Prøv avisen

Menneskeretsdom udfordrer kristendomsfag

Norge er blevet dømt for religionsundervisning på kant med menneskerettighederne. Herhjemme kan dommen få betydning for såvel kirke/stat-forholdet som for kirke/skole-samarbejdet

Norges regering er på vej til at ændre undervisningen i grundskolens kristendomsfag, efter at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afgjort, at faget favoriserer kristendommen på en sådan måde, at det krænker forældrenes religionsfrihed.

Det norske skolefag hedder KRL, kristendoms-, religions- og livssynskundskab, og er ligesom det tilsvarende danske fag ikke-forkyndende, men med særlig vægt på kristendommen.

Modsat det danske fag rummer det norske ikke en ret til at fritage elever for al undervisning i faget, hvilket er et centralt kritikpunkt i dommen. Selvom der er flere afgørende forskelle på det norske og det danske fag, kan dommen også herhjemme vise sig at få konkret betydning, vurderer den danske kirkeretsekspert Lisbet Christoffersen, forskningslektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Det er en meget overraskende dom, som vil give genlyd ikke kun i de nordiske lande, men også i det øvrige Europa, siger hun.

Lisbet Christoffersen påpeger, at dommen er et markant brud med adskillige års praksis ved religionsretlige sager i Strasbourg. Sædvanligvis vægter dommerne den nationale selvbestemmelsesret i sådanne sager, men her har flertallet, anført af den franske retspræsident, tilsyneladende dømt ud fra et bestemt syn på kirke/stat-forhold og religionsundervisning, som svarer til det franske system:

Staten og dens skole skal adskilles klart fra kirke og religiøs praksis.

Dommen kan ses som et signal til de nordiske lande om at få brudt båndene mellem stat og kirke, siger Lisbet Christoffersen, som hæfter sig ved, at den danske og den norske dommer hører til det mindretal, som ikke mente, der var grundlag for at dømme den norske stat.

Hele sagen bunder i, at en gruppe ateistiske forældre i 1997 følte sig krænket over, at de ikke kunne fritage deres børn fra KRL og derfor sagsøgte den norske stat.

Efter nederlag ved den norske højesteret gik de videre til Menneskerettighedsdomstolen, hvor et snævert flertal på ni dommere mod otte den 29. juni i år dømte til forældrenes fordel.

Ifølge dommen er problemet ikke, at kristendommen fylder kvantitativt mest i faget eller ses som en central del af den nationale kulturarv. Men når der lægges op til, at eleverne via faget skal have et dybtgående kendskab til den religiøse praksis i kristendommen, er der et problem.

Det syn på religionsundervisning udfordrer også det danske kirke/skole-samarbejde. Næste gang, en skole tager imod et tilbud om, at klassen kan komme over i domkirken og tale med biskoppen, må skolen reflektere over, om undervisningen holder sig på dydens smalle sti, vurderer Lisbet Christoffersen.

I Undervisningsministeriet er vurderingen, at det danske fag er på sikker grund, så længe elever kan fritages. Og selv hvis fritagelsesbestemmelsen ikke fandtes, er det danske fag så tilpas objektivt, at der ikke er overhængende fare.

Det er en rød tråd gennem alle elementer i faget, at der er tale om et kundskabsfag. Kristendommen fylder kvantitativt mest, men det står ingen steder, at kristendommen er finere og bedre end andre religioner, eller at skolen skal opdrage eleverne til kristendom, siger kontorchef Oluf Eng

Formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, ser heller ikke problemer i den danske fagbeskrivelse:

Men jeg tror, dommen vil få debatten om at afskaffe fritagelsesmuligheden til at forstumme, og den er en påmindelse til fagets undervisere og lærebogsforfattere om at ligestille religionerne kvalitativt og for eksempel ikke behandle islam som et punkt under overskriften "terrorisme".

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk