Prøv avisen

Menighedsråd fortvivler over indviklet økonomi

Både nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer kalder folkekirkens økonomi for uoverskuelig, de ønsker alle mindre bureaukrati. Foto: Lars Bahl Denmark

Flere nuværende og tidligere menighedsrådsmedlemmer beklager, at det stort set er umuligt at gennemskue, hvad kirkens penge bruges til lokalt

Selv økonomiske eksperter som virksomhedsledere og bankfolk, som sidder i menighedsråd, har svært ved at gennemskue sognenes økonomi.

Det fremgår af et debatindlæg i dagens avis og udtalelser fra tidligere formand for Roskilde Domsogn Lis M. Frederiksen. Kritikken er især rettet mod et nyt kontosystem, som sognene fik fra Kirkeministeriet for tre år siden, og som paradoksalt nok havde til formål at øge gennemsigtigheden.

Hans Krab Koed, lektor ved Syddansk Universitet, og Erik N. Graversen, administrerende direktør, er henholdsvis formand og kasserer for Skt. Nicolai Sogns Menighedsråd i Kolding. De skriver i et debatindlæg i avisen i dag, at det nye kontosystem har givet total mangel på oversigt og føling med, hvorledes det økonomisk står til, ligesom en rimelig budgetlægning nærmer sig det umulige.

Ifølge indlægget har det enkelte menighedsrådsmedlem totalt mistet følingen med økonomien.

LÆS OGSÅ: Overskuelig økonomi? Vi må desværre skuffe kirkeministeren

Lis M. Frederiksen, der trådte ud af menighedsrådet i efteråret, deler helt de to menighedsrådsmedlemmers erfaring. Hun er i øvrigt klummeskribent for Kristeligt Dagblad og tidligere chef for DRs TV-Avisen.

Vi havde en meget dygtig administrationschef i Roskilde med økonomisk uddannelse, men det var alligevel så kompliceret, at vi måtte have assistance udefra for at kunne lægge budget, siger Lis M. Frederiksen.

Hun nævner, at der i Roskilde Domsogn sad flere medlemmer, som var vant til at have med økonomi at gøre fra deres civile job. Selv bestyrede hun som TVA-chef et årligt budget på 200 millioner kroner, men det var alligevel nemmere end at overskue domsognets budget på 20 millioner kroner:

Jeg kan ikke forstå, det skal være så vanskeligt og stift, og at man skal have den samme kontoplan for alle sogne fra de største til de mindste. Roskilde er et meget stort sogn, som har mange flere kontonumre, end den formelle kontoplan lagde op til. Det gjorde det svært for os at finde ud af, hvor de enkelte udgifter skulle placeres.

LÆS OGSÅ: Ny præstemode kritiseres for at være frås

Eksempelvis havde kirken tre store kor, og menighedsrådet havde behov for at vide, hvad det kostede at drive dem. Det overblik kunne man bare ikke få med kontoplanen.

I Kirkeministeriet henviser man til, at kontoplanen har været i høring og er blevet til i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd. Desuden tilbydes fortsat efteruddannelse og kurser i økonomisystemet.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, lektor Inge Lise Pedersen, har hørt kritikken før, men mener, at den nye kontoplan er en fordel for menighedsrådene.

Tidligere blev udgifter til løn samlet i én stor bunke i regnskabet, og det gav ikke meget overblik over, hvad pengene blev brugt til. Når noget bliver lavet om, er der altid nogen, som er utilfredse med det, men der var faktisk også meget stor utilfredshed med det gamle kontosystem, siger hun.

STORT TEMA: Folkekirkens økonomi

Tilbage i 2007 blev hele den kirkelige økonomi gennemgået i den såkaldt grønne betænkning, og her kom det frem, at driften af kirkegårde var en kolossal underskudsforretning for folkekirken.

I regnskaberne skrev man kun planter og maskiner ind under kirkegårdens drift, mens lønningerne til personalet stod et andet sted. Mange hæftede sig ved, at underskuddet på kirkegårdsdriften var så stort, men det kunne man ikke se med den gamle kontoplan. Det kan man nu, siger Inge Lise Pedersen og tilføjer:

Hvorvidt det kan gøres enklere, vil jeg ikke gøre mig klog på, men vi lever i en epoke, der generelt bureaukratiserer den offentlige sektor, som folkekirken administrativt betragtes som en del af.