At lovgive om rugemoderskab er som at åbne Pandoras æske: Problemerne vælter ud.
Det mener medlem af Det Etiske Råd Morten Bangsgaard, som onsdag deltog i en lukket høring på Christiansborg om rugemoderskab. Høringen var arrangeret af ældre- og socialudvalget, og baggrunden var et borgerforslag om såkaldt medfaderskab, der i skrivende stund har knap 87.000 støtter. Medfaderskab betyder, at to mænd kan dele forældremyndigheden og forskellige rettigheder og pligter over barnet, sådan som to mødre har haft mulighed for siden 2013.