Mette Frederiksen kæmper for sin coronafortælling

Kritikken hagler ned over statsminister Mette Frederiksen (S) for ikke at ville påtage sig et ansvar for den hårde kritik fra minkkommissionen, men for hende handler det om at genskabe fortællingen om, hvor godt hun og hendes embedsmænd bragte landet gennem coronakrisen

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde i Statsministeriet, fredag den 1. juli 2022. Fra venstre: Erhvervsminister Simon Kollerup, justitsminister Mattias Tesfaye, statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke og Fødevareminister Rasmus Prehn.
Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde i Statsministeriet, fredag den 1. juli 2022. Fra venstre: Erhvervsminister Simon Kollerup, justitsminister Mattias Tesfaye, statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke og Fødevareminister Rasmus Prehn. . Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix.

For ikke så længe siden ville de fleste analytikere og politikere have forsvoret, at pelsdyret mink nogensinde skulle indtage en betydende rolle i en dansk valgkamp. Efter at Minkkommissionen har fremlagt sin rapport med hård kritik af både statsminister, regering og topembedsmænd, synes det alligevel givet, at emnet bliver centralt op til næste valg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) havde på et pressemøde fredag formiddag allieret sig med ikke færre end fire andre ministre, nemlig justitsminister Mattias Tesfaye (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), fødevareminister Rasmus Prehn (S) samt erhvervsminister Simon Kollerup (S). De brugte de første 20 minutter på at "spole tiden tilbage" til november 2020, det vil sige til det tidspunkt, da minkerhvervet blev lukket ned, uden at der var det fornødne lovgrundlag.

Ministrene mindede befolkningen om, at corona dengang satte folkesundheden under et enormt pres, at mink ifølge Statens Serum Institut kunne risikere at blive et smittereservoir for mutationer af corona, som ville skade effekten af fremtidige vacciner, og at hele den danske fødevareeksport var truet, hvis Danmark blev et "nyt Wuhan".

Statsministeren beklagede og undskyldte, at hun havde havde bedt alle minkavlere om at aflive deres mink, uden at hun havde hjemmel til det, men understregede samtidig igen og igen, at hun ikke kendte til den manglende hjemmel.

Selv om der altså var dyb beklagelse, også over den alvorlige kritik af ti ledende embedsmænd, lagde statsministeren ikke op til yderligere konsekvenser her og nu, hverken for sig selv eller for embedsmændene. Det bliver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet, som skal vurdere egentlige ansættelsesretlige skridt over for embedsmændene, men det kan have lange udsigter.

Tidligere er embedsmænd blevet hjemsendt for mildere forseelser end dem, de ti embedsmænd menes at have begået, men det skridt så Mette Frederiksen heller ikke grund til at tage.

I det hele taget står samme indtryk tilbage som ved tidligere pressemøder om minksagen: Nemlig at statsministeren er klar til en hård konfrontation. Vel talte hun om, at man skal "lære af de fejl, der er begået", men på pressemødet mundede det kun ud i fire forholdsvis runde forslag, der skal forhindre, at man i fremtiden begår samme fejl.

Det ser støttepartierne ud til at stille sig tilfreds med, mens kritikken fra de borgerlige partier og flere borgerlige medier hagler ned over hende. Inden redaktionens slutning manglede regeringen dog fortsat en tilbagemelding fra De Radikale, mens både Enhedslisten og SF ikke ser behov for yderligere tiltag i sagen.

Mette Frederiksen blev bogstavelig talt presset af en mængde spørgsmål om sin egen rolle og sit eget ansvar for, at det kunne gå så galt, som kommissionen fortæller, men som en tidligere statsminister ville have sagt, var der ikke noget at komme efter.

Umiddelbart blev det nok et mere konfrontatorisk pressemøde, end hun brød sig om, men et afgørende spørgsmål er, hvordan vælgerne tolker det. Da minksagen udspillede sig i november og december 2020, og kritikken af regeringen var meget hård, stod Socialdemokratiet stort set uforandret på den gode side af 30 procents opbakning i meningsmålingerne - kun en smule mindre end i de sene sommermåneder samme år, hvor opbakningen var helt oppe omkring 33 procent.

Rationalet bag de tal er formentlig, at mange dengang købte regeringens fortælling om, at man havde bragt landet trygt igennem den første del af coronapandemien, men at der selvfølgelig kan ske fejl i håndteringen, som statsministeren allerede sagde, da den brød ud.

Så hvor de borgerlige partier i valgkampen vil forsøge at gøre minksagen til et spørgsmål om statsministerens magtfuldkommenhed og personlige egenskaber, arbejder Mette Frederiksen og Socialdemokratiet på at genskabe fortællingen om, at regeringen bragte Danmark trygt og bedst gennem den svære coronapandemi.

Samtidig er det gennem en række politiske forlig lykkedes at "nulstille" en række andre politiske temaer, som ellers kunne give brudflader mellem de politiske blokke. Det gælder ikke mindst aftalerne på energi-, klima- og skatteområdet, hvor man for nylig eksempelvis blev enig om en grøn skattereform.

Af de grunde kan mink, og måske især Mette Frederiksens rolle og mulige magtfuldkommenhed, godt blive et valgtema, hvor usandsynligt det ellers kunne lyde.