Messerschmidts kristne flirt udfordrer Thulesen Dahls formandsskab – men kan også være partiets redning

DF bliver aldrig et nationalkonservativt parti a la 2000’erne med Kristian Thulesen Dahl i spidsen. Morten Messerschmidts ønske om mere kristen værdikamp er derfor også et ønske om en anden formand

Det skal i langt højere grad kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, mener Morten Messerschmidt. Her er en analyse af kampen om Dansk Folkeparti (arkivfoto).
Det skal i langt højere grad kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, mener Morten Messerschmidt. Her er en analyse af kampen om Dansk Folkeparti (arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Morten Messerschmidt har med et stort interview på forsiden af gårsdagens Politiken kickstartet en livsvigtig debat om Dansk Folkepartis fremtid forud for partiets sommergruppemøde i næste uge.

Det skal i langt højere grad kunne mærkes, at Danmark er et kristent land, mener Morten Messerschmidt.

Der skal være mere katekismus og salmesang i skolerne, og så skal Danmark kun tage imod kristne kvoteflygtninge og straffe lande på udviklingsbistanden, hvis ikke de stopper kristenforfølgelser, foreslår DF-profilen.

Han hylder samtidig de tidehvervske værdikrigere Jesper Langballe og Søren Krarup og kritiserer, at deres arv ”ikke er blevet løftet 100 procent” af den nuværende partitop.

Det er et markant opgør med Kristian Thulesen Dahl.

Den hårdt pressede DF-formands kongstanke var længe at placere folkepartisterne som en stor og mægtig smørklat i midten af dansk politik – med mulighed for at samarbejde med både Socialdemokratiet og Venstre om alt fra kernevelfærd til ældre over strammere udlændingepolitik.

Med Politiken-interviewet er Morten Messerschmidt nu førsteudfordrer til den linje og udgør med sit ønske om at katapultere Dansk Folkeparti tilbage til 2000’erne et klart nationalkonservativt alternativ til sin egen formand: Mere værdipolitik. Mere kant. Mindre allround.

Her spiller den politiske kristendom en vigtig rolle. Flere steder i Europa er korset fortsat mange højrefløjspartiers primære markør for modstand mod islam, multikulturalisme, LGTB-ideologier og globalisering.

”Store grupper af Europas befolkninger ser kristendommen som noget genkendeligt, der kan bruges som bolværk mod teknologisk usikkerhed, stigende individualisering og præstationssamfundet,” siger Erik Meier Carlsen, forfatter og politisk kommentator med indgående kendskab til Dansk Folkeparti.

”Den værdikamp, som Morten Messerschmidt taler for, er for mig at se den eneste farbare vej for Dansk Folkeparti,” vurderer han:

”Det er en overlevelsesmulighed at tale om kristendom, og det gør dem ikke til et stort, stærkt parti. Men det kan føre dem tilbage til et niveau på 10-13 procent af stemmerne.”

Mens Søren Krarup og Jesper Langballe så – og Morten Messerschmidt ser – indvandring som en trussel mod Danmarks kristne kulturarv, har Kristian Thulesen Dahl til en vis grad aflyst den religiøse værdikamp.

”Kulturkampen er vigtig, men den behøver ikke at stå mellem forskellige religioner,” har han tidligere sagt til mediet Ræson.

I Kristian Thulesen Dahls verden er indvandring primært en udfordring for den sociale tryghed og velfærdsstatens finanser, ikke en trussel mod vores religiøse traditioner som sådan.

Spørgsmålet er så, hvilken fløj i Dansk Folkeparti, der vinder den kamp, Morten Messerschmidt nu har sat i gang. Velfærdspolitikerne eller værdikrigerne?

Marie Krarup, datter af Søren Krarup, der har forsvaret Putins Rusland ud fra blandt andet devisen om, at landet holdt islam fra døren og de kristne værdier i hævd, forlod i januar partiets gruppeledelse efter uenigheder om interne arbejdsprocesser. Præsten Christian Langballe, søn af Jesper Langballe, mistede sit mandat ved nedslagtningen af Dansk Folkeparti ved sidste folketingsvalg.

Det samme gjorde Martin Henriksen, der indtil sidste sommer var en markant nationalkonservativ udlændingeordfører.

Han er stadig en del af partiets hovedbestyrelse og bruger i øvrigt dele af sin fritid på at modtage kristendomsundervisning. Pia Kjærsgaard vendte efter fire år som formand for Folketinget tilbage i rollen som værdikriger sidste år, men tilbage står, at sammensætningen af partiets ledelse og folketingsgruppe hverken entydigt vipper den ene eller anden vej.

Tvunget til at vælge side, det er Dansk Folkeparti derfor.

Kristian Thulesen Dahl har i flere interviews sommeren over forsøgt at dreje partiet tilbage mod DF classic med rentonet EU-modstand og et opgør mod islamiseringen af Danmark, men helt troværdigt bliver det aldrig med den nuværende formand, vurderer Erik Meier Carlsen:

”Kristian Thulesen Dahl har ikke mulighed for at genoprette Dansk Folkeparti ud fra det udgangspunkt, som Morten Messerschmidt taler om."

På den måde har Morten Messerschmidt ikke kun lagt i kakkelovnen til en debat om religionslighed og kristendommens rolle i dansk politik. Han har også lagt op til en kamp om Dansk Folkepartis fremtid og sjæl.