Mette Frederiksen nød sin mobilfri barndom

Vi presser hinanden i de her år, mener Socialdemokratiets formand. Særligt de unge er sårbare over for krav fra politisk hold og fra hinanden.

Familiesommerhuset i Bælum har tilhørt S-formand Mette Frederiksens farmor og farfar. Familien har altid været socialdemokrater, og farfaren, som Mette Frederiksen var meget tæt på, sad blandt andet i amtsrådet i Nordjylland. I dag er det Mette Frederiksens far, der ejer huset.
Familiesommerhuset i Bælum har tilhørt S-formand Mette Frederiksens farmor og farfar. Familien har altid været socialdemokrater, og farfaren, som Mette Frederiksen var meget tæt på, sad blandt andet i amtsrådet i Nordjylland. I dag er det Mette Frederiksens far, der ejer huset. Foto: Bo Amstrup/Free

Det bliver næsten ikke mere dansk. Under en høj blå himmel med spredte skyer blafrer et dannebrog i en frisk vind. Et sortmalet træhus står under graner og bøgetræer.

På den velklippede plæne ligger noget afgnavet hundelegetøj. Hundelegetøjet tilhører en schæferhvalp ved navn Tell. Og Tell tilhører Mette Frederiksens far.

For det er den socialdemokratiske partiformand, der har inviteret til Bælum i Nordjylland. Familiesommerhuset mellem Randers og Aalborg er nemlig det sted, der betyder allermest for Mette Frederiksen.

Med minder om lange sommerferier uden de voksnes opsyn og højlydte diskussioner ved søndagsfrokostbordet symboliserer sommerhuset noget, der i de seneste par år er blevet en hjertesag for den socialdemokratiske leder: tid, nærvær og fællesskab.

Og spørgsmålet om, hvad manglen på det gør ved de unge i dag.

For de unge er under pres i dag, mener Mette Frederiksen. Både fra politikere, der vil have dem hurtigere gennem uddannelsessystemet. Og fra sociale medier, der er med til at fremme en kultur, hvor det er den enkeltes ansvar at præstere, lyder hendes analyse.

Sommerhuset i Bælum står for nærmest alt det modsatte for Mette Frederiksen. Huset har tilhørt hendes farmor og farfar. Og altså nu hendes far. Og ifølge Mette Frederiksen er det det bedste sted på kloden.

- Som barn var jeg vanvittigt glad for at være her. Jeg var meget tæt på mine bedsteforældre. Og kan stadig huske langborde til frokost med æggepandekage, bacon og højlydte politiske diskussioner, fortæller Mette Frederiksen.

Dagene i Bælum gik med at rende rundt i skovene og bygge huler i træerne langt uden for de voksnes synsvidde, husker hun. Og så var det dage fyldt med nærvær.

Mette Frederiksen mener, at voksne i dag har mere travlt, end da hun var barn.

- Det er jeg helt sikker på, at vi har. Alene den tid vi bruger på de forfærdelige telefoner, vi sidder med alle sammen. Det tager jo tid fra noget andet, siger hun.

Mobiltelefoner og andre skærme var der ikke noget af i Mette Frederiksens barndom. Og hun mener, at der er brug for at reflektere over, hvor meget vi lader dem fylde i dag, og hvad de gør ved os. Ikke mindst ved børn og unge.

- Jeg tror, at der er sådan en misforståelse blandt os, der er forældre, om, at vores unge er meget dygtigere til de sociale medier, end vi er. At det har de styr på.

- Men jeg tror ikke, at de har ret godt styr på det. Og jeg er faktisk bange for, at vi kommer til at svigte dem, fordi vi tror, at de har styr på det. Fordi vi ikke blander os nok.

Der er en udbredt sårbarhed blandt unge i dag, pointerer hun. Noget af det skyldes de rammer, hun selv som politiker har været med til at sætte op. For eksempel den bonusordning, der betyder, at unge kan gange deres gennemsnit fra gymnasiet op, hvis de skynder sig videre i uddannelsessystemet.

Eller det omstridte uddannelsesloft, som Socialdemokratiet selv var med til at indføre, men nu vil af med igen. Eller de mange test i skolen.

- Mange unge har den opfattelse, at hvis de træffer et "forkert" valg, så smækker døren bag dem. For mig er velfærdssamfundet det modsatte. Det skal gerne give os en grundlæggende menneskelig følelse af, at der er nogle, der har hånden under os, hvis vi snubler.

- Den dag, vi får konstateret en alvorlig sygdom, får et barn, der er handicappet, bliver gamle, mister vores arbejde. Så handler velfærdssamfundet jo om, at du ikke er alene.

Der var bedre plads til at begå fejl, da Mette Frederiksen selv var barn, mener hun. I dag er samfundet med til at indpode i børn og unge, at det er dem selv som individer, der skal præstere hele tiden.

Men det er ikke kun de politisk fastsatte rammer i for eksempel uddannelsessystemet, der er årsag til det, hvis man spørger Mette Frederiksen.

Og så er vi tilbage ved mobiltelefonerne og de sociale medier. I dag er det ikke noget særligt at have løbet maraton. Man skal gennemføre en ironman, påpeger Mette Frederiksen.

- Det er, som om vi flytter grænserne for, hvad der er godt nok. Og det er jo ikke politisk. Det er noget, vi har imellem os, siger Mette Frederiksen.

- Jeg tror, at vi kommer til at presse hinanden i de her år.

Mette Frederiksen er i det hele taget tilhænger af gamle dyder. Høflighed, at tie stille, når læreren siger det. Den slags dyder, som man næsten kunne kalde borgerlige. Det er Mette Frederiksen dog ikke enig i.

- Hvis vi alle sammen opfører os ekstremt egoistiske og individualistiske, så kan du ikke få et fællesskab til at fungere. Så jeg synes, at det er socialdemokratisk.

- Men måske har vi socialdemokrater forsømt noget af den her diskussion, reflekterer hun.

- Fordi det også i mange år har været udlagt, som om at det progressive er det frie. Og jeg synes ikke, at det frie er særlig fedt, faktisk.

- Hvis alting bliver gjort op i, hvad der er godt for mig, og hvad er vigtigst for mig, så er der ikke plads til alle andre, uddyber hun.

- Så forudsætningen for, at vi kan have et godt samfund, er, at vi kan have en stærk fællesskabsfølelse. Det kræver, at vi bidrager til det.

/ritzau/