I fremtidens vintermåneder vil vi se grå skyer og blive ramt af dråber oftere. Og det bliver højst sandsynligt ikke som støvregn, men intense skybrud. Det kan man se i DMI’s klimaatlas, som man netop har offentliggjort.
I Danmark har vi allerede taget forskud på de regnfulde dage. August var præget af store skybryd, mens september satte rekord som den vådeste september i 18 år. Og de seneste par måneder kan fungere som et eksempel på fremtidens vejr, vurderer klimatolog hos DMI Frans Rubek.
Han understreger dog, at de regnvejrsdage, man oplever fra dag til dag, ikke nødvendigvis har noget med menneskeskabte klimaforandringer at gøre.
For klima er noget, man måler over længere tid. Og det har DMI gjort.
Vejrinstitutionen begyndte allerede at måle den danske nedbør i 1873. Siden dengang har den gennemsnitlige nedbør ændret sig markant. I dag falder der 10 centimeter mere om året, end det gjorde for omkring 150 år siden. Det er en stigning på 15 procent, siger Ole B. Christensen, der er seniorforsker hos DMI.
Stigningen fremgår af DMI’s nye rapport baseret på forskernes nye klimaatlas, der er et digitalt værktøj til viden om klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
Klimaatlasset viser også prognosen helt frem til 2100. Her har DMI forudset to forskellige scenarier for det danske klima. Enten vil den årlige regnmængde stige med yderligere 3,7 centimeter eller med hele 9,6 centimeter.
Ole B. Christensen fortæller, at disse scenarier selvfølgelig har en masse usikkerheder i sig, blandt andet fordi vi kan nå at gøre en masse for at stoppe udledning af CO2.
Det kan betyde, at vi i fremtiden vil opleve langt færre hvide juleaftener.
”Den stigende nedbør vil i højere grad falde som regn, og ikke sne,” siger Ole B. Christensen og forklarer:
”Et slag på tasken: Vi har de seneste 100 år haft hvid jul syv gange. Men i fremtiden får vi kun en fjerdedel af de snevejrsdage, som vi er vant til. Der er ikke ret mange børn, der kommer til at se en hvid jul.”