Mens ældre bliver efterladt, er ukrainsk kunstsamling blevet evakueret og sendt til Spanien

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

 70 ukrainske værker er blevet evakueret fra Ukraine og bliver nu udstillet på Thyssen-Bornesmiza National Museum i Madrid.
70 ukrainske værker er blevet evakueret fra Ukraine og bliver nu udstillet på Thyssen-Bornesmiza National Museum i Madrid. Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix.

Godmorgen på denne onsdag, hvor man godt kan finde vinterjakken frem, hvis man ikke allerede har gjort det. I dag falder der nemlig store mængder sne i det meste af landet. 

Men inden snevejret tager fat, kan vi lige nå dagens Morgensamling, som tager til Ukraine og bliver der i en god rum tid. Vi skal både besøge en ukrainsk kunstsamling, se på ukrainske kirker og vende en ny krigsstrategi. Men først tager vi temperaturen på de danske regeringsforhandlinger. 

Bliver det en SV-regering?

Det begynder for alvor at spidse til på Marienborg, hvor kun Socialdemokratiet, Moderaterne, SF, Venstre og Radikale Venstre er tilbage i regeringsforhandlingerne. 

I går tangerede regeringsforhandlingerne rekorden for de længste forhandlinger, og i dag er den slået. Kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt, at hun er håbefuld og optimistisk. Også venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er fortrøstningsfuld. Og det er en speciel situation, for hvis det ender med en SV-regering, er det kun anden gang i historien, det sker. Og sidste gang, var det et ret stort flop. Det skriver Kristeligt Dagblads politiske redaktør

Med kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, har regeringsforhandlingerne sat rekord for de længste regeringsforhandlinger nogensinde.
Med kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, har regeringsforhandlingerne sat rekord for de længste regeringsforhandlinger nogensinde. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Droneangreb er en ny strategi

Vi bevæger os væk fra Danmark og tager til Ukraine. Den seneste uges tid er Rusland blevet ramt af flere voldsomme droneangreb på vigtig infrastruktur, og det er en ny strategi fra Ukraines side, skriver CNN. Ukraine har dog ikke officielt taget ansvaret for angrebene.

Seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel kalder i Kristeligt Dagblad angrebene for "et stort tab for russerne" og "spektakulært, at missilerne eller dronerne har kunnet flyve så langt ind i det russiske luftrum uden at blive opdaget."

Han har svært ved at forstå, hvorfor Ukraine ikke tager ansvaret for angrebene, men han vurderer, at det er en bevidst strategi for ikke at optrappe krigen eller mobilisere den ukrainske befolkning. 

Ældre i Ukraine bliver efterladt i ruinerne

Men hvordan går det egentlig med den ukrainske befolkning?

En fjerdedel af den ukrainske befolkning er over 65 år, og mens de unge er i bedre stand til at blive evakueret, bliver de ældre tilbage. Derfor er det i høj grad ældre mennesker, der dør i krigen. 

“Nogle vælger at blive tilbage, fordi de ikke tør rejse. De er usikre på, hvad de flygter til. Andre er for syge og svagelige til at komme ud af deres lejligheder og hen til de opsamlingssteder, hvorfra myndigheder og organisationer evakuerer,” fortæller Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark, i Kristeligt Dagblad i dag. 

Ukrainsk kunstsamling udstilles i Spanien

Mens de ældre i Ukraine må blive tilbage, er en ukrainsk kunstudstilling blevet evakueret og fløjet til Spanien. Det skriver The Guardian. 

Udstillingen, der bliver vist på Thyssen-Bornemisza National Museum i Madrid, har fået det passende navn "I orkanens øje" og består af hele 70 værker. 

Men at få værkerne ud af Ukraine har ikke været nemt. Det har taget flere måneders planlægning, og en tidlig, tidlig morgen den 15. november, blev værkerne pakket i to lastbiler i Kyiv og eskorteret ud af Ukraine af militære køretøjer. Det skete lige før flere voldsomme angreb på ukrainsk infrastruktur, skriver AP. Værkerne nåede sikkert frem i Spanien fem dage senere. 

Ukraine vil kriminalisere russiske kirker

Vi bliver i Ukraine lige lidt endnu, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på baggrund af en vurdering fra Ukraines Nationale Sikkerhedsråd for nyligt har udstedt et forslag om et forbud mod russisk-ortodokse kirker i Ukraine. Kirkerne er blevet vurderet til at være en trussel mod Ukraines sikkerhed, skriver Kristeligt Dagblad

Hvis forbuddet mod den russisk-ortodokse kirke bliver en realitet, vil det betyde et brud på en 350 år lang samhørighed. Helt op til murens fald var den russisk-ortodokse kirke endda den eneste ortodokse kirke i Ukraine. 

Ikke nok med at være et brud med en lang historie, vil forbuddet også være et brud på religionsfriheden, og Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i Konferencen for Europæiske Kirker, kalder det et "stærkt symbolsk våben."

Slut med 130 km/t på motorvejen

Om det er et symbolsk våben i kampen mod klimakrisen at sænke farten på motorvejene fra 130 til 110, vil nogle måske mene. Andre vil kalde et vigtigt tiltag. Ikke desto mindre er det, hvad en række fynske kommuner ønsker. 

Hvis man sænker hastigheden, vil man kunne spare 12.660 tons CO2 om året, fortæller Jacob Nielsen (S), der er formand for Klima-, Natur og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune til TV 2.

I Kerteminde er de også med på idéen om at sænke farten, især fordi det vil mindske støjgenerne, der ifølge kommunens borgmester de seneste år er blevet værre. 

Middelfart kommune har besluttet at sende en indstilling til Transportministeriet i håb om, at de på Christiansborg vil gå med til at sænke farten på de fynske motorveje.

Flere fynske kommuner vil have, at det skal være slut med at køre 130 km/t henover Fyn.
Flere fynske kommuner vil have, at det skal være slut med at køre 130 km/t henover Fyn. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Computer kan skrive din eksamen

Vi slutter et helt andet sted end i Ukraine og på Fyn. Vi slutter oppe i skyen. 

En ny såkaldt chatbot har nemlig fået flere med interesse i kunstig intelligens til at tabe kæberne. Chatbotten er en chatfunktion, man kan tilgå på internettet, der ved hjælp af kunstig intelligens svarer på de ting, man spørger den om. Chatbotten hedder ChatGPT er udviklet af firmaet OpenAI. 

Chatbotfunktionen er i sig selv ikke ny, men ChatGPT er så god, at den kan løse en eksamen, skrive et essay eller rette fejlene i din computer. Det skriver DR, der også har fået forskere til at vurdere, hvad chatbotten vil betyde for fremtiden. Og de er ikke i tvivl. Den er kommet for at blive, og den kommer til at tage internettet med storm. 

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.