Menneskerettighedsinstitut blåstempler burkaforbud

Et maskeringsforbud, der omfatter burka og niqab, er umiddelbart ikke i strid med menneskerettighederne, da det kan være centralt for sammenhængskraften, vurderer ekspert. Udmeldingen glæder Venstre, mens De Radikale fastholder modstand mod et forbud

Ved Institut for Menneskerettigheder vurderer man, at et såkaldt burkaforbud, der juridisk set vil være et generelt maskeringsforbud, ikke er i strid med de internationale menneskeretlige forpligtelser.
Ved Institut for Menneskerettigheder vurderer man, at et såkaldt burkaforbud, der juridisk set vil være et generelt maskeringsforbud, ikke er i strid med de internationale menneskeretlige forpligtelser. Foto: Fred Ernst/AP/ritzau.

Regeringen får nu vigtig juridisk rygdækning til sidste uges meget omtalte beslutning om at forbyde muslimske burkaer og niqabber i det offentlige rum.

Hos Institut for Menneskerettigheder er den umiddelbare vurdering nu, at et såkaldt burkaforbud, der juridisk vil få karakter af et generelt maskeringsforbud, ikke vil være i strid med de internationale menneskeretlige forpligtelser. Det siger Christoffer Badse, monitoreringschef i instituttet, som henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tidligere på året godkendte et lignende forbud i Belgien.

”Netop på grund af dommen i Belgien vil jeg tro, at et forbud også kunne lade sig gøre i en dansk kontekst, hvis det formuleres religionsneutralt og har et sagligt formål,” siger Christoffer Badse.

Han henviser desuden til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sin dom lagde vægt på, at de enkelte EU-medlemslande har ret til et særligt skøn i disse sager, som handler om religiøse spørgsmål. Det gjorde sig også gældende, da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vurderede, at det ikke var i strid med religionsfriheden, når der på italienske skoler hang kors i klasseværelserne.

”Derfor har man som stat vide rammer i forhold til at regulere religionsfriheden,” siger Christoffer Badse.

Men endnu vigtigere er, at domstolen i forbindelse med forbuddet i Belgien lagde vægt på ”the concept of living together”, altså at staterne med et forbud kan henvise til sammenhængskraften i et samfund.

”Det er et nyt begreb, og det er en måde at læse konventionerne med nutidige briller. Der har domstolen været lydhør i forhold til medlemsstaterne i disse værdipolitiske diskussioner og integrationsmæssige udfordringer, som Europa præges af i dag, og dermed har man etableret et koncept om, at man under hensyn til at leve sammen i et moderne pluralistisk samfund skal have mulighed for at se hinanden i øjnene,” siger Christoffer Badse.

Udmeldingen er interessant af mindst to grunde. For det første, fordi Institut for Menneskerettigheder rådgiver regeringen og Folketinget om menneskeretlige anliggender, men også, fordi det er første gang, at instituttet udtaler sig om sagen, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er nået til enighed om at ville forbyde burka og niqab i det offentlige rum.

Derfor glæder det også Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, at Institut for Menneskerettigheder nu blåstempler et forbud mod burkaen, så længe det ikke sigter mod muslimer alene.

”Det glæder mig, at instituttet er på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i dette spørgsmål. Årsagen til, at jeg gik ud og anbefalede et maskeringsforbud var netop dommen fra domstolen og deres blåstempling af et belgisk forbud, og selvom jeg er med på, at der er forskel på Institut for Menneskerettigheder i Danmark og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har jeg ikke været urolig for den juridiske vurdering i Danmark,” siger Marcus Knuth.

De Radikale har været en af de skarpeste modstandere af et forbud. Og selvom Institut for Menneskerettigheder nu blåstempler det omstridte forbud, får det ikke udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen til at vakle i troen:

”Vores modstand handler primært om, at vi ikke tror, at det hjælper at straffe ofrene med tvang. Man giver heller ikke bøder til kvinder, der får bank af deres mænd. Og ligesom nogle mænd ikke skal tvinge bestemt tøj på kvinder, synes vi ikke, at staten skal tvinge bestemt tøj af kvinder,” skriver Sofie Carsten Nielsen i en sms-besked til Kristeligt Dagblad.

Også fra kirkeligt hold har der været modstand mod burkaforbuddet. Tidligere Aarhus-biskop Kjeld Holm tog konsekvens af blandt andet Socialdemokratiets tilslutning til forbuddet og meldte sig derfor ud af partiet og ind i De Radikale for nylig. Og fra flere sider i folkekirken har det lydt, at et burkaforbud ville være ”religiøs diskrimination.”

Blandt andet fra Mogens Mogensen, formand for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Han fastholder sin kritik trods vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder:

”Man kan sagtens lave love, der ikke er diskriminerende, men som stadig er en dårlig idé. Det handler stadig om en meget lille gruppe, men det kan indsnævre andre borgeres rettigheder på en række punkter, og så tror jeg generelt ikke, at det vil løse noget, hvis det handler om at bekæmpe kvindeundertrykkelse,” siger Mogens Mogensen.