Hvorfor er I i Glasgow?
Vi er trætte af at høre flotte ord, nu vil vi se reel handling. Vi er på vej mod 2,7 graders temperaturstigning, selvom vi har indgået en masse forpligtigelser, og vi vil advokere for, at alle de aftaler, der bliver lavet, lever op til 1,5 gradersmålet i Paris-aftalen (fra 2015, red.). Vi ønsker at sætte fokus på, hvor langt der er imellem det, politikerne har gjort, og hvad klimaforskningen faktisk viser, der skal til for at sikre en fremtid og beboelig planet. Der er meget fokus på COP26 lige nu, fordi vi under coronakrisen så en handlekraft fra politikerne, der var villige til at smide en masse penge i den krise, vi stod overfor. Klimakrisen er en anden krise, vi står lige midt i, og vi er mange, der håber, at de politisk resolutte handlinger, der blev udvist under coronakrisen, kan inspirere til at handle for klimaet.
Er hele verden repræsenteret blandt aktivisterne?
Mange NGO’er fra det globale syd har ikke mulighed for at være her, særligt på grund af vaccinerestriktioner og fordi det simpelthen ikke har været muligt at finde finansiering til rejsen. Klimaretfærdighed er en ting, der fylder mere, end det har gjort før. Mange af de lande der har bidraget mindst til udledningerne, er dem, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt for os, at mange af de ting, vi laver her, kan repræsentere nogle af de stemmer, som ikke er her. Der er mange ting på spil for dem, der rammes hårdest. I går var der en præsident fra en sårbar ø-stat, der udtalte, at de ligeså godt kunne blive bombet, fordi deres liv langsomt bliver taget fra dem med klimaforandringerne.
Hvad forventer I, at der kommer ud af mødet?
Vi forventer desværre ikke så meget, men man kunne håbe, det blev et vendepunkt for højere ambitioner, fordi der igen er kommet forskning, der viser, at det går meget hurtigere end forventet. Samtidig skal der forhandles ting færdigt fra Paris-aftalen. Man kan håbe, at den store internationale bevågenhed kan gøre en forskel. Jeg håber også på, at der er en ærlighed omkring den situation,vi står i, og det ansvar de rige lande bærer for den globale klimabyrde.
Jeg gør det her, fordi jeg frygter for fremtiden og er frustreret over, at der ikke handles nok.
Synes du, at det nytter noget at holde de her klimatopmøder? Kan det ikke skabe mere frustration i befolkningen end håb?
Fra et aktivistisk synspunkt er frustrationer vigtige, for så går folk på gaden og presser politikerne nedefra. Det pres, man kan mærke her, hvor befolkninger fra hele verden er samlet for at presse på, det kan mærkes i magtens centrum. Jo flere der går på gaden, jo mere føler politikerne også et behov for at lytte mere, det er i hvert fald min forhåbning. Greta Thunberg er mere kendis her end statslederne, det viser, at der har været en forandring på vej nedefra.
Hvad holder dig til klimakampen og hvordan finder du selv håb?
Jeg gør det her, fordi jeg frygter for fremtiden og er frustreret over, at der ikke handles nok. Men jeg vil helst ikke bruge for meget tid på at tænke over, hvilke voldsomme konsekvenser, klimakrisen har for menneskeheden - jeg vil hellere prøve at gøre noget ved det. Jeg har fire niecer og nevøer og med den usikre fremtid, vi går i møde, kan jeg godt være i tvivl om jeg selv skal have børn. Jeg finder håb i, at vi er så mange, der tør råbe politikerne op og mødes for at tale om de kollektivistiske handlinger, der skal til for at sikre den grønne omstilling.