Når skolen, forsamlingshuset og den lokale købmandsbutik er lukket, står kirken i mange mindre bysamfund tilbage som den sidste bastion. Dermed får også menighedsrådene langt større betydning, end de hidtil har haft, for ved at samarbejde bredt med foreningsliv og handelsliv kan de medvirke til, at det lokale liv ikke dør helt ud.
Sådan lyder vurderingen fra såvel kirkefolk som eksperter, netop som der i dag er valg til de 87 af landets 1789 menighedsråd, hvis medlemmer ikke allerede er på plads.
LÆS OGSÅ: Kirkevalg er tømt for uenighed
Kirken kan jo ikke redde de små samfund, men den kan være en vigtig brik i det fællesskab, der trods alt stadig eksisterer. Som biskop hilser jeg den udvikling velkommen, blandt andet ved at understøtte, at kirken kan bruges til mere end til den traditionelle højmesse, fortæller biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro.
I Aalborg Stift har man netop fået grønt lys til et pilotprojekt, hvor Kallerup Kirke i Thisted Provsti skal have skiftet de traditionelle kirkebænke ud med caféborde og -stole. Intentionen er at skabe et rum, der ikke kun kan bruges til gudstjeneste, men også til foredrag, fællesspisning og kulturelle begivenheder. Baggrunden for ommøbleringen er menighedsrådets ønske om at bevare et liv i lokalområdet, fortæller menighedsrådsmedlem Jytte Andersen:
Kirken er den sidste institution i sognet, der er tilbage. Vi har hverken købmand, skole eller forsamlingshus. Derfor er det vigtigt, at kirken ikke kommer til at stå som et tomt monument. Med det her projekt håber vi samtidig, der er nogle flere, der kunne få lyst til at komme i kirken, fordi der bliver flere forskellige tilbud at vælge imellem.
LÆS OGSÅ: Folkekirke og fællesskab
Gunnar Lind Haase Svendsen er professor ved center for landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Han mener ikke, menighedsråd pr. automatik spiller en afgørende rolle i lokalsamfundet, men det kan de komme til. Center for landdistriktsforskning er netop nu i gang med en undersøgelse af samarbejdet mellem kirke og foreningsliv i 20 sogne i Vejen Kommune. Undersøgelsen skal vise, hvor bredt engageret i det lokale foreningsliv, menighedsrådene er.
Nogle steder står kirken som sidste bastion eller et levn fra fortiden, som er bevaret, fordi ingen nænner at nedlægge en smuk middelalderkirke. Nu er det så op til menighedsrådene, om kirken skal bruges til andet og mere end de traditionelle kirkelige handlinger. Hvis de vælger at være opsøgende og samarbejdende i forhold til foreningsliv og erhvervsliv, kan de få stor betydning for lokalsamfundene, siger Gunnar Lind Haase Svendsen.
Også kirkekunster Anita Houvenaeghel, der er bosat på landet mellem Hobro og Aalestrup i Nordjylland, påpeger, at mangfoldighed i kirkens arbejde gavner landsbymiljøerne.
LÆS OGSÅ: Flere menighedsråd mangler medlemmer
Kirken har de seneste år åbnet sig meget for kunst, litteratur og sangaftener, og det, tror jeg, er en meget stor grund til, at den i dag betyder meget for og formår at samle mange mennesker i landområderne. Samtidig repræsenterer landsbykirkerne en egnskultur i en tid, hvor vores samfund bliver stadig mere centraliseret og kontrolleret. Hver kirke har sin egen historie og identitet, og det tror jeg, vi skal passe på og værdsætte. Det er noget, der betyder meget for de lokale.
Et andet konkret eksempel på, at menighedsrådet er med til at holde hele landsbyen i live, er landsbyen Rækker Mølle i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her har menighedsråd, idrætsforeninger og landsbyens øvrige kulturliv samarbejdet tæt i mere end 10 år, fortæller Ejnar Tylvad, der er formand for Rækker Mølle Udviklingsråd, formand for udvalget Danske Landsbyer og næstformand i Landdistrikternes Fællesråd:
Hvis kirken er alene tilbage, er en landsby svær at redde. Men ved at forene kræfter formår vi at trække hinanden op. Og at samarbejdet også gavner kirken, kan man se, når menighedsrådet i vores landsby kan samle 200-300 deltagere til gudstjeneste på det lokale stadion med efterfølgende sognerundbold, fortæller han.