Mickey Gjerris: ”Jeg har intet håb om, at vi får løst problemerne med klimaforandringerne”

Klimaforandringerne er i gang og kan nå helt op på alarmerende ekstra fire grader, skriver FN’s Klimapanel i sin seneste rapport. Men så galt går det ikke, mener professor. For selvom det ser svært ud, er der stadig grund til at bevare håbet, lyder det fra flere sider

De enorme skovbrande i Grækenland er blot et af de seneste eksempler på, at klimaets tilstand er i forværring.
De enorme skovbrande i Grækenland er blot et af de seneste eksempler på, at klimaets tilstand er i forværring. . Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix.

Bioetiker Mickey Gjerris blev ”dybt nedslået”, da FN’s Klimapanel præsenterede sin seneste rapport mandag. For den slog fast, at klimaforandringerne er varige, uafvendelige og menneskeskabte.

Skovbrande, oversvømmelser og hedebølger, som over sommeren har været nyhedsstof fra den nordlige halvkugle, vil fortsætte og blive værre frem til midten af dette århundrede. Uden effektive tiltag kan temperaturstigningen nå helt op på fire grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen i 1800-tallet.

Det er en dyb sorg, som den virkelighed vækker i Mickey Gjerris. Dog har han også håb:

”Jeg har intet håb om, at vi får løst problemerne med klimaforandringerne, biodiversitetskrisen og arternes uddøen. Men jeg finder håb i, at vi kan leve gode og meningsfulde liv, mens vi bevidner, at vores art har ødelagt en biosfære,” siger han.

Mickey Gjerris’ håb om eksistentiel mening i en ødelagt verden vender vi tilbage til. Kristeligt Dagblad har spurgt fem kilder om, hvor håbet findes i den katastrofe, verden allerede er begyndt at møde. Alle er enige om, at håbet findes, omend på forskellige måder.

Jens Hesselbjerg Christensen er dansk medlem af klimapanelet og professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet. For ham er håbet praktisk og håndgribeligt.

”Jeg er helt sikker på, at vi er på vej til at undgå de værste scenarier i klimarapporten. Vi får ikke den mest alvorlige stigning på fire grader i dette århundrede, og jeg tror stadig, vi kan komme langt, hvad angår at komme under to grader,” siger han.

Kloden fik Paris-aftalen i 2015, og med den er handling i gang, selvom ingen medlemslande endnu gør nok for at bremse klimaforandringerne.

”Uanset at det går langsomt, så tager det form: Der er en Paris-aftale, den indeholder målsætninger og har den såkaldte ambitionsmekanisme, hvor parterne hvert femte år skal vurdere, hvordan det går med at opfylde aftalens langsigtede mål. Selvom det ser svært ud, så er det vigtigt at holde fast i, at der er vilje, og at ting sættes i værk,” siger han.

Klimaproblemet har den indbyggede hage, at både omstilling og resultater tager tid. Men det er det lange, seje træk, der tages nu, og kloden har tid til at vente så længe, pointerer han.

”Alene at lave en vindmøllepark tager flere år. Men vi skal lære at leve med den frustration over, at omstillingerne skal løbes i gang. Det er ikke afgørende, om tingene sker nu eller om to år. Det er afgørende, at de ikke sker om 50 år,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Klimarådgiver i bistandsorganisationen Care, John Nordbo, vurderer, at det vil tage nogle årtier, før CO2-udslippet er formindsket så meget, at temperaturstigningerne vil flade ud.

Men også han hæfter sig ved, at der er grøde i viljen til at gøre noget:

”Der er overalt i verden et øget pres for at handle. I den sammenhæng er det vildt vigtigt, at nogle lande går forrest. Der er mange historiske grunde til, at for eksempel et land som Kina kigger på Danmark. Vores rolle er langt større end den promille af det globale CO2-udslip, der kommer fra Danmark,” siger han og henviser til, at over 40 procent af den danske elforsyning i dag kommer fra vindkraft:

”Hvis vores statsminister sagde, at verden befinder sig i en klimanødsituation, er jeg sikker på, at danskerne ville være parate til at gøre noget. Den danske befolkning er ikke en barriere i forhold til at løse klimaproblemet.”

Ph.d. i statskundskab Sigge Winther er forfatter til bogen ”Entreprenørstaten”, der beskriver, hvordan det nuværende politiske system kommer til kort i forhold til at løse ”vilde” politiske problemer som blandt andet klimakrisen. Men Sigge Winther betegner også sig selv som forsigtig optimist, fordi stærke strømninger i samfundet kræver handling. Han pointerer, at en sænkning af CO2-udslippet forudsætter politisk nytænkning.

”Klimakrisen kan ikke løses ved et enkelt greb som for eksempel øget skat på CO2. Siden Anden Verdenskrig har vi haft en idé om, at fremgang og problemløsning var noget, demokratiet leverede. Vi står ved en skillevej, hvor vi skal finde ud af, hvordan de sværeste problemer kan løses. Vi kan ikke bare dreje på et enkelt håndtag. Der er brug for langsigtet indsats, hvor både politikere, journalister og vælgere tænker anderledes. Vælgerne kan ikke bare overlade ansvaret til politikerne. Jeg har selv udskudt at udskifte mit gamle oliefyr i sommerhuset. Men den tøven duer ikke. Vi skal som enkeltpersoner hanke op i os selv, samtidig med at der skal handles langsigtet politisk,” siger Sigge Winther.

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen understreger også, at selvom klimaforandringerne er uoprettelige, så kan vi begrænse skaderne ved, at politikerne øger tempoet i den grønne omstilling og ved, at den enkelte begrænser forbruget.

”Rapporten fra FN giver håb, fordi den siger, at vi kan gøre noget nu. Den måde, vi kommer til at leve på, bliver anderledes, men det behøver ikke at være et afsavn. Vi har også oplevet et anderledes liv under corona, men der var også gode ting ved den omstilling,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Mickey Gjerris, bioetiker og forfatter, ser et slag, der i al væsentlighed er tabt. Han sammenligner klodens situation med en patient, som nu er på hospice: Der er ingen udsigt til redning. Nu må hvert enkelt menneske finde ud af at leve med sin sorg over den verden, der bliver ødelagt.

Og trods alt mener også han, at der er mulighed for at afbøde de allerværste scenarier i FN-rapporten. Det er dén opgave,der kan give glæde og mening i menneskers liv, selv på en klode der uundgåeligt forandres til det værre.

”Når vi ser i øjnene, at fremtiden bliver værre, end vi turde frygte, så kan vi tage fat på opgaven sammen og finde nye måder at leve på. Vi har en chance for at prøve at knytte os til den natur, vi er ved at ødelægge. Det kan være en god tilværelse: at løse en meningsfuld opgave.”