Prøv avisen

Mellemøstens bomber skaber utryghed i danske folkeskoler

Mellemøstens konflikter rykker ind i danske klasselokaler. Her Sølvgade Skole i København. - Foto: Leif Tuxen.

Tosprogede elever bliver bekymrede, når konflikter truer familiemedlemmer i Mellemøsten. Derfor ruster skolerne sig med ­kriseberedskaber og samtaler med eleverne

Når bomberne falder i Mellemøsten, skaber det efterdønninger i danske klasselokaler. Det er erfaringen på flere folkeskoler med mange tosprogede elever.

Her oplever man nemlig, at eleverne bliver bange og bekymrede, når der opstår uroligheder i forældrenes gamle hjemland. Det skete blandt andet, da der sidste år udbrød krig mellem Israel og Hizbollah i Libanon, fortæller Olav Rabølle, der er skole­inspektør på Humlehaveskolen i Odense-forstaden Vollsmose.

Flere af eleverne var på besøg hos familiemedlemmer i de palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, da angrebene brød ud. Og vi kunne tydeligt mærke, at det havde været en voldsom oplevelse for dem, siger Olav Rabølle og forklarer, hvordan skolens lærere hjælper eleverne til at tale om oplevelserne.

Når vores elever ikke altid er de mest koncentrerede, skyldes det nok, at en stor del af deres opmærksomhed er rettet mod Mellemøsten, ikke mod Danmark. Men vi gør meget for at lytte til dem og tale med dem om, hvad der sker, siger Olav Rabølle.

Samme oplevelse har Rani Hørlyck, skoleleder på landets eneste skole med 100 procent tosprogede elever, Nordgårdskolen i Gellerup ved Århus.

Vi ved efterhånden hvilke elever der kræver særlig opmærksomhed, når der er uro i bestemte områder i Mellemøsten. Mine lærere er meget rutinerede og ved, at der ofte kommer en reaktion, så vi har et godt kriseberedskab, siger Rani Hørlyck, som ikke har oplevet nogen markant reaktion på den aktuelle interne palæstinensiske strid i Gaza.

Vi oplever ikke, at eleverne direkte efterligner Mellemøstens konflikter. Det virker nærmest som om, at de tænker vi er jo allesammen danskere, så vi skal da ikke slås, siger Rani Hørlyck.

Jesper Lund Madsen er skoleleder ved Tovshøjskolen i Århus, der har 99 procent tosprogede elever i normal­klasserne. Også han oplever, at Mellemøstens konflikter kan rykke ind i klasselokalerne.

Vi ser det oftest, når eleverne har familiemedlemmer i de ramte områder. Børnene kan mærke, at deres forældre er bekymrede, og derfor fylder det også meget hos dem. I den rolle gør vi meget ud af at tale med den enkelte elev, også fordi det måske kan være svært at tale med forældrene om det, siger Jesper Lund Madsen, der grundlæggende ikke ser den store forskel i forhold til skoler uden tosprogede elever.

På alle skoler er der børn med behov for særlig opmærksomhed. Vores problemer er så bare lidt anderledes end på de fleste andre skoler, men for lærerne er udfordringen den samme, nemlig at tage hensyn til den enkelte elevs situation, siger Jesper Lund Madsen, som udover nogle aflyste ferierejser heller ikke har oplevet, at den aktuelle Gaza-strid har forplantet sig blandt eleverne.

Anna Vadgaard, skoleinspektør på H.C. Andersen-skolen i Vollsmose, har heller ikke mærket en direkte konsekvens af opgøret i Gaza. Også hun oplever dog, at elever kan reagere på Mellemøstens krige, men ser det som en del af jobbet på en skole med mange tosprogede elever.

Vilkårene er bare, at vi har en utrolig mangfoldighed blandt vores elever. Og vi hjælper dem bedst, hvis vi tager hensyn til den mangfoldighed, ikke ved at kræve det samme af dem alle. Derfor ved vi også, at deres nationale baggrund spiller ind på mange måder, eksempelvis når der er uro i Mellemøsten, siger Anna Vadgaard.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk