Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Dilemma

Medvirker overvågningen til at skabe mere tryghed i det danske samfund?

Regeringens planer om "en massiv udvidelse af overvågningen" møder kritik fra De Radikale og Enhedslisten og eksperter. I "Dilemmaet" spørger vi to eksperter, der repræsenterer hver sin holdning. I billedet ses overvågningskameraer på rulletrappen på Gammel Strand metrostation i København. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kristeligt Dagblad har talt med to eksperter, der er henholdvis begejstret og bekymret over udsigten til mere overvågning

JA, mener Thomas Moeslund, professor i medieteknologi ved Aalborg Universitet og ekspert i videoovervågning og analyse

”Jeg synes, det er noget pjat at være kritisk over for nye teknologiske overvågningstiltag. I det øjeblik man har Facebook eller taster oplysninger ind på sin mobiltelefon, så ved samfundet ret meget om dig i forvejen – og langt mere, end det er muligt med et kamera. Men overvågningen skal selvfølgelig foregå ordentligt. Jeg kan godt lide, at vi som samfund ved, hvor de kraftige informationsgeneratorer, som for eksempel kamaraer, er henne i det offentlige rum. Det talte man allerede om i forbindelse med Omar Husseins terrorangreb på Krudttønden, hvor man som myndighed hurtigt havde brug for at vide, hvad der skete. Det er et problem, at det eneste, man havde, var øjenvidner og videodata, som politiet ikke kunne få adgang til. Så jeg tror bare, at Mette Frederiksens tiltag er næste skridt i retningen af at gøre det endnu lettere for myndighederne at få hurtigt adgang til data.”

Men er overvågning ikke også en frihedsberøvelse?

”Ikke hvis du spørger mig. Det er rigtigt, at det er frihedsberøvelse til en vis grad, men der skal være et proportionalitetsprincip. Hvis grunden til at indføre det er god nok, så er der en pris, vi må være villige til at betale. Hvis man er mega kynisk og vil lave noget kriminelt, kan man dybest set være ligeglad med, om der er kameraer eller ej. Det er ikke nødvendigvis en løsning.”

Er det så ikke spild af ressourcer at effektivere overvågningen?

”Nej, for det er også tryghedsskabende, at myndighederne viser, de gør noget. Det er en balance, for det er klart, at de ikke skal have adgang til at aflytte vores private hjem, men for mig er den grænse endnu ikke overskredet. Vi har en tro på vores myndigheder – hvis vi skal tale overvågning, så skal vi tilbage til det gamle DDR, og det vi ser i Kina.”

Hvad tænker du om udviklingen med øget overvågning?

”Man får mere og mere information, og det er nødvendigt i mange sammenhænge for at holde maskineriet kørende. Folk glemmer, at grunden til, at deres gps’er virker så godt, er fordi Google indsamler massive data om, hvor vi befinder os, og så optimerer de ruteplaner for os på den baggrund. Det er jo massiv overvågning. Vi er så afhængige af det, for hvis vi fjernede alle denne her slags midler fra politiet og deres effektivitet så faldt, hvad vil vi så sige? Så vil vi vel også være sure over det. Jeg synes nærmere, det er en naturlig udvikling.”

NEJ, mener Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia

Regeringen præsenterer i dag en række forslag, der skal styrke overvågningen. Hvad tænker du om det?

”Udspillet kommer i kølvandet på en lang række love, der løbende har skubbet borgerens retstilling i retning af et stadigt større hensyn til sikkerhed og overvågning fra statens side. Den udvikling har i et vist omfang været nødvendig for terrorbekæmpelsen, men nu oplever vi, at debatten har flyttet sig i en sådan grad, at der er en bred politisk konsensus om at blive ved med at skubbe til grænserne for borgerens retstilling.

Statsministeren siger, at overvågningen er nødvendig for at skabe mere tryghed. Har hun ret i det?

”Generelt savner jeg at høre statsministerens konkrete argumenter. Handler det her om at sende et signal, hvor man sætter overvågningskamaraer op, så folk kan se, at politiet holder øje, eller eksisterer der virkelig et konkret behov for yderligere overvågning. Allerede i 2010 havde man en plan om at sætte flere overvågningskamaraer op, men det blev droppet i 2012, da politiet fastslog, at det ikke havde nogen synderlig præventiv effekt og ikke stod mål med etableringsomkostninger. International forskning viser ganske vist, at overvågning kan være effektfuld, når det eksempelvis kommer til at bremse biltyverier. Men i forhold til terrorbekæmpelse, organiseret kriminalitet og vold på hovedstrøg, så tyder de data, jeg er bekendt med, ikke på, at overvågning har nogen væsentlig præventiv effekt.

Hvad sker der med demokratiet, hvis overvågningen tager overhånd?

”Statsministeren talte i sin åbningstale i Folketinget om tillid – og Danmark er netop et åbent samfund, hvor tillidens grundsten er, at borgeren ikke mistænkeliggøres. Denne grundtanke ændrer vi, hvis vi vælger mere systematisk at overvåge steder, hvor 99 procent forbipasserende aldrig har begået kriminalitet. Jeg oplever lidt en tendens fra politisk side, om at det er gratis at skære i noget så abstrakt som rettigheder og friheder – det skyldes måske, at vi som nation ikke har oplevet at blive undertrykt i nyere tid. Men fortsætter vi med at begrænse de frihedsrettigheder, så ender vi til sidst med et mindre åbent samfund.”

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix