Den tunge basrytme brager ud gennem højttalerne, mens 72 10. klasseelever klapper og hujer højtlydt. De samles foran en ung mand, der kunne være en rockstjerne, men Patrick er ansat til at ændre deres skoleliv.
Giv mig en trommehvirvel, råber han, og de slår sig på lårene, inden de sætter sig på gulvet i grupper af fire.
Opgaven, de skal løse, er tilsyneladende simpel: Byg det højest mulige tårn af papir. Brug kun de uddelte papirstykker. De går straks i gang og bliver hurtigt færdig, men snart melder uroen sig hvad nu?
Det højest mulige tårn, gentager Patrick, og tyverierne begynder så småt. En gruppe vælter en anden gruppes tårn.
LÆS OGSÅ: Mere selvværd og ansvarsfølelse skal forbedre folkeskolen
På sidelinjen står flere unge som Patrick, der er ansat i True North, en organisation skabt af den tidligere jægersoldat, uddannede sociolog og coach Nicolai Moltke-Leth. Han har sat sig for at forbedre det danske uddannelsessystem, startende i folkeskolen. Det vil han gøre med et koncept hentet i USA med fokus på sociale og personlige kompetencer som en forudsætning for at kunne lære.
Tankegangen er, at vi alle bliver født ind i et værdisæt, nogle ambitioner og en identitet, som er kulturelt bestemt, og som skubber os i en retning, der ikke nødvendigvis udfylder vores fulde potentiale. Hverken menneskeligt eller fagligt. Tilsvarende peger Nord på et kompas heller ikke mod den geografiske nordpol. Man må selv finde sit sande Nord.
Måden er at finde en platform i sig selv, turde sætte sig nogle mål og finde ud af, hvordan man når dem. Et af de mest effektive virkemidler er at skabe relationer til andre og lære at samarbejde med dem. Det er det, korthusøvelsen går ud på.
Ude på gulvet har en elev fået færten af noget rigtigt.
Hey, hør lige, hvem vil være sammen med os? Hvis vi alle går sammen, får vi alle det højeste tårn, forsøger han.
Modtagelsen er lunken. De 18 små grupper er allerede blevet til fem store, men de har alle travlt med at beskytte deres tårn mod potentielle væltere.
Eleven får en kammerat med på idéen, og sammen forsøger de igen uden held. De sætter sig. Mange af lærerne fra 10. klassecenteret på Grønløkkeskolen tæt på Aarhus går også rundt og giver gode råd.
Kom nu, drenge. Hvis I tror på jeres idé, så gør noget ved den, lyder det.
Lene Dibbel Rasmussen smiler begejstret. Hun er centerets pædagogiske leder, og det er tredje år, hun og Grønløkkeskolen bruger den første uge af elevernes sidste folkeskoleår her. Resultaterne er tydelige.
I mandags, da de kom her med deres soveposer, turde de nærmest ikke tale til hinanden. De kommer jo fra et stort område, og kun få kender hinanden i forvejen. Men allerede nu er de blevet langt mere fortrolige med sig selv og hinanden. De kender hinandens svagheder og mål, de har lært at respektere hinanden og tage ansvar. Det tager os normalt flere måneder at opnå det, og nogle gange opnår vi det aldrig. Det betyder selvfølgelig, at de kan komme i gang med at lære noget meget hurtigere, forklarer hun.
Og der er flere gevinster efter en uge på Camp True North. Antallet af elever, der dropper ud af skolen, er faldet med 85 procent. Færre bliver mobbet eller føler sig udenfor. Følelsen af fællesskab er blevet stærkere, og den gode stemning har efterhånden spredt sig til skolens mindre klasser og hele lærerstaben, fortæller teamchef for 10. klassecenteret Kirsten Pedersen lidt senere på dagen, mens eleverne under uhørt civiliserede former indtager frokosten. Hun var ellers meget skeptisk, efter hun i sin tid blev præsenteret for Moltke-Leths koncept første gang. Hun ville gerne finde en mere effektiv måde at skabe et trygt og motiveret læringsmiljø, men al den hujen og høje musik var så udansk, tænkte hun.
Men vi havde intet at tabe, så vi kastede os bare ud i det. Og puha, hvor har det været hårdt. Man er på hele tiden som lærer, og vi holder dagens afsluttende lærermøde efter midnat hver dag. Men det virker jo. Noget af det, vi bruger allermest tid på i skolen, er at gøre eleverne parate og villige til at lære. Med disse lejre skubbes ansvaret over på eleverne selv, så selvom vi blev slidt op det første år, besluttede vi at fortsætte. Men det er ikke nogen mirakelkur. Det er stadigvæk hårdt arbejde, påpeger hun.
Vi går nedenunder igen. I fællesrummet på Seniorcentret Saxild Strand er væggene blevet dækket af håndskrevne plakater: Succes er en holdsport. Hvad lærte du i går hvordan vil du bruge det i dit liv? Alt, hvad der sker i denne uge, peger i retning af fællesskab og ansvar. Og meget af det sidder fast, siger Kirsten Pedersen. Når det igen er hverdag tilbage på skolen, har de alle fået et fælles sprog og nogle redskaber, der skal gøre skolelivet mere fokuseret. Og livet bedre i det hele taget.
LÆS OGSÅ: Lærerne skal bruge mere tid bag katederet
Patrick, der tidligere på dagen lærte eleverne værdien af at samarbejde og dele verdens ressourcer, er et godt eksempel. På den første lejr for fire år siden var han selv med som elev. Siden blev han oplært til at give sine kompetencer videre.
Det, eleverne lærer her, kan ikke bare blive afgørende for deres skoleliv, men også deres muligheder på arbejdsmarkedet, når de kommer så langt. Det er alment dannende kompetencer, de får. Og så gør det jo ikke noget, at det også gør livet som lærer mere værdifuldt, siger Kirsten Pedersen.