Mere ældrepleje skal på private hænder, mener kommission

Produktivitetskommissionen anbefaler, at det private skal stå for en række velfærdsydelser. Men den anbefaling hviler på et tyndt grundlag, siger lektor, der har undersøgt konkurrenceudsættelse

Kofi Annan
Kofi Annan Foto: Mads Nissen/.

I Kolding skal private firmaer opføre et helt nyt plejehjem og drive det i 20 år. Forinden har en gruppe ældre været med til at udspecificere kravene til det nye ældrecenter ved at skrive 12 fortællinger om et godt ældreliv.

Ifølge Produktivitetskommissionen er det nye private plejehjem i Kolding blot et eksempel på, at en bedre inddragelse af private firmaer og borgere kan være en gevinst for både for de ældre og samfundsøkonomien. Og ikke blot ældreplejen, men også børnepasning, skoler og fritidshjem skal i højere grad kunne drives af private, for konkurrencen om at drive den bedste skole eller børnehave kan sikre borgere en bedre og billigere service, lyder argumentet i en ny rapport fra Produktivitetskommissionen. Kommissionen vurderer, at det offentlige bruger i omegnen af 290 milliarder kroner på at producere serviceydelser uden at afprøve, om private virksomheder kan tilbyde bedre og billigere løsninger.

Men ifølge lektor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet hviler Produktivitetskommissionens anbefalinger på det punkt på et tyndt grundlag, for reelt er der ingen generel dokumenta-tion for, at det giver besparelser eller bedre kvalitet at sende de såkaldt varme hænder i udbud blandt private aktører.

LÆS OGSÅ: Kommissionen vil skabe vækst med skattelettelser

Artiklen fortsætter under annoncen

Ole Helby Petersen udgav i februar en videnskabelig artikel, som samler op på de hidtidige erfaringer med konkurrenceudsættelse af daginstitutioner, plejehjem og hjemmehjælp i Danmark og Sverige foretaget af forskere fra Roskilde Universitet og forskningsinstitutionen Kora.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at inden for serviceområder som renovation og rengøring har konkurrenceudsættelse givet besparelser i størrelsesordenen 5 til 15 procent. Men i forhold til velfærdsområder som ældrepleje og daginstitutioner er der ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at opgaverne kan løses billigere og bedre på private hænder. Prisen kan i princippet gå op og ned, og det samme kan ske med kvaliteten, siger han.

Han peger på, at Produktivitetskommissionens anbefaling af øget udlicitering bygger på økonomiske markedsteorier uden at tage højde for, at ældrepleje eller pasning af børn er en langt mere kompleks opgave end for eksempel indsamling af skrald.

Økonomerne bliver ved med at tro på, at konkurrenceudsættelse øger kvaliteten og sænker prisen, og det er blevet lidt af et trosspørgsmål i kommissionen, for vi ved det faktisk ikke, når det gælder den borgernære velfærd, siger Ole Helby Petersen.

Ældre Sagen ser det også som et problem, at der er alt for lidt viden om erfaringerne med udlicitering.

Det kunne være interessant at få nogle uafhængige undersøgelser af erfaringerne. Når det handler om pleje af syge og svækkede mennesker, er det et dårligt sted at spille hasard. Vi har brug for nogle undersøgelser af, hvornår udlicitering går godt, og hvornår det går mindre godt. Mere generelt har vi en pragmatisk holdning. Hvis private aktører sikrer en bedre kvalitet, er det fint. Men kvaliteten og etikken skal være i orden, siger underdirektør Michael Teit Nielsen i Ældre Sagen.

Kommunaldirektør i Randers Kommune Hans Nikolaisen, der er medlem af Produktivitetskommissionen, afviser, at kommis-sionen handler ud fra en snæver økonomisk synsvinkel.

Vi mener, at der kan komme en række nye løsninger, hvis velfærdsydelser udsættes for konkurrence. I februar udsendte vi en detaljeret rapport om offentligt-privat samarbejde, og i den rapport anerkender vi, at der ikke er klart forskningsmæssigt belæg for gevinsterne. Vi har i rapporten samlet en række positive eksempler på offentligt-privat samarbejde, som kan forny velfærdsområdet og give bedre og billigere service, siger Hans Nikolaisen.