Menneskeretsopgør presser regeringen dobbelt

Som formand for Europarådet vil Danmark have reformeret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, så medlemslandene lettere kan udvise kriminelle udlændinge. Regeringen er presset mellem at ville bekæmpe menneskeretsovertrædelser i Østeuropa og at føre en strammere udlændingepolitik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på et pressemøde i Statsministeriet med Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland i fredags, at han hverken kunne ”forstå eller forklare”, at dybt kriminelle ikke kan udvises til andre europæiske lande.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på et pressemøde i Statsministeriet med Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland i fredags, at han hverken kunne ”forstå eller forklare”, at dybt kriminelle ikke kan udvises til andre europæiske lande. . Foto: Jens Dresling/ritzau.

Er det klassens duks eller bølle, der har de bedste chancer for at få sin vilje? Sådan kan man – en smule karikeret – stille det dilemma op, som regeringen står med, inden Danmark på onsdag overtager formandskabet i Europarådet for et halvt år.

Danmark har siden rådets oprettelse i 1949 været dets duks med hensyn til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og har i forhold til de 46 andre medlemslande kun haft og tabt ganske få sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Den platform vil regeringen nu forsøge at bruge til at ændre domstolens praksis, som angiveligt blokerer for, at nationale domstole i højere grad udviser kriminelle udlændinge. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har som andre domstole en såkaldt dynamisk fortolkning af menneskerettighederne. Det betyder, at forhold, der for 50 år siden blev set som helt uproblematiske, i dag betragtes som ulovlige.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde på et pressemøde i Statsministeriet med Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland i fredags, at han hverken kunne ”forstå eller forklare”, at dybt kriminelle ikke kan udvises til andre europæiske lande. Han pointerede imidlertid også den anden side af mønten – at Danmark fortsat tillægger Den Europæiske Menneskerettighedskonvention stor betydning, og at det er afgørende at få lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet til at overholde de helt basale menneskerettigheder.

Den dobbelte udfordring sætter regeringen under pres. Dels vil kravet om en mere defensiv domstol formentlig blive modtaget med kyshånd netop af de knap så demokratiske regimer i øst, dels løber regeringen en reel risiko for, at reformønskerne løber ud i sandet, fordi 47 lande skal kunne enes om det.

Tidligere er der vedtaget såkaldte tillægsprotokoller til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skulle trække i samme retning, men de er ikke ratificeret af alle medlemslandene endnu.

Ender det hele i ingenting, står Dansk Folkeparti klar til at skose regeringen for at have valgt duksestrategien. I stedet for den ”bøllestrategi”, Dansk Folkeparti billedlig talt selv har lagt frem. Partiet har i årevis været stærkt kritisk over for menneskerettighederne, som man mener i det hele taget begrænser Danmarks mulighed for at føre en stram udlændingepolitik.

Senest har partiet foreslået, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skrives ud af al dansk lovgivning. På den måde skulle danske domstole alene være bundet af dansk lovgivning.

Det vil man ifølge juraprofessor Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet, sagtens kunne gøre uden at blive smidt ud af Europarådet. Han peger på, at andre europæiske lande får hundredvis eller tusindvis af domme imod sig, men at de ofte blæser på afgørelserne.

Så det vil hverken skade Danmark eller arbejdet for menneskerettighederne i øst, om Danmark følger samme spor, lyder det. Mads Bryde Andersen beskæftiger sig mest med formue- og procesret, men han har i sommer skrevet en længere juridisk artikel om de juridiske problemer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkninger af menneskerettighederne og deltog for nylig i panelet i en høring om emnet i Folketingets retsudvalg.

Institut for Menneskerettigheder har ellers offentliggjort en rapport, som viser, at Højesteret og landsretterne herhjemme slet ikke har udnyttet de muligheder, de allerede har for at udvise kriminelle udlændinge. Og stadig holde sig inden for de rammer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udstukket i tilsvarende udvisningssager fra andre lande.

Med andre ord har de danske domstole været meget forsigtige og har villet være helt sikre på ikke at overtræde de internationale konventioner.

Det kan ifølge eksperter skyldes, at domstolen i Strasbourg faktisk i de senere år har lyttet til de politiske signaler om at fortolke menneskerettighederne lidt mindre dynamisk, men at de danske domstole bare endnu ikke har opdaget det kursskifte.

Under alle omstændigheder har rapporten fra Institut for Menneskerettigheder ikke gjort det nemmere for regeringen at forklare de andre europæiske lande, hvorfor domstolens praksis skulle være et stort problem for klassens duks.