Mette Frederiksen er blevet vaccineret, flertal bag ønske om bedre fødsler, og nation efter nation giver en undskyldning

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Mette Frederiksen har fået sit første vaccinestik, statsledere undskylder på stribe, og Folketinget stemmer for borgerforslag om bedre fødsler. Fotos: Pelle Rink/Ritzau Scanpix, Blair Gable/Reuters/Ritzau Scanpix, Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen har fået sit første vaccinestik, statsledere undskylder på stribe, og Folketinget stemmer for borgerforslag om bedre fødsler. Fotos: Pelle Rink/Ritzau Scanpix, Blair Gable/Reuters/Ritzau Scanpix, Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Velkommen til ugens sidste Morgensamling og dagen, hvor landets leder netop har fået sit første vaccinestik mod corona. Mens mange andre statsledere er blevet vaccineret for længst, så har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), ventet pænt på sin tur i vaccinationskalenderen. Og i disse uger er turen kommet til årgangene fra 1970’erne og dermed også den 43-årige statsminister, som her til morgen modtog sit stik i Øksnehallen i København. Flere end 2,2 millioner danskere har nu fået mindst ét stik med en coronavaccine, mens 1,3 er færdigvaccinerede. På billeder kan man se Mette Frederiksen række armene jublende i vejret efter vaccinationen.

Jubles skal der forhåbentlig også, når Danmark snart deltager i Europamesterskabet i fodbold for herrer. I dag er også dagen, hvor det danske herrelandshold samles i Helsingør for at forberede sig, ligesom vi for første gang kan høre den officielle danske EM-sang komponeret af Alphabeat, hvor flere spillere synger med. Men sangen ”Danmarks Dynamite” er ikke vellykket, mener Morgenavisen Jyllands-Postens anmelder, der giver den tre stjerner og kalder den dybt uoriginal.

Folketinget vil også have bedre fødsler

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi spiller bolden videre til de danske kvinder, som kan se frem til bedre fødsler. Det var i hvert fald forhåbningen bag et borgerforslag, som over 50.000 danskere har skrevet under på, hvilket betyder, at Folketinget skal behandle det. Det gjorde politikerne i går, hvor alle partier på Christiansborg med undtagelse af De Konservative og Liberal Alliance stemte for borgerforslaget, som er stillet af en gruppe forældre i samarbejde med foreningen Forældre og Fødsel. Forslaget lægger blandt andet op til, at gravide fremover skal have ret til fødselsforberedelse i små hold, ret til at overnatte på hospitalet og ret til at have én jordemoder med sig hele vejen gennem forløbet. Borgerforslaget kom blandt andet i kølvandet på DR's dækning dækning af forholdene på især Region Hovedstadens fødegange, hvor flere kvinder er blevet sendt til et andet hospital under fødselsforløbet på grund af travlhed. Her kan du læse hele ordlyden bag borgerforslaget.

Familier står alene med sociale følger af børns kræftsygdom

Der er til gengæld intet godt nyt over denne historie om børn. For en ting er at 200 børn årligt rammes af kræft, noget andet er, at deres søskende oven i købet ofte føler sig overset, mens forældrene oplever at stå alene med de sociale og følelsesmæssige konsekvenser. Der er brug mere støtte til børn, der er pårørende til alvorligt syge, mener Kræftens Bekæmpelse, kan man læse i dagens Kristeligt Dagblad.

”Hele familiens hverdagsliv forandres, og mange forældre bliver isolerede og splittes op, fordi den ene forælder skal være ved det syge barn. Forældrene oplever ikke at slå til, raske søskende kan være flove over at savne forældrene, mens de kræftramte børn selv føler, at de taget al fokus i familien,” fortæller projektleder Line Thoft Carlsen, der står bag ph.d.-afhandlingen ”Sociale konsekvenser af børnekræft” og har talt med 104 forskellige familier med børn, der er ramt af kræft.

Tusindvis screenes for sent for brystkræft i Region Sjælland

Kræft kan desværre ramme alle, og det gælder om at fange den ondsindede sygdom i tide. Det er der lavet systemer for at sikre. Men de kan også svigte. Det er sket i dette tilfælde, hvor op mod 17.000 kvinder i Region Sjælland kan have fået en forsinket screening for brystkræft ved årets udgang. Ifølge Jyllands-Posten har regionen haft svært ved at leve op til den nationale frist for forebyggende og rutinemæssige screeninger for brystkræft for raske kvinder mellem 50 og 69 år. De skal undersøges med et interval på maksimalt to år og tre måneder. Men i Region Sjælland har intervallet været op til to år og seks måneder i gennemsnit. Dermed overskrider regionen den nationale frist med op til tre måneder. Det fremgår ifølge avisen af en redegørelse fra regionen til Sundhedsstyrelsen.

Manden i fokus i kamp mod barnløshed

Vi skal en tur tilbage til herrerne igen. For nu retter forskerne deres øjne mod mænds sædkvalitet i forsøget på at behandle ufrivillig barnløshed. Hidtil har dén indsats i høj grad handlet om kvinder. Men et paradigmeskifte er på vej, kan man læse i Kristeligt Dagblad. Foreløbige resultater er lovende, og noget tyder på, at mange par helt kan undgå fertilitetsbehandling i fremtiden. For forskningsresultater har vist, at man kan forbedre muligheden for at opnå en graviditet ganske betydeligt ved hjælp af simple indgreb hos manden. Det er gode nyheder for kommende forældre, for i Danmark er antallet af par, der ender i fertilitetsbehandling, steget betydeligt de seneste år, og i 2021 forventer man, at mere end 10 procent af alle undfangelser sker på landets fertilitetsklinikker frem for i sengen. Det skyldes blandt andet dårlig sædkvalitet. En international undersøgelse fra 2017 viste således, at sædkvaliteten hos europæiske og nordamerikanske mænd i gennemsnit er faldet med 50-60 procent i perioden fra 1973 til 2011.

FN: Aids er bekæmpet inden 2030

En anden god nyhed, der har med sundhed at gøre, er kampen mod Aids. For nu siger FN ifølge nyhedsbureauer, at hiv, der forårsager sygdommen aids, kan være besejret inden 2030. Det fremgår af en ny rapport fra FN-programmet Unaids. Ifølge rapporten, der blev præsenteret torsdag, lever 37,6 millioner mennesker verden over med hiv/aids. Af disse modtager 27,4 millioner en form for behandling, hvilket er tre gange så mange som de 7,8 millioner, der blev behandlet i 2010. 16,2 millioner menneskers liv er ifølge FN blevet reddet fra en aidsrelateret død siden 2001 på grund af antiretroviral behandling af høj kvalitet, der er tilgængelig i flere lande. I det seneste årti er antallet af aidsrelaterede dødsfald faldet med 43 procent.

Undskyld, undskyld, undskyld!

Tysklands kansler Angela Merkel har gjort det, Frankrigs præsident Emmanuel Macron har også. Det samme den canadiske premierminister, Justin Trudeau. Og endda også vores egen statsminister, Mette Frederiksen.

De har undskyldt. Beklaget handlinger i fortiden, som deres land havde ansvaret for. Inden for den samme uge har både Canada, Tyskland og Frankrig bedt om forladelse for handlinger begået i kolonitiden, under Anden Verdenskrig og under folkedrabet i Rwanda. Og der var jo også Mette Frederiksens grådkvalte undskyldning i 2019 til Godhavsdrengene, der var anbragt på børnehjem underlagt statsligt tilsyn i perioden 1946-1976. Historien er fyldt med nationers undskyldninger, kan man læse i Kristeligt Dagblad, der har talt med en hollandsk ekspert på området, som siger: ”Officielle undskyldninger er ofte særdeles kontroversielle og sætter stærke følelser i spil, især hvis undskyldningerne fremstilles som en befolknings kollektive skyld for noget, der fandt sted længe før, at de nulevende borgere blev født,” siger Juliette Schaafsma fra det hollandske Tilburg Universitet.

Lidt for lav vurdering for Ming-fad

Det er blot et lille fad med en blå drage tegnet på. Og for det utrænede øje kunne det sådan set ligge på et bord på et loppemarked og gå ubemærket hen. Men det er ikke bare et lille almindeligt fad. Det er nemlig et Ming-fad og er blevet købt for 35,5 millioner kroner, da auktionshuset Bruun Rasmussen torsdag satte rekord med den højeste hammerslagspris i firmaets historie. Auktionshuset havde selv vurderet fadet til 300.000 kroner, så alle blev ret overrasket over den endelig købspris, fortæller afdelingsleder for Asiatisk kunst og kunsthåndværk hos Bruun Rasmussen, Ralph Lexner, til DR.

”Jeg ser mange penge i den – måske en million, men tiderne er svære, så vi vurderer den til 300.000 kroner. Når det er sagt, så må jeg sige: Av, den har jeg fejlvurderet. Jeg kan lige så godt lægge mig fladt ned,” siger han. Der er tale om et 600 år gammelt Ming-fad, der er 40 centimeter i diameter og med en usædvanlig flot glasur og et specielt dragemotiv i midten. Den høje pris skyldes ifølge Ralph Lexner, at det er et sjældent fad, og at Ming-porcelæn - som er fremstillet er meget efterspurgt i Kina lige nu.

Ming-fad
Ming-fad

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.