Prøv avisen

Mere og mere forskning fældes af fejl og uredelighed

Et internationalt ekspertpanel slog i 2012 fast, at hjerneforskeren Milena Penkowa fra Københavns Universitet havde udvist ”bevidst uredelighed” i indtil flere af i alt 26 artikler fra internationale tidsskrifter, der var undersøgt. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Andelen af videnskabelige artikler, der ikke holder vand, er steget gennem 35 år, viser dansk studie. Præstationspres og bedre kontrol er en del af forklaringen

Omkring årtusindskiftet vakte den østrigske forsker Jan Hendrik Schön opsigt inden for faststoffysik og nanoteknologi. Han fik optaget stribevis af artikler i verdens to mest velrenommerede videnskabelige tidsskrifter, Science og Nature.

Der var dog nogle dunkle punkter omkring hans forskningsresultater, og i 2002 slog en komité fast, at Schön havde begået videnskabelig uredelighed. Science trak derefter otte artikler tilbage, og Nature syv, som Schön havde fået publiceret.

Dette er et af de mere grelle eksempler på forskning, der finder vej til videnskabelig publicering, selvom resultaterne ikke holder vand. Men ifølge et studie, som to forskere fra Aarhus Universitet netop har udarbejdet på baggrund af samtlige publiceringer i Science i perioden 1983-2017, går udviklingen tydeligt i retning af, at stadig flere artikler må trækkes tilbage på grund af utilsigtede fejl eller bevidst videnskabelig uredelighed.

”Konkurrencen inden for den videnskabelige verden er skærpet. Der er et stigende pres på forskere for, at de skal publicere meget og få deres forskning publiceret i de fineste tidsskrifter. Det kan både være med til at forklare, hvorfor der begås flere ’ærlige fejl’, og hvorfor der forekommer mere videnskabelig uredelighed. Men det spiller også ind, at der gøres mere for at opdage de artikler, som rummer fejl,” siger Line Edslev Andersen, postdoc i videnskabsstudier ved Aarhus Universitet og sammen med kollegaen K. Brad Wray forfatter til undersøgelsen, som er gengivet af netmediet sciencereport.dk.

”Ofte kræver det stor indsigt på området at kunne påvise fejlene. Derfor er det tit andre forskere, der arbejder tæt på den pågældende forsker, der kan være med til at opdage det, hvorimod det ofte kan være svært for fagfællebedømmere, som måske ikke har adgang til de datasæt, konklusionerne bygger på,” forklarer Line Edslev Andersen.

Hun tilføjer, at en oplagt metode til kontrol er at prøve at eftergøre de forsøg, artiklerne bygger på. Men det kan være både dyrt og tidskrævende, og der er ingen prestige i at bruge kræfter på at efterprøve andres forsøg. Når resultaterne er tilpas opsigtsvækkende, vil de dog som regel blive forsøgt eftergjort.

Det var det, som var med til at fælde Jan Hendrik Schön, påpeger Line Edslev Andersen.

Hendes undersøgelse viser blandt andet, at mens Science i den første femårsperiode 1983-1987 kun trak tre forskningsartikler tilbage, var det i femårsperioden 2013-2017 17 artikler, der måtte trækkes tilbage.

Og over de 35 år er andelen af artikler, hvor uredelighed er årsag til tilbagetrækningen, fordoblet. Line Edslev Andersen slår dog fast, at selvom også andre undersøgelser peger på en generelt stigende mængde tilbagetrækninger, så er det i Science kun én ud af 300 artikler, der er problemer med.

Ifølge Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor ved center for videnskabsstudier på Aarhus Universitet, er det markant, at der frem til 1990 kun var få videnskabelige artikler, der blev trukket tilbage – såvel i Science som andre tidsskrifter.

”Lige siden er antallet af tilbagetrækninger steget, men det er primært et tegn på stigende opmærksomhed på problemet og mere omhyggelighed hos forskningsinstitutionerne,” siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen, som afviser, at der skulle være tegn på generelt faldende etiske standarder blandt forskere.

”Hver gang der er en sag om videnskabelig uredelighed, der fanger mediernes opmærksomhed, skaber det en utryghed i forhold til, om forskning er til at stole på,” siger han.

Som eksempel nævner Kristian Hvidtfeldt Nielsen sagen om hjerneforskeren Milena Penkowa fra Københavns Universitet, som et internationalt ekspertpanel i 2012 slog fast havde udvist ”bevidst uredelighed” i indtil flere af i alt 26 artikler fra internationale tidsskrifter, der var undersøgt.

”Men effekten af disse enkeltstående sager er altid, at forskningsinstitutionen skærper sit etiske fokus. Man kan sige, at der er intet, der slår en stor skandale i forhold til at fremme forskningsetikken,” siger Kristian Hvidtfeldt Nielsen.