Du har problemer med internettet i hjemmet og har kontaktet en tekniker, som sagde, han vil komme forbi engang mellem klokken 8 og 16. Mere præcist kunne det ikke blive, og du er derfor nødt til at tage hele dagen fri og vente.
Den situation vil mange danskere sandsynligvis kunne nikke genkendende til. For i en tid, hvor aftaler planlægges og koordineres grundigt for at spilde så lidt tid som muligt, står danskerne fortsat i en situation, hvor håndværkere, leverandører og installatører typisk sætter en meget bred tidsramme for deres besøg.
På sociale medier deler flere deres frustrationer over at have ventet på en tekniker, der skulle komme mellem klokken 7.30 og 16, at have ventet en hel dag på leveringen af en vaskemaskine, som aldrig kom, eller at den håndværker, der skulle ordne vasken klokken 10, først dukkede op klokken 16.30.
Også hos Forbrugerrådet Tænk kender man til problematikken, fortæller juridisk konsulent Jakob Steenstrup.
”Med den teknologi, man har i dag, som eksempelvis GPS, mobiltelefoner og digitale planlægningssystemer, burde det være muligt at komme med et mere konkret tidspunkt end eksempelvis 8 til 16. Det brede spænd er frustrerende for forbrugerne, som i værste fald taber en masse tid på at sidde hjemme og trille tommelfingre, og nogle vil være nødsaget til at bruge kostbare feriedage eller tabe indtægt, fordi de må tage hele dagen fri.”
Sidste år viste en måling blandt knap tusind danskere, som analysebureauet Wilke lavede for Avisen.dk, at godt seks ud af ti danskere fandt det problematisk for deres hverdag, når håndværkere, fragtfirmaer og telereparatører ikke opgav et mere præcist tidspunkt for deres ankomst.
Ifølge Henrik Jensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet, skyldes danskernes utilfredshed blandt andet, at vi i dag har et strammere forhold til tid.
”Vi føler alle, vi har frygtelig travlt, hvilket ikke passer godt med at skulle sætte en hel dag af til at være hjemme. Samtidig prioriterer vi det at føle os fri meget højt. Hvis vi får at vide, at en eller anden vil komme forbi inden for et bestemt tidsrum, så er vi bundet, hvilket vi ikke kan lide,” siger han.
Når håndværkere og installatører kan fortsætte med deres brede tidsintervaller trods den modsatte tendens i samfundet, skyldes det ifølge Henrik Jensen, at forholdet mellem forbrugere og håndværkere har ændret sig.
”For nogle generationer siden var der rigeligt med håndværkere, hvorfor de måtte bestræbe sig mere på at være servicemindede. Men i dag er de et privilegeret folkefærd, for der er ikke nok af dem, og hvis de bare siger, at de kommer forbi i næste uge, så er vi lykkelige. Så nu er det dem, der har magten.”
Hos TDC får kunderne typisk at vide, at der kommer en tekniker på besøg mellem klokken 7.30 og 16, medmindre de vil betale ekstra for at få besøg mellem klokken 8 og 10. Ifølge presserådgiver Rasmus Avnskjold har TDC tidligere arbejdet med kortere tidsintervaller, men droppede det, fordi kunderne foretrækker den nuværende model.
”Det er svært på forhånd at vide, hvor lang tid et besøg vil vare - nogle tager en halv time, andre to. Hvis vi derfor skulle lave kortere tidsintervaller, ville det kræve større planlægning af teknikernes arbejdsdag og mere tid mellem de forskellige besøg. Konsekvensen er, at der vil gå længere tid, før man kan få en tekniker ud, og vi ved fra undersøgelser, at kunderne foretrækker hjælp tidligst muligt.”
Ifølge fremtidsforsker Jeppe Bo Jensen, der blandt andet beskæftiger sig med fremtidens forbrugere og tidsforbrug, bunder danskernes utilfredshed med håndværkere dog mest af alt i uvidenhed.
”Vi vil gerne have, at håndværkerne opfører sig ligesom os selv og afleverer ting til tiden. Men der er lige så mange forsinkelser på andre arbejdsområder. Dem ser vi ikke, men vi lægger mærke til håndværkere og installatører, fordi vi vil have vores hus klar, og at vores internet virker. Hverken reparationer eller uheld er styrbare eller planlæggelige, men vi forstår ikke håndværkernes tidsfornemmelse, da flere i dag primært bruger tiden på at ramme tasterne.”