At lovgive om rugemoderskab er som at åbne Pandoras æske: Problemerne vælter ud.
Det mener medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard, som onsdag deltog i en lukket høring på Christiansborg om rugemoderskab. Høringen var arrangeret af ældre- og socialudvalget, og baggrunden var et borgerforslag om såkaldt medfaderskab, der i skrivende stund har knap 87.000 støtter. Medfaderskab betyder, at to mænd kan dele forældremyndigheden og forskellige rettigheder og pligter over barnet, sådan som to mødre har haft mulighed for siden 2013.
Rugemoderskab er en del af den ligning, for blandt andet sådan går det til, når to mænd får et barn.
Borgerforslaget har ført til, at regeringen i marts besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på de samlede konsekvenser, herunder på modeller for at ændre loven, så det bliver lettere at benytte en rugemor.
Hvilke synspunkter kom frem under høringen?
Det kan jeg ikke sige, for høringen var lukket. Men jeg havde et hovedspørgsmål med, som var: Om vi overhovedet skal gøre rugemoderskab mere tilgængeligt i Danmark og i givet fald: Hvordan vi både kan imødekomme de barnløse og sikre, at potentielt sårbare mennesker ikke udnyttes, det vil sige de kvinder, der bærer børnene. Hvordan balancerer vi hensyn til de forskellige etiske aktører, det vil sige de barnløse, kvinden og det ufødte barn?
Hvorfor er det svært, mener du?
Jeg oplever, at når man forsøger at løse et etisk dilemma i spørgsmål om rugemoderskab, så åbner der sig nærmest en Pandoras æske af nye. Tilsvarende med juraen. Rugemoderskab er lovligt i Danmark i dag, men besværliggjort af en række regler, der blandt andet har til hensigt at beskytte den fødende kvinde mod udnyttelse og forhindre, at børn gøres til handelsobjekter. Men prøver man at skabe mere juridisk klarhed, så åbner der sig nye problemer.
Hvilke problemer er det?
Hvis man for eksempel gør det legalt (hvad det ikke er i dag, red.) at indgå en juridisk bindende kontrakt om rugemoderskab, hvordan sikrer man så den fødende kvinde, hvis hun fortryder undervejs? Hvad hvis fostret viser sig at være misdannet eller sygt? Og hvis man vælger at se på kvindekroppen som et arbejdsredskab – nogle kalder kvinden, som bærer barnet, for "graviditetsvært" i dag – hvordan er man så arbejdsmarkedsmæssigt sikret? Hvem har, om nogen, arbejdsgiverforpligtelsen her? Hvad gør man med arbejdsskader, hvis kroppen, der bærer barnet, kommer til skade i løbet af graviditeten?
Hvordan vurderer du, at spørgsmålet om rugemoderskab står nu, inden Folketinget skal behandle borgerforslaget?
For mig står det meget klart, at der er store etiske dilemmaer og juridiske komplikationer, som gør, at det virkelig ikke er en simpel opgave at lave en lovgivning, hvor det her kan lade sig gøre. Og så mener jeg, at man skal være opmærksom på, at de stemmer, vi hører i debatten typisk kommer fra de barnløse par og de stærke rugemødre, der bare gerne vil have løst problemerne, som de oplever dem. Men lovgiver skal også tænke i beskyttelse af dem, der ikke har stemmer i debatten, nemlig de potentielt svagere rugemødre og det ufødte barn.
Blev der lyttet til dig?
Jeg synes, der samlet stod tilbage, at det her er et mere komplekst spørgsmål, end mange måske umiddelbart tror. Og at det her ikke kun handler om ligestilling mellem køn; altså at indføre medfaderskab og give mænd adgang til rugemoderskab som fertilitetsbehandling. Det er en skyggedebat, hvis den kun føres som en ligestillingsdebat.
Hvad er din holdning til rugemoderskab?
Jeg synes, det er et vanskeligt område, og det er nok også derfor, at vi hverken har en rigtig legalisering, men heller ikke et forbud i Danmark. Og jeg synes, at man skal være bevidst om, at hvis man som barnløs bevæger sig ud af et spor med en rugemoder, så har man ikke en dækkende retsstilling, og det er der måske en grund til. Jeg ser ingen mulighed for at lave en hurtig lovgivning på det her område, hvis der overhovedet skal lovgives.