"Må jeg ikke have lov at spørge dig: Hvordan var det at skrive artiklen med overskriften 'frifundet'?"
Da Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt kom ud fra Retten på Frederiksberg den 21. december sidste år, gik han fluks i kødet på Ekstra Bladets journalist, som i 2015 først skrev om sagen om et muligt misbrug af støttemidler fra EU.
Det var svært ikke at ane en vis bitterhed i partiformandens stemme, men mere om det senere. Morten Messerschmidt har inviteret Kristeligt Dagblad på kaffe på sit nyindrettede kontor på Christiansborg, for han vil gerne fortælle noget om, hvad tro og bøn har betydet for ham under den lange Meld-sag. En sag, der i sidste ombæring har handlet om, hvorvidt han og partiet uretmæssigt i regi af det europæiske parti Meld og dets fond Feld fik EU-støtte på knapt 100.000 kroner til en EU-konference på sommergruppemødet i Skagen i 2015. Og hvorvidt han havde medvirket til dokumentfalsk.
Begge dele blev han i første omgang dømt for ved byretten i Lyngby, men dommeren blev siden kendt inhabil, og i den nye afgørelse fra Retten på Frederiksberg kort før jul blev Morten Messerschmidt enstemmigt frifundet, og anklagemyndigheden har besluttet ikke at anke dommen til landsretten.
Politisk har Meld og Feld været et afgørende element i Dansk Folkepartis fald. Det har været kimen til hårde interne personstridigheder og dermed til valgresultatet i november, som endte med at gøre DF til Folketingets mindste parti med blot 2,6 procent af stemmerne.
Men hvad er det, troen har kunnet gøre for Morten Messerschmidt i det lange forløb, han har været igennem?
"Først og fremmest kan den kristne tro give en følelse af, at man kan få løftet ansvaret væk fra sig selv," siger Morten Messerschmidt.
"Det er at give sig hen i en bøn om, at Jesus vil hjælpe en gennem en svær tid eller hjælpe en med at være en god kæreste eller en god bror. Det er at få løftet det væk fra sine egne skuldre og bede om hjælp til at komme igennem de svære perioder. Det er en enorm lettelse. Det er, som om der sker et eller andet inde i kroppen, og noget løsner sig."
"Helt konkret har jeg ikke siddet og bedt om, at jeg måtte blive frifundet. For det hører til kejserens regimente, tror jeg trods alt."
"Det at give sig hen til det i en tid, hvor alt religiøst bliver kategoriseret som ren overtro og pjat, er meget stærkt. Det er et redskab, jeg kun kan anbefale andre. Uanset hvilke former for kriser, man går igennem. Og uanset hvor lang tid det tager."
Hvorfor har du ikke bedt om at blive frikendt?
"For det første ville det være for meget at bede om. Du må ikke udæske Herren. Sådan har jeg haft det med det. Det er et begreb fra den græske mytologi, men jeg ville næsten være bange for at begå hybris, hvis jeg havde gjort det. Men det kække svar ville selvfølgelig være, at det havde jeg slet ikke brug for," tilføjer Morten Messerschmidt leende.
Han nævner, at Gud jo i forvejen ved, hvad vi behøver, og derfor beder vi nok mest for vores egen skyld.
Det er ikke første gang, han taler med avisen om tro. Kort efter, at Meld-sagen var kommet frem i 2017, blev han også interviewet, og dengang lagde han stor vægt på menneskets ubetydelighed i forhold til Gud. Det fandt han trøst i, og det gør han stadig.
Et af kristendommens centrale ord er tilgivelse. Med alle de konfrontationer og stærke følelser, der har været på spil i sagen og i Dansk Folkeparti, er det nærliggende at spørge, hvordan han tolker buddet om at tilgive sin næste i den sammenhæng?
"Ja, jeg tænkte nok, du ville spørge om det. Jesus siger jo, at I skal tilgive jeres medmennesker, som jeg tilgiver jer og jeres synder. Det er helt vildt svært. At man skal elske sin fjende og vende den anden kind til, er den kristne fordring, som er nærmest umenneskeligt vanskelig. Derfor beder jeg også om, at jeg må få hjælp til at leve så godt, jeg kan efter buddene. Men også med ydmyghed i forhold til, at der er noget nærmest umenneskeligt i det. Vi er jo ikke guder," siger han.
Kan du tilgive Martin Henriksen (tidligere folketingsmedlem og formandskandidat i DF) og Peter Skaarup (tidligere gruppeformand i DF), som du har haft hårde konflikter med undervejs?
"Ja, jeg tror, at tiden læger alle sår, men det er klart, det tager noget tid. Vi bliver nok ikke nære venner igen. Det er der heller ikke nødvendigvis behov for. Martin er ikke længere en del af det politiske liv, så med al respekt er det ikke så relevant i forhold til ham. Men det er klart, at jeg vil få en naturlig arbejdsrelation til Peter Skaarup (som nu er folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, red.)."
Gået på klingen om næstekærligheden, forklarer Morten Messerschmidt, at hvis han skulle se Martin Henriksen køre i grøften i sin bil, ville han selvfølgelig stoppe op og hjælpe ham. Men tilføjer, at der er andre mennesker, han vil gøre mere for at opsøge.
Blandt Bibelens mange udfordrende krav findes også et om at udholde uretten. Paulus spørger blandt andet i 1. Korintherbrev, hvorfor de kristne ikke hellere finder sig i at lide uret end fører retssager mod hinanden. Det er her, vi kommer tilbage til Morten Messerschmidts kommentar til journalisten fra Ekstra Bladet lige efter frikendelsen.
Messerschmidt lod nemlig forstå, at han ville se nærmere på, om pressen havde overtrådt injurielovgivningen i Meld- og Feld-sagen. Det kunne der måske være grund til at gå videre med.
I dag har han opgivet at rejse en injuriesag, fordi den ville være forældet. Men hvad med det principielle i buddet om at vende den anden kind til?
Hvorfor finder du dig ikke bare i at lide uret?
"Jamen, det synes jeg da også, at jeg gør," siger han, og citerer den amerikanske general Patton fra Anden Verdenskrig for at have sagt, at "tilgivelse Guds sag, vores opgave er at arrangere mødet".
Hvem citatet egentlig stammer fra, er dog uklart. Pointen er klar nok for Messerschmidt selv:
"Når man har været igennem en periode, hvor man selv synes, at man er blevet urimeligt behandlet, kan man ikke bare lægge det bag sig. Så synes jeg, at det ikke bare er i orden, men også menneskeligt, at man forholder sig til det. Men jeg synes egentlig, at jeg gjorde det med kærlighed og venlighed. Jeg har jo ikke anlagt injuriesag mod de journalister. Endnu."
Udover det rent juridiske er der en moralsk side af Meld-sagen. Dansk Folkeparti har i mange år kritiseret EU for at spilde borgernes penge på pamperi, men alligevel har man gennem det europæiske parti søgt og fået flere millioner kroner til det politiske arbejde. I 2018 valgte partiet frivilligt at betale 2,5 millioner kroner tilbage.
Kan du slet ikke forstå, hvis vælgere har tænkt, at her kom et parti, som var imod det store misbrug af offentlige penge i EU - og minsandten om det så ikke selv skraber til sig til en EU-konference, som reelt bare er en snak om EU på et sommergruppemøde?
"Nej, det forstår jeg ikke skulle være en udfordring. For det første er 'konference' ikke noget, vi bare kaldte det. Vi har byrettens dom for, at det var en konference, som levede op til de krav, der var. Så kan man diskutere, om reglerne skulle være mere detaljerede i EU eller ej. Skulle det være moralsk forkert, at vi afvikler et møde for EU-penge, som også vores politiske modstandere gør? Det har jeg svært ved at se."
Et andet centralt begreb i kristendommen er anger. Er der noget i hele det her forløb, du fortryder eller ligefrem angrer?
"Ja, det er der", svarer han og indrømmer, at "fortryder" nok er det rette ord. Det handler om, at Dansk Folkeparti aldrig frivilligt skulle have tilbagebetalt de 2,5 millioner kroner i første omgang, og så fortryder han også, at han ikke var mere omhyggelig med at kontrollere den daglige administration i Meld. Måske skulle Dansk Folkeparti heller ikke have meldt sig ind i et europæisk parti, for et parti er pr. definition nationalt.
Men er der noget samvittighedsmæssigt, du fortryder? Ting i forløbet, du af samvittighedsgrunde ikke skulle have gjort?
”Nej, jeg har aldrig nogensinde skrevet under på nogle af de ting eller afviklet nogle af de aktiviteter med en fornemmelse af, at det var forkert. Jeg har virkelig bestræbt mig på at være ordentlig."
Hvorfor gider du blive ved i politik?
"Det er et spørgsmål, jeg dagligt stiller mig selv. Det er jo en blanding af tre ting. Det er pligtfølelse over for landet og over for de folk, der tror på Dansk Folkeparti. For det andet er det stædighed. Jeg vil vise, at vi kan. Og for det tredje er det helt profant eller måske naivt en tro på, at det politisk gør en forskel."
Morten Messerschmidt får til sidst det samme spørgsmål som i 2017 om, hvor længe han har tænkt sig at blive ved i politik? Dengang svarede han, at han ikke ville blive så længe, at han skulle bæres ud.
"Jeg ved ikke, om man må sige det, når man er formand for et parti, men jeg synes egentlig, at de overvejelser er meget sunde. Der er noget ekstremt tillokkende ved at lave ting, som ikke har med politik at gøre. Det har jeg jo heldigvis fornøjelsen af, selvom jeg er formand. Jeg har et radioprogram, og så har vi vores forretninger på Dyrehavsbakken og så videre. Men jeg håber da ikke, jeg skal bæres ud fra Christiansborg. Det ville betyde, at jeg var død i en relativt ung alder."