Prøv avisen

Mere by og mindre land i ny højskolesangbog: "Poesien kan også trives på stenbroen"

”Langt de fleste danskere lever i bysamfundene, og det vil vi gerne have noget mere ind i sangbogen, hvis det er muligt. At få storbyen ind, så vi kan se, at poesien også kan trives på stenbroen,” siger Jørgen Carlsen, som er formand for det udvalg, højskolerne har nedsat. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Højskolerne har nedsat et udvalg, som skal stå for udgivelsen af en ny, 19. udgave af Højskolesangbogen i 2020. Ifølge udvalgets formand, Jørgen Carlsen, skal sangbogens 600 sange afspejle, at danskerne bliver stadig mere bymennesker

”Fra hedens lyng som fra stadens flise skal sangen løfte sig ung og glad,” skrev Kai Hoffmann i ”Den danske sang”, som Carl Nielsen satte musik til i 1926. Samme år udkom den 11. udgave af Højskolesangbogen, som samtidig var den første udgave, der virkelig havde ambitioner om at være sangbog for hele Danmark, både land og by.

Nu er der igangsat et udvalgsarbejde, som i efteråret 2020 skal føre til udgivelsen af en 19. udgave af Højskolesangbogen. Denne gang skal sangudvalget blandt andet afspejle, at forskydningen fra land til by er fortsat gennem de seneste årtier, lyder det fra Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole og formand for det nye sangbogsudvalg.

”Langt de fleste danskere lever i bysamfundene, og det vil vi gerne have noget mere ind i sangbogen, hvis det er muligt. At få storbyen ind, så vi kan se, at poesien også kan trives på stenbroen,” siger han.

Den seneste udgave stammer fra 2006, og Jørgen Carlsen er helt på det rene med, at der siden da ikke er sket fundamentale ændringer i land- og bybilledet. Men det er vigtigt i sangbogen at afspejle, at det moderne menneske i høj grad er et bymenneske.

”Det er ikke fordi, vi skal lave sange om Facebook, men der er mange ting, der er anderledes nu i forhold til før. Dog er der også stadigvæk kærlighed og glæde, betagelse, forelskelse, nysgerrighed og forundring. Kunsten er at få det hele formidlet sprogligt og musikalsk,” siger Jørgen Carlsen.

Udvalget har tænkt sig at overveje tidligere frasorterede sange, herunder folkeviser. Hverken antallet af salmer eller klassiske dansksprogede sange vil blive sat ned, siger han:

”Sådan nogle klassikere som ’I østen stiger solen op’ kan jeg ikke forestille mig ikke kommer i sangbogen, men det er næsten så forudsigeligt, at det ikke siger noget.”

At foretage en forskydning fra land til by er ifølge musikforsker, musiker og forfatter Henrik Marstal en god idé og kan medvirke til, at den 124 år gamle Højskolesangbog fortsat fremstår relevant.

”Allerede i 1910’erne og 1920’erne, hvor de klassiske højskolesange blev skrevet, og hvor de gjorde dansk landbrug, dansk natur og dansk mentalitet til tre sider af samme sag, var det en romantisering. I sange beskrives byen ofte som et forjaget og dårligt sted,” siger Henrik Marstal, der hos nyere danske pop-rock-musikere kan finde adskillige tekster, der meget konkret og positivt beskriver byer, bydele og gader.

Magtens Korridorer har besunget ”Nordhavn Station” i København. Aarhus-bandet Gnags har ”Slingrer ned ad Vestergade”, og i sangen ”Malaga” slutter Thomas Helmig sit omkvæd af med, at han lukker sine øjne i Aarhus.

Mads Rosendahl Thomsen, professor mso i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, påpeger, at nyere digtning af digtere som Peter Laugesen og Søren Ulrik Thomsen også skildrer storbylivets følelser på en måde, som kunne passe til Højskolesangbogen, hvis teksterne kan sættes i musik på en måde, som egner sig til fællessang.

”Jeg tror, der er et ønske om, at vi i en ny højskolesangbog finder en balance, så vi stadig husker, hvad vi kom fra, men får de følelser med, som det moderne byliv vækker,” siger Mads Rosendahl Thomsen, som dog mener, at traditionen bør have overvægten i forhold til fornyelsen blandt de 600 udvalgte sange.