

Den frygt deler kulturministeren dog ikke. Der kommer stadig til at være programmer, der kan samle danskerne, siger hun. Men DR må besinde sig på en forandret rolle.

”Jeg synes faktisk, vi skal glæde os over, at der er et større udbud end nogensinde. Men det betyder selvfølgelig også, at de medier, som tidligere var nogenlunde alene om markedet, deres rolle skal forandre sig. Så jeg glæder mig også til den gentænkning, DR skal igennem, hvor man skal besinde sig på, at man er en kulturinstitution, man er en kulturformidler, og man er ikke en aktør på lige fod med andre på markedet,” siger Mette Bock.