Messerschmidts frihed og DF's fremtid er på spil, patienter deler vaccinefortrydelser, og milliard-regning skal betales

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Philip Davali/Ritzau Scanpix, Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kære læser

Europæiske øjne retter sig mod Lyngby.

I dag starter en retssag om muligt dokumentfalsk og misbrug af 98.835 EU-kroner i byretten i Lyngby – og det er på tide, skriver Politiken i en lederartikel. Sagen startede med beskyldninger om dokumentfalsk tilbage i 2015, og sagens hovedperson, Morten Messerschmidt, risikerer alt fra en mindre bøde til en stor, eller måske endda betinget fængselsstraf. Men ifølge Berlingske er det ikke kun Morten Messerschmidts frihed, der potentielt er på spil. Restssagen vil ifølge denne analyse få afgørende betydning for, hvem der i fremtiden er formand for Dansk Folkeparti. For situationen i partiet er lige nu "smertefuld som en tandpine" – fyldt med intern splid og spekulationer, skriver avisen.

Coronasmittede: Lær af vores fejl

Spekulationer har også længe fyldt i USA, omend i helt andre sammenhænge. Mange amerikanere nærer stor mistillid til corona-vacciner. Men i den seneste tid har man også set flere eksempler på borgere, der offentligt udtrykker stor fortrydelse over, at de aldrig lod sig vaccinere. Fortrydelserne og opråb til andre om at lære af deres fejltagelser bliver i stigende grad skrevet og delt af patienter og pårørende fra hospitalssenge, i mindeord og til begravelser, kan man læse hos The New York Times. Med i artiklen er blandt andre Mindy Greene. Efter hendes 42-årige mand blev smittet, har hun nu i flere uger siddet ved hans side på intensivafdelingen og lyttet til de maskiner, der trækker vejret for ham. "Vi fik ikke vaccinen," skrev hun selv tidligere på facebook: "Jeg læste alle mulige ting om vaccinen, og det skræmte mig. Så jeg tog beslutningen og bad [til Gud] om det i stedet og fik indtrykket af, at så skulle det nok gå."

Nu venter hun og parrets fire børn på at kunne blive vaccineret.

Tvang for alles bedste?

Vi bliver lidt ved corona-vacciner. For i Europa ser man færre, der vil vaccineres, skriver Zetland her til morgen. Og flere europæiske ledere mener ikke, at opfordringer til at få stikket er nok: Italien har obligatorisk vaccination for sundhedspersonale og påbud om vaccinepas, Frankrig har gjort det besværligt at leve uden en vaccine, og både Letland og Grækenland har planer om at kræve vaccination af sundhedsansatte – alt sammen noget, der udløser mere eller mindre højlydte ramaskrig fra befolkningen. Hvor langt kan regeringer gå med restriktioner og påbud, før det bliver tvang? Og hvad skal man tage mest hensyn til – friheden til selv at vælge eller bekæmpelse af epidemien? Der virker ikke til at være noget klart svar, men man kan gå på opdagelse i argumenter fra flere sider her.

Til kamp mod uligheden

Herhjemme kæmper sundhedsvæsenet ikke kun mod corona. Ulighed i kræftbehandling skal have fornyet fokus, kan man læse i dagens Kristeligt Dagblad. For eksempel kræver det både læsekompetencer og digitale færdigheder at kunne følge med i sit eget kræftforløb, men det er slet ikke alle patienter, der har det. Et studie skal efter sommerferien forsøge at finde ud af, hvordan man kommer uligheden i kræftbehandlingen til livs. Oversygeplejerske Camilla Havsteen håber, at studiet på sigt kan give personalet værktøjer til både at spotte og hjælpe mange flere patienter end blot lungekræftpatienterne.

Nordirske katolikker bliver mindre troende

Ændringer er også på vej hos den katolske befolkning i Nordirland. For 30 år siden var nordirske katolikker blandt den vestlige verdens mest engagerende religiøse grupper, endda mere end katolikker i Irland. Ni ud af ti hævdede at deltage regelmæssigt i gudstjenester. Men nu siger kun 46 procent, at de kommer afsted en gang om måneden. Det skriver The Economist.

Også gruppen af landets protestanter, der i forvejen ikke er blandt de mest troende religiøse, bevæger sig over i en kategori helt uden tro, lyder det i artiklen.

Som man kan læse i Kristeligt Dagblads serie "Hvad gør vi uden Gud?" er det en generel tendens, at folk i Vesten vender kirken ryggen. Hvor de søger hen i stedet, undersøger vi i flere artikler.

Milliardbeløb beregnet til minkavlere

Det er ved at være noget tid siden, man har set dem i mediebilledet, men nu er der nyt fra danske minkavlerne, der sidste år fik hele deres erhverv nedlagt på grund af coronasmitte. Nordjyske skriver her til morgen, at regningen for regeringens pelsning af branchen endelig skal betales. Og den er stor. Et svimlende beløb på 19 milliarder kroner skal fordeles til minkavlerne og de følgeerhverv, der er i branchen. Blandt andre står den tidligere minkavler John Elling, der ellers sluttede sine avler-dage med et underskud, til at modtage omkring 32 millioner kroner. Han er 61 år og bundet til en tom og ubenyttet gård, så længe han venter på udbetalingen. Og det kan tage flere år. I avisens lederartikel forudser chefredaktøren udbredt forargelse over de store beløb samt kritiske røster, der konstaterer, at minkavlerne bliver forgyldt med skattekroner. Men vreden, skriver han, skal vendes mod dem, der på Christiansborg har sat kompensationsordningen sammen – ikke minkavlerne.

Guld og garnnøgler

Et sted, hvor man til gengæld sagtens kan tale om, at folk bliver forgyldt, er årets OL i Tokyo. I går sikrede den 30-årige sejler Anne-Marie Rindom den første guldmedalje til Danmark efter et nervepirrende drama på vandet. Det er den første danske OL-guldmedalje til en kvindelig sejler siden 1996. Anne-Marie Rindoms sejr har samlet danskerne på sociale medier i hyldest, men på den internationale skala er det ikke kun sportsresultater, der har fyldt i folks OL-bevidsthed.

Siden gymnasten Simone Biles har taget et par skridt tilbage fra konkurrencerne for at fokusere på sit mentale helbred, er opmærksomheden mere end nogensinde rettet mod top-atleters velbefindende – og på, hvordan de hver især finder ro midt i al forventnings- og præstationspresset.

Især én atlet har siden søndag vundet folks hjerter, efter han fik distraheret den engelske tv-kommentator fra sin plads på tilskuerpladserne: Den 27-årige engelske udspringer Tom Daley var mødt op for at overvære kvindernes udspring med intet mindre end et strikkeprojekt i hænderne. "Hvem mon dén lilla sammensætning er til," lød det fra BBC-kommentatoren, før han kom i tanke om, at det var udspring, og ikke strikkemasker, han var sat i verden for at kommentere på.

Det skal du huske i dag:

Flere corona-restriktioner er blevet ophævet i weekenden. Nu kan du blandt andet komme til at sidde ved siden af eller overfor andre, når du kører med bus, og opleve flere andre kunder i butikkerne på én gang. Find alle de nye lempelser her.

God mandag.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage.