Hvad skulle den store undersøgelse egentlig til for?
Spørgsmålet kommer fra tidligere overrabbiner Bent Melchior, som med ”den store undersøgelse” henviser til den redegørelse, der i sidste uge blev offentliggjort om politiets håndtering af terrorangrebene i København i februar ved synagogen i Krystalgade og den jødiske skole Carolineskolen.
Politiet og Politiets Efterretningstjeneste har fået stor kritik for deres indsats, og i går mødtes retsordførerne fra de politiske partier derfor med justitsminister, Mette Frederiksen (S).
Men den kritik var der ikke behov for en undersøgelse til at slå fast, siger Bent Melchior.
”Jeg ved, politiet i første omgang blev rost for deres indsats og for at finde frem til gerningsmanden. Men når en mand slipper af sted med at slå ihjel og stikke af fra et sted, hvor to bevæbnede politimænd er til stede, så peger det på noget mangelfuldt ved politiets indsats. Der er derfor ikke noget i den nye rapport, der overrasker mig. For mig handler det ikke om, hvem der gjorde hvad, men om at handle rationelt og med omtanke. Det mener jeg ikke, man gjorde ved denne lejlighed.”
Politiets indsats var ifølge Bent Melchior særlig sløj i lyset af de terrorangreb, der fandt sted i Paris tidligere på året.
”I Paris oplevede man et forfærdeligt attentat mod tidsskriftet Charlie Hebdo og mennesker, der havde latterliggjort eller karikeret muslimske værdier, efterfulgt af et angreb på kunderne i et jødisk supermarked. Det danske angreb sker altså i kølvandet på reaktioner på fornærmelser af muslimer i Paris. I København starter terrorangrebet ved et foredrag med en mand, der syntes, det var sjovt at tegne Muhammed som en hund. Der kunne så ventes en forbrydelse mod et jødisk mål. Det er en direkte parallel til, hvad der skete i Paris.”
Siden angrebene i februar har der stået vagter foran synagogen i Krystalgade, Carolineskolen og andre jødiske institutioner, og der har lydt ønske om at gøre denne bevogtning permanent. Bent Melchior ser gerne, at der fortsat er særlig opmærksomhed på synagogen og den jødiske skole, men er ikke fortaler for bevogtning ved andre jødiske institutioner.
”Personligt er jeg mindre ivrig efter alt for meget fæstningsværk. Jeg er formodentlig ret naiv, men jeg føler, at politikernes og befolkningens reaktioner har været så positive, at jeg føler mig tryg. Jeg ved, at der går nogle folk rundt med tomme hjerner, og at de kan være farlige. Men hvis nogle virkelig organiserede bander vil gøre noget, så er der ingen overskuelig politistyrke, der vil være en sikkerhed,” siger han og tilføjer, at selv statspræsidenter er blevet skudt og dræbt, selvom de var godt beskyttede.
”I sidste instans vil de, der vil begå attentater, altid have muligheden for det. Derfor tror jeg, det er en falsk sikkerhed med mere bevogtning. Bygninger er overordnet sikre, og jeg tror, det er bedre at leve i ubemærkethed end at skabe opmærksomhed omkring sig selv med sikkerhedsvagter.”
Selv har Bent Melchior i mange tilfælde takket nej til at få en form for livvagt.
”Jeg har altid ment, at det skaber en interesse om en person, som sikkerhedsmæssigt kan forværre situationen. Der skal være en vis kontrol, men jeg bryder mig ikke om at gøre jødiske institutioner til en form for fæstning.”
Også tidligere overrabbiner Bent Lexner mener, man burde have været bedre forberedt på terrorangrebene i København i februar, hvor det ifølge ham både tog for lang tid at finde ud af at beskytte jødiske institutioner som synagogen og med at reagere i situationen.
”Det hænger måske sammen med den danske mentalitet om, at det nok ikke er så galt og ikke sker for os. Der synes jeg, man har været lidt for naiv og burde have forberedt sig mere på en sådan situation,” siger han og tilføjer, at han har et ønske om, at der permanent bør være vagter ved synagogen, når der er aktiviteter, og at der er vagter til stede, når børn går til og fra den jødiske skole.
Han ved dog godt, at man derved ikke undgår angreb som det i februar.
”Det kan man aldrig. Hvis der er gale mennesker, der vil gøre noget, så gør de det. Men det har altid en præventiv virkning, at der står en vagt. Vi kan aldrig forhindre et angreb, men vi må gøre, hvad vi kan.”
Ifølge Bent Lexner har angrebene i februar påvirket hele Det Jødiske Samfund i Danmark, da ingen bryder sig om at være i en situation, hvor man føler, at der ikke passes tiltrækkeligt godt på en. Han er klar over, at mere overvågning af jødiske institutioner kan betyde, at jøder føler sig overvåget og omringet af politi hele tiden.
”Men det vil være bedre end det resultat, vi oplevede i februar. Vi har i mange år levet med, at der har været et vågent øje på vores institutioner, men det har altså ikke været nok. Derfor vil det være bedre, at der en fast sikkerhed.”