Prøv avisen

Menneskerettigheds-udspil er et "nybrud" – ikke et opgør

Dansk Folkeparti er et af de partier, der har ønsket et opgør med menneskerettighedsdomstolen. Derfor er DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, som ligeledes er formand for Folketingets Retsudvalg, heller ikke tilfreds med regeringens udkast til en reform af menneskerettighedssystemet. Foto: Emil Hougaard/ Ritzau Scanpix

Regeringens udspil til en reform af menneskerettighedssystemet er ambitiøst, men ikke det lovede sværdslag mod konventioner og domstol, siger ekspert. Vi er gået så langt, vi kan, siger De Konservative

Regeringen har åbent efterlyst et opgør med menneskerettighedssystemet, som vi kender det. Det skyldes blandt andet sager om kriminelle udlændinge, der ud fra danske domstoles fortolkninger af menneskerettighederne ikke har kunnet udvises.

Som led i det danske formandskab for Europarådet fremlagde Justitsministeriet så i går den danske regerings udkast til en reform af menneskerettighedssystemet. Justitsministeriet betegner selv udspillet som et ”nybrud”, men der er ikke tale om det ventede opgør, vurderer Jens Elo Rytter, der forsker i menneskerettigheder ved Københavns Universitet.

”I så fald skulle man eksempelvis have skrevet, at menneskerettighedsdomstolen i visse tilfælde har overskredet sin kompetence, og at domstolen er gået for vidt i sin fortolkning og anvendelse af konventionens rettigheder. Man har i stedet holdt det i mere positive vendinger og understreget sit diplomatiske ønske om, at domstolen ikke går for vidt i forhold til de nationale interesser og skøn,” siger Jens Elo Rytter.

Der er dog langt fra tale om et blodfattigt udspil, vurderer Jens Elo Rytter.

”Man har skærpet tonen omkring subsidiaritetsprincippet, der handler om, at beslutningerne skal træffes tættest muligt på dem, det vedrører, og man har tydeligere end tidligere markeret, at menneskerettighedsdomstolen ikke må komme ud af sync med de nationale demokratier. Men det mest nye er, at man adresserer menneskerettighedsdomstolens måde at fortolke på. Man understreger vigtigheden af, at domstolen baserer sig på konventionens tekst og foretager en forsigtig og rolig videreudvikling af rettighederne,” siger Jens Elo Rytter.

Dansk Folkeparti er et af de partier, der har ønsket et opgør med menneskerettighedsdomstolen. Derfor er DF’s gruppeformand, Peter Skaarup, som ligeledes er formand for Folketingets Retsudvalg, heller ikke tilfreds med udspillet:

”Vi mener, at der skal et opgør til. Vi kan ikke acceptere en situation, hvor kriminelle udlændinge, der forbryder sig imod deres opholdsgrundlag, ikke kan udvises på grund af fortolkningen af menneskerettighederne. Derfor går jeg ud fra, at regeringen fortsat vil arbejde for det opgør, som den har lovet,” siger Peter Skaarup.

Hos De Konservative påpeger retsordfører Rasmus Jarlov, at ”regeringen går så langt, som den kan komme”, men han understreger også, at udspillet bærer præg af, at en ny aftale skal underskrives af samtlige Europarådets 47 medlemslande.

”Derfor nytter det ikke noget at spille ud med noget, der er så markant, at vi ikke kan få det igennem,” siger Rasmus Jarlov.

Men der er tale om et ambitiøst udspil, vurderer Mikael Rask Madsen, juraprofessor og leder af Center for Internationale Domstole ved Københavns Universitet.

”Det er ikke alt, hvad der står i udkastet fra den danske regering, der vil gå igennem, men det er et meget ambitiøst udspil. Det er det blandt andet fordi, at det både er realistisk og tager fat om roden på nogle af de emner, som har været diskuteret. Bliver udspillet gennemført, kan det sikre en stabilitet i det europæiske menneskerettighedssystem,” siger Mikael Rask Madsen.

Udspillet kredser blandt andet om en nedbringelse af sagsbehandlingstiden ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvor titusindvis af sager i øjeblikket venter på at blive behandlet. Derudover tager udspillet i høj grad fat om en af de diskussioner, der længe har fyldt i den danske debat, forholdet mellem de nationale stater og menneskerettighedsdomstolen.

”Her fremgår det helt eksplicit, at domstolen skal give det ’særlig vægt’, hvis demokratiet i et givent land allerede har forholdt sig til et specifikt spørgsmål af væsentlig offentlig betydning. Det har man ikke skrevet ind tidligere. Et andet aspekt, der indirekte vedrører udvisningssager, er beskrevet sådan, at domstolen i Strasbourg ikke skal tilsidesætte den nationale domstol, med mindre der er ’stærke grunde’ til det,” siger Mikael Rask Madsen.