Prøv avisen

Jødisk atletikstævne er meget mere end bare sport

Makkabi er en verdensomspændende zionistisk sportsbevægelse med flere end 400.000 medlemmer i cirka 60 lande, der stræber mod at udbrede forståelsen for den jødiske tros åndelige værdier og den jødiske kulturelle arv. Her ses israelske tilskuere. Foto: Sebastian Wells/PIXATHLON/SIPA Foto: pixathlon

I 1936 var jøder forment adgang til OL i Berlin. I den seneste uge har jøder fra hele verden dystet i det jødiske svar på OL, blandt andet på det selvsamme stadion, som nazisterne opførte

”We are still here” stod der på et banner hos den amerikanske delegation.

Det er tankegodset bag dette års udgave af European Maccabi Games (EMG): at jødedommen lever i bedste velgående på trods af nazisternes folkemord, og nu konkurrerer man ovenikøbet ved selveste Olympiastadion i Berlin, hvor jødiske atleter blev forment deltagelse ved De Olympiske Lege i 1936.

Åbningsceremonien til EMG2015 fandt sted på den smukke Waldbühne, skovscenen, og det er første gang overhovedet, at legene finder sted i Tyskland.

Den første udgave af disse ”jødiske lege” blev holdt i 1929 i Prag og videreførte den zionistiske leder Max Nordaus erklærede ønske om at se en ”Muskeljudentum”, en muskeljødedom, som kunne gøre op med stereotypen om de bogede og intelligente, men fysisk svage jøder.

Opfordringen blev efterlevet, da jødiske sportsklubber efterfølgende blomstrede op i hele Europa - herunder JIF Hakoah i Danmark i 1924.

Som opfølgning på de europæiske Maccabiader holdt man fra 1932 også lege i Tel Aviv i det daværende Palæstina, og det blev også til to vinterlege, inden den nazistiske terror satte en stopper for det.

Næsten al Maccabiade-aktivitet lå stille under krigen, hvor der der kun var sporadiske arrangementer i neutrale Schweiz og Sverige samt Storbritannien, og det skulle markere en ny begyndelse, da man i 1947 grundlagde European Maccabi Confederation, sammenslutningen af Europas jødiske sportsforbund.

Maccabiaden blev en fast begivenhed med lege hvert andet år i henholdsvis Israel og Europa, men Tyskland som værtsland var langt hen ad vejen et tabu.

Det ubehagelige forhold mellem jødisk sport og Tyskland blev kun forværret af de tragiske begivenheder ved OL i München i 1972, hvor palæstinensiske terrorister dræbte 11 israelske atleter.

Med denne katastrofe samt Holocaust i mente var en Maccabiade i Tyskland utænkelig.

Meget har ændret sig siden, og Tyskland og i særdeleshed Berlin har med et blomstrende jødisk kulturliv rehabiliteret sig så stærkt i den jødiske bevidsthed, at et værtskab før eller senere måtte finde sted.

Da Spanien af økonomiske årsager måtte melde fra som værtsland til dette års lege, kunne stafetten passende gå videre til Berlin som en opfølgning på legene i 2011, hvor Wien var værtsby.

Det var første gang, at legene fandt sted i det forhenværende ”Tredje rige”, og nu er turen kommet til dets hovedstad.

Martin Berliner, medlem af eksekutivkomitéen, som valgte Berlin til vært, forklarede kort efter til engelske Jewish News:

”Vi forstod med det samme, hvor symbolsk det ville være. Wien banede vejen ved ligesom at tage os halvvejs. Maccabiaden i Berlin vil blive meget mere end bare sport.”

Åbningsceremonien bar i høj grad præg af denne historiske byrde.

Værterne talte om deres familiehistorie, Tysklands forbundspræsident, Joachim Gauck, talte om historisk ansvar, og det samme gjorde de tre efterfølgende talere.

Midt i alvoren vakte formanden for TuS Makkabiah Deutschland, Alon Meyer, dog begejstring, da han talte direkte til de tyske atleter:

”Ved Maccabiaden plejede man at skamme sig over det tyske flag, men det er intet tema længere [...] Dette er jeres Maccabiade,” sagde han, hvilket udløste store jubelbrøl.

Danmark har en trup på 30 med deltagere i fodbold, futsal, dressur og svømning. Danmark, som repræsenteres af JIF Hakoah, har en stolt Maccabiade-tradition, idet man har deltaget ved samtlige afholdte lege.

Særligt bryderafdelingen var i klubbens unge år internationalt anerkendt som én af verdens stærkeste med for eksempel tre guldmedaljer ved den første verdensmaccabiade i Israel i 1932 samt en sølvmedalje ved de rigtige Olympiske Lege i Los Angeles samme år.

Sølvmedaljevinderen Abraham Kurland var favorit ved OL i Berlin, men han nægtede at stille op på grund af Hitlers regime; den mytiske manglende guldmedalje spøger stadig i gangene hos den jødiske klub. I de senere år har klubben ikke haft lige så store internationale navne, men det lykkedes ved Maccabiaden i Rom i 2007 højst overraskende at vinde guld i mændenes fodboldturnering.

Selvom det er en stor glæde at deltage ved en Maccabiade, har terrorangrebet mod synagogen i februar fyldt meget; den dræbte Dan Uzan var en flittig sportsudøver, der nåede at deltage i flere Maccabiader, og som flere af de danske deltagere havde et nært forhold til.

Derfor bar den danske delegation en fane med hans portræt ind til åbningsparaden, og samtidig fik én af Dan Uzans gamle holdkammerater lov at lede den jødiske mindebøn til ære for nære venner og familie, der har mistet livet.

Den nuværende sikkerhedssituation blev også et tema, da Alon Meyer i sin tale udtrykte forargelse over, at man nu igen kan se grupper synge smædesange mod jøder i europæiske storbyer.

Ved åbningsceremonien skabte arrangørerne et følelsesladet øjeblik ved at lade efterkommerne til to amerikanske atleter, der på grund af deres jødiske baggrund var blevet udelukket i 1936, bære faklen iklædt de bevarede dragter fra dengang.

For at opveje alvoren var de sidste 10 minutter et langt, hæsblæsende popnummer stærkt inspireret af Eurovision, som nyder stor popularitet i Israel.

Pludselig var det slut, og værterne takkede deltagere såvel som tilskuere for aftenens program. Et tilsyneladende tilfreds publikum sivede lige så stille ud i den lune berlinske aften med en ordentlig oplevelse i bagagen.

Philip Blüdnikow er selv aktiv i det jødiske sportsmiljø i Danmark og har deltaget ved European Maccabi Games i 2012, men var denne gang med som tilskuer.

Den danske delegation bar ved åbningsceremonien, der fandt sted på Waldbühne tæt ved Det Olympiske Stadion i Berlin, en fane med et portræt af Dan Uzan, som blev dræbt i et terrorangreb i København i februar.- Privatfoto.
Åbningsceremonien blev afsluttet med et Eurovision-inspireret popnummer. Foto: Sebastian Wells
Den danske delegation bar ved åbningsceremonien, der fandt sted på Waldbühne tæt ved Det Olympiske Stadion i Berlin, en fane med et portræt af Dan Uzan, som blev dræbt i et terrorangreb i København i februar. Privatfoto.