Mere sløjd i skolen skal styrke unges lyst til svendebrev

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at folkeskolen fokuserer for snævert på boglige fag og vil rette op på den rekordlave søgning til erhvervsuddannelserne ved at styrke de praktiske fag

”Hvis vi introducerer flere praktiske fag i folkeskolen, vil det også bane vejen for, at flere stifter bekendtskab med håndværksfag,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.
”Hvis vi introducerer flere praktiske fag i folkeskolen, vil det også bane vejen for, at flere stifter bekendtskab med håndværksfag,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Selvom der er stor mangel på håndværkere, er antallet af unge, der får et svendebrev, det laveste i mange år. I 2020 havde knap 50.000 unge under 25 år en erhvervsuddannelse mod 70.000 i 2013. Samtidig viser en undersøgelse fra tænketanken DEA, at færre unge søger ind som lærlinge efter, at der for seks år siden blev indført et krav om karakteren 2 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Hvis mønstret skal brydes, er det nødvendigt, at praktiske fag som sløjd og husgerning fylder mere på skoleskemaet. Det fastslog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) under et samråd i Folketinget i går. Ministeren er parat til at drøfte, hvad folkeskolen kan gøre for at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne, når forligskredsen bag folkeskoleloven mødes efter sommerferien.

Det var De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, der sammen med sin partifælle Katrine Robsøe havde indkaldt til samrådet for at få afklaret, hvordan regeringen vil få flere unge igennem erhvervsuddannelserne.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) understregede, at der ikke er noget enkelt svar.

”I mange år var fortællingen, at Danmark skulle leve af at være et videnssamfund, og at industriarbejdspladser ville flytte udenlands. Den debat medførte, at flere og flere unge søgte gymnasiet. Samtidig har det været usikkert for unge på erhvervsskolerne, om de kunne få en læreplads,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og fremhævede en trepartsaftale, der fra 2021 har afsat 500 millioner kroner årligt til blandt andet at skaffe flere lærepladser.

Ministeren fremhævede, at folkeskolen har et for snævert dannelsesbegreb med fokus på det boglige.

”Det at blive en myndig samfundsborger er at kunne mestre mange færdigheder. Uanset om man er atomfysiker, murer eller tømrer, skal der renses tagrender og lappes cykler. Hvis vi introducerer flere praktiske fag i folkeskolen, vil det også bane vejen for, at flere stifter bekendtskab med håndværksfag,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, der ikke på nuværende tidpunkt vil komme med konkrete bud på, hvordan målsætningen skal nås.

Lotte Rod mener også, at styrkelsen af håndværk i folkeskolen kan bane vejen for flere lærlinge. Partiet ønsker kortere skoledage og mere forberedelsestid til lærerne samt flere timer til praktiske fag.

”Der skal være en mere skabende og praktisk skole. Derfor har vi brug for en samtale i forligskredsen for folkeskoleloven om, hvordan vi gør det klogest. Det er vigtigt, at vi ikke trækker noget ned over hovedet på lærere og elever,” siger Lotte Rod.

Professor Per Fibæk Laursen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet vurderer, at flere praktiske fag i folkeskolen kun vil have begrænset effekt på søgningen til erhvervsskolerne.

”Det er en god idé, for samfundets dannelsesideal må gerne blive orienteret mere mod håndværk. Men det vil kun have en marginal betydning for søgningen til erhvervsuddannelserne. Der er problemer med at skaffe praktikpladser, og det afskrækker en del unge. Samtidig har erhvervsuddannelserne ikke særlig høj status blandt de unge,” siger Per Fibæk Laursen.

Ifølge professoren er en af løsningerne at oprette ungdomsmiljøer, hvor erhvervsuddannelser og gymnasier flytter sammen.

”En af grundene til, at de unge søger gymnasiet, er, at gymnasiet har ry for at have et mere spændende ungdomsmiljø end erhvervsskolerne;” lyder det fra Per Fibæk Laursen.

KILDE: Altinget og Danmarks Statistik