Mette F. og Ellemann er usikre på om kæmpe forsvarsløft er nok

Danmark skal løbende tage stilling til, om der bliver brugt nok penge på Forsvaret, siger statsministeren.

- Jeg gør stilfærdigt opmærksom på, at der ikke er nogen regering før denne regering, der har fået sat pen til papir og fået lavet et nationalt kompromis og truffet de nødvendige beslutninger omkring to procent, siger statsminister Mette Frederiksen (S) f
- Jeg gør stilfærdigt opmærksom på, at der ikke er nogen regering før denne regering, der har fået sat pen til papir og fået lavet et nationalt kompromis og truffet de nødvendige beslutninger omkring to procent, siger statsminister Mette Frederiksen (S) f. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Blot et halvt år efter, at et bredt politisk flertal besluttede at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af bnp inden 2034, stiller statsministeren spørgsmål ved, om det overhovedet er nok.

- Det er jeg da heller ikke sikker på. Og vi kommer løbende til at forholde os til udviklingen og situationen i dansk forsvar, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde på Frederiksberg Slot.

Beslutningen om øge forsvarsudgifterne til to procent af bnp blev truffet i marts, da et bredt flertal i Folketinget indgik aftalen.

Aftalen, der kaldes Det Nationale Kompromis, betyder, at Danmark inden udgangen af 2033 skal bruge cirka 18 milliarder kroner om året på forsvar.

Mette Frederiksen konstaterer, at verden er blevet mere usikker. Derfor skal der "selvfølgelig" investeres mere i Danmarks sikkerhed.

- Men der er ikke nogen, som kan skrue tiden frem, siger statsministeren med henvisning til spørgsmålet om, hvorvidt der skal bruges endnu mere.

- Jeg gør stilfærdigt opmærksom på, at der ikke er nogen regering før denne regering, der har fået sat pen til papir og fået lavet et nationalt kompromis og truffet de nødvendige beslutninger omkring to procent, siger hun.

Heller ikke Venstre vil udelukke, at det historiske løft til forsvaret, der gør, at Danmark kommer op på det niveau, som Nato kræver, skal løftes yderligere.

- Det er muligt, at vi skal det. Det kan vi finde ud af, når vi går i gang med forhandlingerne om forsvarsforliget. Når vi går i gang med drøftelserne om, hvor hurtigt vi når op på 2 procent, siger V-formand Jakob Ellemann-Jensen.

Han mener, at det er let at sige, at man vil op på 2,5 procent eller måske 3 procent af bnp. Det afgørende er at anvise en finansiering.

Og Venstre er ikke der - nu - hvor man vil kræve at løfte de samlede forsvarsudgifter over de 2 procent af bnp i 2034.

SPØRGSMÅL: Er det overhovedet muligt at øge forsvarsudgifterne yderligere?

- Det er altid muligt at investere i sin frihed, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Venstres formand kritiserer regeringen for ikke at have indkaldt til forhandlinger om forsvarsforliget. Regeringen har siddet på sine hænder siden forsvarsaftalen i marts, lyder kritikken fra oppositionspartiet.

Sikkerhedsrapporten slår fast, at Danmark og resten af verden ventes at gå en usikker fremtid i møde. Blandt andet på grund af en trussel fra Rusland.

Gruppen bag rapporten slår på den baggrund desuden fast, at Forsvaret - på grund af det markant øgede trusselsbillede - står over for at skulle varetage væsentligt flere opgaver frem mod 2035.

/ritzau/