Mennesker med handicap har ikke fået højere livskvalitet de sidste 10 år

Kørestolsbrugere og mennesker med psykiske sygdomme føler sig ofte diskrimineret og har langt dårligere livskvalitet end andre. Hver tredje med et alvorligt psykisk handicap er utilfreds med sit liv, viser ny stor undersøgelse

0I juni samledes demonstranter på Christiansborg Slotsplads for at protestere imod regeringens og KL’s økonomiaftale for 2022 og krævede flere penge til omsorg for handicappede. En ny undersøgelse viser, at mange føler sig diskriminerede på grund af deres handicap.
0I juni samledes demonstranter på Christiansborg Slotsplads for at protestere imod regeringens og KL’s økonomiaftale for 2022 og krævede flere penge til omsorg for handicappede. En ny undersøgelse viser, at mange føler sig diskriminerede på grund af deres handicap. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Hver fjerde dansker tøver med at få en ny kollega, der lider af en psykisk sygdom, og diskrimination af mennesker med handicap er så udbredt, at hver tredje med et større psykisk handicap som eksempelvis adhd oplever at blive forskelsbehandlet. Det samme gælder hver femte med et større fysisk handicap. I det hele taget har mange danskere med fysiske og psykiske lidelser et svært liv og en markant dårligere livskvalitet end personer uden handicap.