"Gå aldrig tilbage til en fuser, hvis du vil have en socialdemokratisk ledet regering," skrev tidligere finans- og udenrigsminister samt socialdemokratisk partiformand Mogens Lykketoft torsdag i et debatindlæg i Politiken. I indlægget tegnede han et billede af Moderaternes leder, tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod), som en stærkt højreorienteret politiker, hvis interesse for en midterregering ikke bør tages alvorligt. En lang række socialdemokratiske ministre og folketingskandidater har de seneste dage angrebet Moderaterne for i dets partiprogram på længere sigt at ville fjerne folkepensionen.
Moderaterne er det hidtil eneste borgerlige parti, der ligesom Socialdemokratiet har gjort det til en førsteprioritet at få en bred regering over midten efter valget. Med de hårde ord, som fyger gennem luften i de sidste dage før valget, synes ideen om en bred regering umiddelbart fjernere end længe.
Men hvad siger statsminister Mette Frederiksen selv? Fredag morgen fik Kristeligt Dagblad et interview med hende i avisens serie med partiledere om, hvor Danmark skal hen. Temaet for interviewet er Socialdemokratiets kampagneslogan om at sikre tryghed og "passe på Danmark", men først til det med den brede regering, som statsministeren gjorde til sin førsteprioritet, da hun udskrev valget den 5. oktober.
På det seneste har I rettet nogle hårde angreb mod det eneste borgerlige parti, som også ønsker en bred regering, nemlig Moderaterne. Er en bred regering fortsat dit mål?
"Ja, det er det. Jeg synes ikke, vi har rettet hårde angreb. Der er en reel politisk diskussion," siger Mette Frederiksen.
"Når Lars Løkke og Moderaterne har en overvejelse om at afskaffe folkepensionen, som vi kender den i dag – ikke lige nu, men på sigt – så skaber det en utryghed blandt pensionister og selvfølgelig en politisk uenighed med Socialdemokratiet. Så der er nogle politiske diskussioner, men det rykker ikke ved, at jeg for Danmarks skyld mener, at det er interessant at afdække, om der kan laves en bred regering. Men det afhænger selvfølgelig af det politiske indhold."
Er det realistisk?
"Det håber jeg."
Tryghed. Man kan næppe passere en togstation i disse dage uden at blive mødt af flere plakater med statsministeren, der lover at føre passagererne trygt gennem de usikre tider. At passe på Danmark. På fremtiden.
Hver morgen, når jeg tager toget, kan jeg se, at du lover mig tryghed, hvis jeg stemmer på dig. Hvordan tør du gøre det?
Statsministeren ler lidt i telefonen.
“Jeg ved ikke, om man kan sige det på den måde, at jeg lover tryghed. Jeg synes, vi står i et valg om tryghed nu. Det hænger på den ene side sammen med det, der kommer til os udefra. Krigen er tilbage på vores kontinent, en ny sikkerhedspolitisk mere tilspidset situation, danskerne er ramt på deres privatøkonomi, Europa oplever en energikrise. Der handler det jo grundlæggende om at finde balancerne i krisepolitikken, og det synes jeg, vi i de her lidt mere end tre år, der er gået, har vist, at vi evner."
"Så er der selvfølgelig på den anden side noget, der er mere konkret. Vi skal sikre tryghed for, at man får den pleje, man skal have, når man bliver gammel i det her land. Og med en ny straffereform skal vi komme noget af den utryghed i hverdagen til livs, som for mange mennesker oplever.”
Jeg vil gerne holde fast i det med de store ting, der kan skabe utryghed. Krigen, inflationen, klimaet. Det er globale problemer, som selv en socialdemokratisk regering i Danmark vil have svært ved at gøre ret meget ved. Du kan næppe få Putin til at holde op med at bombe i Ukraine. Hvorfor skulle det på disse områder gøre en forskel, hvem vi stemmer på?
“Jamen altså, du har jo ret i, at selvfølgelig kan jeg ikke enkeltstående få Putin til at ændre adfærd. Men jeg og regeringen har jo spillet en ret stor rolle i den måde, Europa har valgt at reagere på med vores fuldstændige opbakning til Ukraine og med den rolle, vi spiller både i EU og i Nato. Et land kan gøre en forskel, men først og fremmest sammen med vores allierede."
"Men den samlede tilgang til det her spørgsmål er da også, hvor sikker en hånd du har på rattet. Fordi det kræver nogle svære afvejninger og nogle store beslutninger. Lederskab betyder altid meget i en valgkamp, men det betyder nok mere denne gang, end vi har været vant til."
Så du siger, at dit lederskab vil være bedre på de her områder end for eksempel Jakob Ellemann-Jensens?
“Ja. Det mener jeg, og ellers ville jeg ikke kandidere til at fortsætte som statsminister."
Mette Frederiksen tilføjer, at hun har en "bekymring" i forhold til, om hendes modkandidater til statsministerposten kan blive stående, "når det blæser", og når tingene er allerhårdest.
Så er der de mere nære områder, som hidtil har fyldt mest i valgkampen. For eksempel Socialdemokratiets udspil om et lønløft til visse grupper af offentligt ansatte. Frem til 2030 skal der afsættes tre milliarder kroner, men regeringen har ikke villet sætte navn på, hvilke grupper der skulle have hvilke beløb. Det skal aftales senere i såkaldte trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Målet er at sikre flere medarbejdere, blandt andet til den pressede sundhedssektor. Flere økonomer har dog allerede advaret mod at give et lønløft til nogle grupper af ansatte, fordi det kan sætte gang i en lønspiral, hvor flere andre grupper også vil kræve mere i løn. Muligvis kan det sprede sig til det private arbejdsmarked, øge inflationen og ramme konkurrenceevnen hos danske virksomheder.
Udfordringen er, at der frem til 2030 bliver 125.000 flere ældre og 50.000 flere børn i førskolealderen, som vil kræve mere personale til pleje og pasning.
Hvordan kan det lade sig gøre at skabe tryghed for så store grupper med et så relativt lille beløb som tre milliarder kroner er i samfundsøkonomien?
"Jamen, diskussionen om vores forslag om et målrettet lønløft i den offentlige sektor viser jo, hvad der gør det svært i de kommende år. Fordi nogle siger, at det er for lidt, og man skal op i en helt anden kaliber, og andre siger, at man slet ikke som politisk parti eller som regering skal gå ind i lønspørgsmål."
"Jeg og vi påstår ikke, og kommer ikke til på noget tidspunkt til at påstå, at det her løser de problemer, der er i vores velfærdssamfund. Men det er en del af en løsning. Hvor vi anerkender, at løn og arbejdsvilkår bliver nødt til at spille en rolle. Vi har det politiske ansvar for at afsætte nogle penge, som vi ikke plejer at afsætte, men det skal ses i sammenhæng med nødvendigheden af afbureaukratisering, mindre dokumentation, af en ordentlig velfærdsøkonomi i det hele taget og uddannelsesreformer. Så det er en del af en helhedsplan, vores velfærdssamfund har behov for," siger Mette Frederiksen.
Er der ikke en risiko for, at trygheden bliver mindre, hvis lønløftet ender med, at vi får en galopperende inflation i mange år endnu, som nogle økonomer advarer mod?
"Jo, og det skal vi jo ikke have. Det er opgaven med den førte økonomiske politik at styrke vores velfærdssamfund og hjælpe så mange, vi kan, med at komme igennem inflationskrisen, uden at vi gør den dybere og længere, end den behøver at være."
Mette Frederiksen peger på, at lønløftet først skal gives i forbindelse med de offentlige overenskomster i 2024, og til den tid er inflationen forhåbentlig lavere end i dag.
En anden af jeres plakater fortæller, at I vil passe på Danmark. Hvordan kan et politisk parti passe på et land?
“Det synes jeg er opgaven hver eneste dag. Det er jo sådan, jeg tænker som menneske og som statsminister. Hvordan gør jeg tingene bedst i dag, så jeg passer godt på dette fantastiske samfund? Det er en af de absolut vigtigste opgaver, og det er coronaen et rigtig godt eksempel på. Mange mente, at vi skulle have grebet det helt anderledes an. Dermed kunne vi have stået i en helt anden situation, både med sundhed, måske også med dødsfald, men også med økonomien. Så det er da et erklæret mål."
Venstre har ført valgkampagne på sloganet om frihed, og i nogle tilfælde kommer frihed og tryghed til at stå som modsætninger. Det var for eksempel tilfældet under coronakrisen, hvor mange mennesker mistede friheden til at mødes med hvem, de ville, til at gå på restauranter, gå i skole og meget andet. Hvad tænker statsministeren om balancen mellem tryghed og frihed. Er der nogle områder, hvor hun i dag tænker, at det gik for vidt med at indskrænke friheden under coronanedlukningerne?
"To ting til det: For det første synes jeg, det er fuldstændig urimeligt at tage nogle vilkår under coronakrisen og gøre til noget, der er mere generelt. Jeg har da ikke noget som helst ønske om at blande mig i, hvordan folk afholder fødselsdage, eller hvordan man hilser på hinanden med et håndtryk, hvis der ikke er corona."
"Både som myndigheder og som politikere har vi måttet forholde os til ting, vi under normale omstændigheder aldrig nogensinde ville forholde os til."
"Der kan jeg jo godt se, at nærmest alle de borgerlige partier forsøger at sige, at det er sådan et udtryk for, hvordan Socialdemokratiet eller Mette Frederiksen arbejder og tænker. Det er det jo ikke. Altså det her har at gøre med en pandemi, som handlede om at redde menneskeliv."
Mette Frederiksen kommer ind på den anden del af sit svar: Det, der handler om, hvorvidt frihed og tryghed mere filosofisk er hinandens modsætninger. Hun mener, at de også er hinandens forudsætninger.
"Jeg synes ikke, det er et særligt frit liv at leve som forældre, hvis man afleverer sine børn i vuggestuen om morgenen og tænker, at de kommer til at få en dårlig dag, fordi velfærdssamfundet ikke løfter den opgave, det skal."
"Der er heller ikke nogen stor frihed forbundet med, hvis du bliver arbejdsløs, og der ikke er et ordentligt socialt sikkerhedsnet. Så de borgerlige partier taler ofte om friheden, men i virkeligheden er det friheden for de få."
Spørgsmålet om frihed og tryghed er også relevant i debatten om friskoler. Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at man skulle lukke friskoler, hvor mere end halvdelen af eleverne havde muslimsk baggrund. Det er dog ikke blevet realiseret i den forgangne valgperiode.
Mette Frederiksen medgiver, at der er dilemmaer i spørgsmålet om friheden til at vælge den friskole, som man selv er mest tryg ved.
"Men så bliver man nødt til at forholde sig til, om det er frihed for forældre til at vælge et specielt skoletilbud til deres barn? Eller er det barnets frihed til at vokse op selvstændigt? For eksempel har der i nogle af de muslimske friskoler været idelige udfordringer med manglende ligestilling og manglende demokratisk dannelse. Så er spørgsmålet, hvem det er frihed for? Jeg vil gerne have, at ethvert barn, der vokser op i samfundet, får de samme muligheder for at danne egne holdninger og blive et demokratisk menneske. Ikke mindst for pigernes vedkommende at have samme muligheder, som de fleste piger har i vores samfund," siger Mette Frederiksen.
Her ville Kristeligt Dagblad gerne have spurgt til statsministerens holdning til et forbud mod tørklæder i skolen, men intervieweren slog knude på tungen. Socialdemokratiets presseafdeling havde på forhånd gjort det klart, at partiet ikke var interesseret i, at det spørgsmål blev bragt frem. Så det må vente til en anden gang.
Til gengæld kan vi nå at komme rundt om et emne, som har spillet en stor rolle i tidligere valgkampe, men som ikke har haft den store bevågenhed denne gang, nemlig religion. Som for nogle mennesker er en kilde til tryghed, for andre til utryghed eller ligefrem frygt.
Mette Frederiksen optræder i sin egen podcast som interviewer af en række profiler i den offentlige debat, og en af samtalerne har hun med sognepræst Sørine Gotfredsen. Den handler om tro, og Mette Frederiksen erklærer undervejs, at hun er "hardcore tilhænger" af folkekirken.
Den udtalelse vil Kristeligt Dagblad gerne have uddybet.
"Jeg er kommet i folkekirken fra et tidligt tidspunkt i mit liv, fordi jeg har været tilknyttet først spejderbevægelsen og senere FDF. Begge bevægelser har et kristent udgangspunkt," siger statsministeren.
Hun fremhæver, at folkekirken er båret af værdier og tradition og har været med til at forme danskerne. Også hende selv.
"Det, at folkekirken tør stå på nogle værdier, mener jeg, er afgørende for, hvor stærkt den står i fremtiden. Men det er også det, der gør, at jeg selv er stærk tilhænger af den. Det er også folkets kirke i og med, at den stadig har så stor en folkelig tilslutning," siger Mette Frederiksen.
"For mange af os er folkekirken en ramme i meget væsentlige livssituationer, hvor den er med til at sikre en sammenhængskraft. Det er lige fra, at vi kender salmerne. Ikke dem alle, men mange af dem. Nogle af dem. Til at der er ritualer, vi forstår. Vi behøver ikke at få dem forklaret."
Mette Frederiksen nævner, at der også er en respekt om ritualerne i kirken, som hun mener, er nødvendige for samfundet. Man spørger ikke, hvorfor man skal rejse sig op, når præsten giver signal til det.
Kirken er under pres, og dåbstallene falder. Er der noget, du som statsminister og politiker kan eller vil gøre for at understøtte folkekirken som den værdibærende institution, du taler om?
"Ja, det tror jeg da, der er. Du har ret i, at der er en hårfin balance mellem, hvad der er politik, og hvad der er religion. Men rammerne for, hvor meget folkekirken fylder, er også et politisk ansvar, og her skal man passe på med værdirelativismen.”
"Vi har religionsfrihed i Danmark, men vi har ikke religionslighed. Det mener jeg ikke, vi skal have. Danmark er et kristent samfund, det er det, vi er funderet på. Kristendommen spiller en meget, meget stor rolle for den måde, vi har udviklet os på. Med en meget stærk pligttankegang. At hvert menneske er forpligtet. Det med, at vi ikke bare kan få forladelse for, hvad vi gør, men at vi står til ansvar for, hvad vi gør, det er en stor del af årsagen til, at Danmark har udviklet sig, som vi har," siger Mette Frederiksen.
"Min største bekymring i forhold til folkekirkens fremtid er, hvis folkekirken selv begynder på værdirelativisme. At folkekirken bliver en institution eller religion på lige fod med andre religioner. Det er folkekirken ikke. Der er frihed, men der er ikke lighed," siger statsministeren.