Mere brugerbetaling forude

Politisk er brugerbetaling et fy-ord i øjeblikket

Rigshospitalet fyrer 109 medarbejdere
Rigshospitalet fyrer 109 medarbejdere. Foto: Torben Christensen.

"Jeg plejer at sige, at folk, der styrter på cyklen, skal huske at dreje hovedet, inden de rammer asfalten. De skal nemlig selv betale for nye tænder, mens en operation af øret betales af det offentlige."

Sådan beskriver direktør og professor Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut den manglende logik i brugerbetalingen herhjemme.

Debatten er blevet aktuel, efter at justitsminister Lars Barfoed (K) har foreslået, at man nedsætter en kommission til at se nærmere på brugerbetaling i Danmark.

Han foreslår konkret, at der skal være mere brugerbetaling i sundhedssektoren, at de velbjærgede skal miste børnechecken, og at skatten sættes ned. Både kommissionen og de konkrete idéer er omgående blevet skudt ned af venner og fjender.

Alligevel kan det vise sig, at brugerbetaling kommer højt på den politiske dagsorden. Simpelthen fordi man ikke kan skaffe pengene på anden måde.

Jes Søgaard forklarer, at der er en kolossal vækst i sundhedsudgifterne. Vi går hyppigere til lægen, bruger mere og dyrere medicin, venter kortere tid på behandling, og så tilbydes der stadigt dyrere behandlinger.

"Selv når man ser bort fra, at vi bliver flere, og at der bliver flere ældre, stiger udgifterne til de praktiserende læger med to-tre procent om året, og udgifterne til sygehuse stiger endnu kraftigere. Helt op til fem-otte procent om året."

"Jeg vurderer, at væksten skal ned på omkring tre-fire procent om året, og hvis vi skal opnå det, kan brugerbetaling være et nyttigt instrument. Det har jeg ellers været lidt tilbageholdende med at anbefale," siger Jes Søgaard.

Han står bag flere undersøgelser af sundhedsudgifter i forskellige lande, og Danmark skiller sig klart ud på nogle punkter. For eksempel har vi langt mere brugerbetaling på medicin og besøg hos tandlæger, kiropraktorer og fysioteraputer end andre. Mens vi betaler væsentligt mindre til praktiserende læger og sygehusbehandling.

Sammenlagt er vores brugerbetaling på samme niveau som hos vores naboer, nemlig cirka 16-20 procent af de samlede sundhedsudgifter.

Ved de netop overståede forhandlinger mellem regeringen og Dansk Regioner om sygehusvæsenet blev det aftalt, at man i fremtiden skal prioritere skarpere med hensyn til fedme- og rygoperationer.

Selvom der er det store pres på sundhedsudgifterne, mener oppositionen ikke, der er behov for et kommissionsarbejde om det nu.

"Det er fint nok, at De Konservative spiller ud med, at der skal være mere brugerfinansiering. Men når vi er så tæt på et valg, synes jeg, at de skulle fortælle, hvad det er, vælgerne skal betale for," siger finansordfører Ole Sohn fra SF.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er der internt i den konservative folketingsgruppe uenighed om, hvor hårdt man skal markedsføre den øgede brugerbetaling for at få vælgere tilbage fra Liberal Alliance.

Politisk ordfører Henriette Kjær (K) siger, at formålet med udspillet slet ikke er at øge omfanget af brugerbetaling – kommissionen skal blot se på, hvordan systemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Det handler alene om sundhedsområdet, ikke børnechecken eller skattesatserne, selvom det ellers fremgik af Lars Barfoeds udtalelser til Berlingske Tidende i går.

"Kommissionsarbejdet fører ikke nødvendigvis til mere brugerbetaling. Det er der ikke taget stilling til," siger Henriette Kjær.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 8