Mere hensynsløse og mindre tålmodige. Lærere efterlyser sociale evner hos nye skolebørn

Børn er blevet mindre skoleparate, vurderer børnehaveklasseledere i ny undersøgelse. 9 ud af 10 peger på børnenes manglende evner til for eksempel at vise hensyn og stå i kø. Konfliktsky forældre og stigende forventninger til børn er en del af forklaringen

Ifølge familievejleder Lola Jensen skal en af årsagerne til elevernes manglende sociale færdigheder findes hos forældrene. Genrefoto.
Ifølge familievejleder Lola Jensen skal en af årsagerne til elevernes manglende sociale færdigheder findes hos forældrene. Genrefoto. . Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Hver sommer i 28 år har børnehaveklasseleder Dorthe B. Clausen, 57 år, taget imod et nyt kuld af fem-seksårige børn, der skal begynde i skole. Gradvist har hun dog bemærket, at der er sket et skred i børnenes sociale færdigheder. De har i løbet af årene fået sværere ved at indgå i sociale relationer og er blevet dårligere til at vise hensyn, hvilket udfordrer fællesskabet i børnehaveklassen. 

“De har svært ved at vente på tur, tabe i spil eller blive sagt imod i en leg. Vi oplever børn, der flyver ned fra stolen og løber igennem klassen for at komme først, uanset om det er for at komme ud til frikvarter eller hente matematikbogen i skuffen,” siger Dorthe B. Clausen, som er børnehaveklasseleder på Vestfjendsskolen i landsbyen Vridsted i Midtjylland. 

Dorthe B. Clausen oplever, at børnene tidligere har været mere forsigtige og lydhøre, og at de har haft bedre øje for deres kammerater.

”Vi har altid haft børn, der har haft det svært med skolens rammer, men jeg oplever, at der er kommet flere af dem,” siger Dorthe B. Clausen, som vurderer, at karakteristikken nok i gennemsnit passer på fem til 10 børn i klassen.

En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at Dorthe B. Clausen langtfra står alene med sine oplevelser. 6 ud af 10 børnehaveklasseledere vurderer således, at børn i dag er ”mindre” eller ”meget mindre” klar end de børn, som begyndte for fem år siden. Når de spørges til, hvilke færdigheder børnene især mangler, peger 9 ud af 10 netop på de sociale kompetencer.

Familievejleder Lola Jensen kalder Dorthe Clausens iagttagelser for “spot on”. En af forklaringerne på børnenes manglende sociale færdigheder skal findes hos forældrene, mener hun. Mange går i dag til forældreopgaven med liv og sjæl, og i forsøget på at være perfekte forældre strækker de sig meget langt for at undgå konflikter med børnene. 

"Det kan være, at man dagen før har lavet en aftale om tidsbegrænsning på iPad’en, eller at hele familien skal samles om et brætspil. Når tiden er inde, siger barnet så: Det vil jeg ikke være med til. Så kommer den dårlige samvittighed snigende, og man undlader at tage udfordringen op. For man har måske lige hentet et barn, der græd, og i øvrigt har man jo været væk fra 8.00 til 16.00. Når forældrene så endelig er hjemme, vil de ikke have konflikter, fordi de sætter lighedstegn imellem konflikter og fiasko. Problemet er, at børnene dermed ikke oplever den modstand, der træner dem i de ting, man forventes at kunne, når man begynder i skole," siger Lola Jensen, der mener, at løsningen ligger hos forældrene. 

"At øve børn i at vente på tur og magte en afvisning eller en skuffelse, som er afgørende for at kunne klare sig i livet, kan man ikke udlicitere til vuggestuerne, børnehaverne og skolerne," siger hun. 

Stigende forventninger til børn

I 2009 blev det obligatorisk at gå i børnehaveklasse, og samtidig er det blevet sværere at få børnene skoleudsat, fortæller Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor i pædagogisk psykologi på Syddansk Universitet. Det betyder, at den samlede børnegruppe i dag er yngre end tidligere, når de begynder i børnehaveklassen. 

"Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at børnehaveklasselederne synes, børnene kan mindre i dag," siger hun. 

Anja Hvidtfeldt Stanek mener, at man må tage børnehaveklasseledernes oplevelser alvorligt. Forklaringen er dog ifølge hende næppe, at børnene er blevet dårligere til at begå sig socialt. Det skyldes snarere de stigende krav om, at børn i dag skal lære mere på kortere tid sammenlignet med for få år siden.

"Den oprindelige idé med børnehaveklassen var, at børnene kunne bruge et år på at vænne sig til at være på skolen. I dag er der krav om, at børnene hurtigere skal lære at læse og regne og så videre. De krav kan børnehaveklasselederne ikke nå at leve op til, hvis de samtidig skal bruge for meget tid på 'socialt bøvl'. At tage hånd om det kræver tid, som forsvinder fra undervisningen, og det er der hverken tålmodighed eller plads til i dag," siger Anja Hvidtfeldt Stanek.

Et ofte fremført synspunkt er, at forældres stigende involvering i børns liv skaber individualister, der ikke har blik for andre. Den fortælling holder imidlertid ikke, mener familieforsker og lektor på Roskilde Universitet Allan Westerling. 

"At vi bruger mere tid på vores børn, giver mere omsorg og er mere interesserede i deres liv, fører ikke til en generation af egoistiske individualister. Det forholder sig snarere omvendt. Forskningen viser, at når man selv bliver forstået og respekteret, så bliver man også bedre til at rumme andre."