Prøv avisen

Menneskers minder fra fortiden kan styrke dem i nutiden

I 2010 oprettede Aarhus Universitet center for selvbiografisk hukommelsesforskning. Arkivfoto. To mennesker holder hinanden i hånden. Foto: Shannon Stapleton Denmark

På søndag fejrer vi allehelgen, hvor man i kirker landet over mindes de døde. Forskning i erindringer viser, at vores evne til at mindes er vigtig i samspillet med andre mennesker i hverdagen

Minder er ikke bare noget, vi kan lune os ved eller græmme os over. Forskning viser, at vi bruger fortidens erindringer aktivt til at klare os i sociale situationer i nutiden.

Forskning har vist, at mennesker, som har meget detaljerede erindringer, er bedre til social problemløsning. Minder er en stærk følelsesmæssig forbindelse til fortiden. Og vi har brug for erindringer til at forstå andre mennesker hvorfor de handler, som de gør. I samspillet med andre kan vi ikke alene forlade os på generel viden eller fakta, men har brug for de personlige erindringer, siger erindringsforsker Dorthe Kirkegaard Thomsen, lektor på psykologisk institut ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Museum holder fest for de døde

Allehelgen, hvor kristne mindes afdøde, fejres i landets kirker på søndag. Forskning i minder er et felt, der oplever stor vækst i disse år både internationalt og herhjemme. I 2010 oprettede Aarhus Universitet center for selvbiografisk hukommelsesforskning. Dorthe Berntsen er professor og leder af forskningscenteret, og hun forklarer det øgede fokus med en voksende forståelse for, hvor central erindringen er for vores overlevelse og evne til at navigere i hverdagen.

Erindring er en basal og central kognitiv evne, som vi ikke kan undvære. Vi kan ikke overleve uden at foretage tidsrejser i hovedet, siger Dorthe Berntsen.

Og i den forstand er det sundt at mindes stort som småt. Det er dog ikke noget, man skal beslutte sig for at gøre, som regel sker det af sig selv:

Vi ved, at det er emotionelt forbundet med velbefindende at kunne erindre detaljer. Der er en genoplevelseskvalitet ved erindringer, som er vigtig for vores regulering af følelser. Og forskning har også vist, at depression og andre emotionelle lidelser er forbundet med meget udetaljerede erindringer. Hvis man lider af depression, har man ofte vanskeligere ved at huske, hvad der er sket i bestemte episoder.

Men selv om minder således er vigtige, kan de indimellem blokere for vores adfærd. For eksempel kan pårørende hænge fast i erindringer om afdøde personer i forbindelse med det, man kalder kompliceret sorg. Hjerneforskning har vist, at der blandt andet er en fysiologisk forklaring på tilstanden. Den efterladte får nemlig en helt bestemt reaktion i hjernen ved at se på et billede eller på anden måde konfronteres med et minde om afdøde, fortæller sorgforsker Maja OConnor. Hun er adjunkt på psykologisk institut ved Aarhus Universitet.

LÆS OGSÅ: Nostalgien rummer hidtil oversete ressourcer

Når en person i den situation mindes, bliver der aktiveret et bestemt center i hjernen, som er forbundet med belønning. På den måde ser det ud til at være selvforstærkende, at man bliver ved med at mindes den afdøde. Man vedligeholder tilknytningen, og selvom det føles godt, mens det sker, gør det, at man har sværere ved at acceptere, at personen er død.

Hun påpeger, at man i sorgterapi kan løse op for bestemte minder, som blokerer for, at man kan komme videre med livet.

Det handler ikke om at ændre selve mindet, men de følelser, man har omkring det. Der er jo en sang, der lyder: Minderne har jeg da lov at ha. Minder er jo også en måde, hvorpå man kan mærke, at man har elsket. Det kan være en del af sig selv, man måske ikke har lyst til at undvære. Og erindringer er også helt nødvendige for at finde ud af, hvor man står, og hvem man er. Hvis man forsøger at udviske alt, hvad man har haft sammen hver dag i 40 år, så står man med en tom historie, det er også et problem. Men minder skal helst ikke forhindre os i at leve.

LÆS OGSÅ: Det er vigtigt at mindes de døde