Prøv avisen
Interview

Mette Frederiksen: Vi lægger for meget ansvar på børn og unge

Trods velstand og store valgmuligheder lider mange børn og unge i Danmark under ensomhed, stress og psykiske problemer. Det paradoks gjorde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til hovedtema for sin tale på de seneste dages Folkemøde i Allinge. Foto: Ditte Lysgaard Holm/ritzau

Både uddannelser og forældre bør sætte rammer for brug af de sociale medier, siger S-formand. Hun ser en sammenhæng mellem mistrivsel og den udstrakte brug af mobiler og andre skærme

Trods velstand og store valgmuligheder lider mange børn og unge i Danmark under ensomhed, stress og psykiske problemer.

Det paradoks gjorde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til hovedtema for sin tale på de seneste dages Folkemøde i Allinge. Hun erkendte, at hun ikke havde en løsning med til Bornholm, men ridsede fire mulige årsager til paradokset op.

For det første, at mange unge føler sig underlegne og grimme, når de sammenligner sig med deres kammerater. Og det gør de i stigende grad. For det andet, at de sociale medier dominerer deres liv. For det tredje, at unge har svært ved at håndtere løse rammer, og endelig for det fjerde, at samfundet er blevet stærkt individualiseret.

I et interview med Kristeligt Dagblad ved Produktionsskolernes telt forklarer Mette Frederiksen, hvorfor hun fokuserer på de unges problemer.

”Jeg tager det op, fordi man kan se udfordringer med børns og unges mistrivsel rigtig mange steder i samfundet. Man kan se, hvor mange der føler sig ensomme. Hvor mange der får diagnoser. Hvor mange der, når de skal karakterisere sig selv, ikke har det godt."

"Det er også noget, jeg bliver konfronteret med rigtig mange steder, når jeg kommer rundt i det danske samfund, både i psykiatrien og i skoler. Men faktisk også, når nogle forældre fortæller mig, at nogen i deres barns klasse ikke har det godt. Det optager mig,” siger Mette Frederiksen.

Du nævner fire mulige årsager til de unges problemer, men det lyder som forhold, en politiker vanskeligt kan gøre noget ved?

”Du kan i hvert fald ikke gøre det med traditionel lovgivning. Jeg tror heller ikke, man kan løse problemet ved at flytte en brik fra et felt på spillepladen til et andet. Det er en pointe i sig selv, at noget af dette handler om politik, og hvordan vi har indrettet vores samfund. Men meget af det handler også om kultur og manglen på relationer mellem mennesker. Det er også derfor, jeg sagde, at vi har behov for en samtale med hinanden om, hvad det er, der sker med vores børn."

"Børn og unge er en spejling af vores samfund. Det børneliv, man lever, afspejler ofte de grundlæggende forhold i samfundet."

"For eksempel har du stort set kun børnerettigheder i meget udviklede samfund. Der, hvor du ser flest overgreb på børn og børnearbejde og mangel på børnerettigheder, er typisk i lande med en stor grad af fattigdom og undertrykkelse. Så børn er en spejling af samfundet, og det er de også her."

"Det er måske det moderne samfunds udfordring, at de fleste af os på papiret har fået det godt, men det er, som om vi ikke rigtig kan følge med. Et eller andet gør, at det, der objektivt skulle være godt, subjektivt opleves anderledes.”

Du nævnte, at børn og unge kan have det svært med de meget frie rammer, de har fået. Men frihed opleves normalt som en entydigt positiv værdi. Skal man anfægte det?

”Det kan overhovedet ikke diskuteres, at frihed er godt. Men jeg citerede tidligere formand for Børnerådet Per Schultz-Jørgensen for at sige, at vi næsten har fået den ultimative frihed, men vi har så også fået friheden til det frie fald. Vi bliver nødt til at forholde os til, at fordi vi har meget stor frihed, kombineret med en stor grad af individualisering, er det blevet sådan, at hvis du ikke klarer dig godt, er det din egen skyld."

"Det vil sige, at turen ned fra tinderne måske er blevet voldsommere, end den var tidligere. Jeg tror, at børn og unge har behov for nogle voksne, der tager ansvar, tør udstikke nogle rammer, og som også bestemmer. Der tror jeg, vi indimellem kommer til at lægge for meget ansvar over på vores børn,” siger Mette Frederiksen.

Jeg har bedt min datter på 26 år om at komme med idéer til, hvad jeg skulle spørge dig om i dette interview. Hun ville blandt andet gerne vide, hvad du som politiker kan gøre for at skabe en bedre balance mellem dét at være ung og have friheden til at støbe sig et solidt fundament i livet, som man sjældent får alene gennem en uddannelse eller et job?

”Det korte svar er i virkeligheden, at vi understøtter, at der kommer flere og stærkere fællesskaber. Bagsiden af vores samfundsudvikling er, at mange oplever en hverdag, hvor fællesskaberne er blevet færre. Vi bor mindre sammen, end vi gjorde tidligere. Der er et fællesskab i at bo sammen. Men man kan jo også bo sammen på en måde, der ikke er god, og så er det en god idé at flytte fra hinanden.”

Vi har så mange, der bliver skilt. Bør man ikke gøre noget for at modvirke det, hvis børn og unge skal trives bedre?

”Jeg ved ikke, om jeg synes, det skal være et mål at sænke antallet af skilsmisser. Men jeg synes, det skal være et politisk mål at hjælpe folk til at komme igennem en skilsmisse, så det ikke går ud over børnene. Vi ved, det kan være enormt skadeligt. Vores socialordfører har for eksempel foreslået et nyt mæglingssystem for skilsmisseforældre. Det kan være en del af det her."

"Vi bor mere hver for sig, og grundet de sociale medier tror jeg også, vi bruger mere tid alene på de sociale medier. Derfor skal vi have en snak med hinanden om, hvor fællesskaberne lever i dag, og hvordan kan vi understøtte, at de bliver tilgængelige for flere.”

Vi har skrevet mange historier om, at de sociale medier isolerer og skaber ensomhed. Hvad kan man gøre ved det? De sociale medier er vel kommet for at blive, og det kan man ikke gøre noget ved?

”Det tror jeg, vi er tvunget til at gøre. Rigtig meget tyder på, at de sociale medier er bygget op på en måde, som indebærer, at du får nogle umiddelbare opture, hvis nogen liker det, du skriver (synes godt om det, red.). Når der så er stille, får du en mental nedtur, for så er du ude af loopet (kredsløbet, red.).

"Vi skal regulere mere, hvor meget man skal være på de sociale medier. Det kan vi ikke gøre via lovgivningen. Vi kan ikke sige, at alle unge mellem 12 og 15 år kun må være der en halv time om dagen. Det er en snak, vi bliver nødt til at have i familierne og på uddannelsesinstitutionerne."

"Jeg var selv til forældremøde forleden, hvor vi havde en diskussion om brugen af computere og telefoner, som lærerne oplever bryder fællesskabet op. Man bliver meget fokuseret på sin egen platform. Hvor jeg sagde på forældremødet: Lad os få de telefoner ud af skoledagen og også gerne computerne. Brug dem til undervisning, men i frikvarteret vil jeg da egentlig hellere have, at vores børn er sammen med hinanden.”

Du vil ikke lovgive imod det?

”Nej, det skal vi ikke lovgive om, men de voksne på enhver uddannelsesinstitution skal tage ansvaret, for jeg tror ikke, børn og unge kan styre brugen af sociale medier selv."

"Ligesom vi forældre regulerer, hvornår de unge må begynde at drikke eller ryge, og hvornår de skal være hjemme om aftenen, tror jeg også, vi skal tage ansvar for at regulere, hvor meget de må være på skærmen.”

Mette Frederiksen er måske lidt paradoksalt selv en flittig bruger af de sociale medier, og hendes tale på folkemødet blev læst over en kvart million gange på Facebook inden redaktionens slutning. Og den blev delt af over 2000 brugere.

Dermed kunne hun nyde en ”optur” over at have offentliggjort det af sine politiske opslag, som hidtil har affødt flest kommentarer. Så hun har ramt et emne, der optager mange mennesker.

Det fremgår imidlertid også af kommentarerne, at mange mener, at politiske beslutninger har været med til at presse børn og unge. Konkret nævnes blandt andet de lange skoledage efter folkeskolereformen, besparelser på daginstitutioner, presset for at gøre studier hurtigt færdige og flere økonomiske reformer, som har gjort det sværere at klare sig på en overførselsindkomst.

Det er jo ting, I også har været med til at indføre.

”Ja, ja, ja. Jeg er da langtfra sikker på, at vi har indrettet alt i vores samfund godt nok, ellers ville jeg heller ikke have taget diskussionen op. Det er helt reelt at ville have en diskussion om vores uddannelsessystem.

"Det er en rigtig svær diskussion. Jeg tror ikke, det er et spørgsmål, hvorvidt man skal have forventninger eller ej. Eller om der skal være krav eller ej. Det er snarere et spørgsmål om at have de rigtige forventninger og de rigtige krav."

"Der er nogle børn og unge, der bliver presset af den skole, vi har i dag. Det vil jeg vældig gerne være med til at diskutere. Ligegyldigt om det er beslutninger, jeg selv har været med til at træffe. Det er en meget reel diskussion.”

Hvad kan man gøre?

”Jeg har ikke et svar på det i dag. Diskussionen er større, end om man skal gennemføre en videregående uddannelse på normeret tid eller ej. Det synes jeg jo er en meget gode idé. Der er en grund til, at der er en normeret tid. Men er der mekanismer derudover, vi skal kigge på? Det tror jeg, men jeg kan umuligt give et svar på det i dag,” siger partiformanden.

Og selvom der er mange forhold vedrørende børn og unge, politikere ikke kan gøre noget ved, lover hun, at den debat, hun har åbnet, vil føre til konkrete udspil.

Men hvilke og hvornår? Det må vente.