Overalt i undervisningssystemet har moderne teknologi ændret såvel undervisningsformer som hele forestillingen om, hvad elever og studerende skal lære og hvorfor. Og ofte står det ikke særlig klart i den offentlige debat, at der med digitaliseringen af skolen følger færdigpakkede uddannelseskoncepter og kommercielle interesser fra udenlandske aktører som de amerikanske teknologi- giganter Microsoft og Apple.
Sådan lyder kritikken fra antropologen Oliver Tafdrup, som ved DPU, Aarhus Universitet, er i færd med at skrive en ph.d.-afhandling om, hvordan teknologi-dagsordenen ændrer dansk undervisning. Sammen med sin forskerkollega Bjarke Lindsø Andersen står han desuden bag en international konference om emnet i København onsdag den 21. november med titlen ”Education disrupted?”.
”Der har altid været kommercielle interesser i skolen, for eksempel forlag, der ville tjene penge på skolebøger. Men siden årtusindskiftet er hele uddannelsesfeltet dels blevet digitaliseret, dels er der sket en opblomstring og intensivering af alle de kommercielle og politiske aktører, som er med til at præge skolen med bestemte læremidler,” siger han.
At skoler har fået flere computere og iPads som arbejdsredskaber, er velkendt. Men ifølge de to forskere er det ikke særlig grundigt undersøgt eller politisk debatteret, hvordan tech-giganter og kommercielle kræfter er med til at ændre skolens indhold og bidrage til en følelse af, hvad Oliver Tafdrup kalder et ”teknologisk imperativ”: at teknologi er noget, lærerne skal formidle til eleverne for ikke at føle, de svigter dem.
”Der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan man forholder sig til digitalisering og de såkaldte 21st Century Skills (kompetencer i det 21. århundrede, red.). Nogle er mere reflekterede end andre. Jeg er i min forskning stødt på lærere, som føler, at hvis deres elever skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, er det nødvendigt, at de underviser dem i robotteknologi,” siger Oliver Tafdrup.
Bent Meier Sørensen, professor mso ved institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, udgiver i overmorgen bogen ”Skærmens magi. At træne modstandskraften i en digital tid”. Han mener, at der fra USA og de store tech-giganter udgår indtil flere tendenser, som det hører til de vigtigste dannelsesopgaver for det danske undervisningssystem at modvirke.
”Det, vi oplever lige nu, er et angreb vestfra på vores skoletradition. Det kommer ikke som et frontalangreb, men som et snigende bagholdsangreb iscenesat som fremtiden, der ikke er til diskussion,” siger han og uddyber:
”Dels har vi en unik og værdifuld dansk pædagogisk tradition om at lære gennem samtale, kropslig udfoldelse, historiefortælling, sang og andre former for dannelse, som ikke bare lader sig erstatte af en skærm. Dels er det efter min opfattelse en særlig dannelsesopgave at gøre eleverne parate til fremtiden uden nødvendigvis at skulle underkaste sig Facebooks, Amazons, Microsofts, Googles og Apples behov for at være monopoler på hver deres felt.”
Professoren peger på, at ved siden af den Microsoft-funderede idé om et særligt pensum for det 21. århundrede, er der i USA kræfter i retning af en Facebook-funderet idé om personalised learning, personlig læring, hvor stort set al undervisning foregår individuelt ved en skærm, hvor indholdet bestemmes af en computer-algoritme, og hvor læreren er erstattet af, at en digital coach (digital træner) lejlighedsvist kigger forbi.
”I USA er der et begyndende oprør imod, at der ikke længere er liv i klasserummet. I det danske pædagogiske miljø har man efter min opfattelse givet digitaliseringen alt for meget medløb. Men vi må gøre os klart, at det vil være et kæmpe civilisationstab, hvis vi får en skole, hvor der ikke længere bliver spillet bold i skolegården eller skrevet stile og regnet opgaver i hånden, fordi alt foregår via en skærm,” advarer Bent Meier Sørensen.
Fænomenet 21st Century Skills er ifølge Oliver Tafdrup højeste mode i undervisningsverdenen lige nu. Begrebet bygger på tankegangen om, at det indeværende århundrede kræver, at børn og unge tilegner sig nogle nye, mere digitale, innovative og erhvervslivsrettede færdigheder end tidligere.
”Den aktør, som var med til at bringe disse begreber på banen, var P21, som er et partnerskab, hvor der indgår forskere, men også folk fra tech-giganter som Microsoft, Apple og Cisco. Vi vil ikke male fanden på væggen og påstå, at det er tech-giganterne, som nu definerer undervisningen i Danmark. Men Bjarke Lindsø Andersens og min påstand er, at teknologi aldrig bare er neutalt. Når der kommer iPads i klasseværelset, og nogle bestemte egenskaber defineres som dem, man skal stræbe efter, omformer det skolens praksis,” siger Oliver Tafdrup.
P21 er en forkortelse for ”The Partnership for 21st Century Learning”, som er et initiativ, der går tilbage til USA i 2002, og hvor Microsoft-stifteren Bill Gates spiller en central rolle.
Siden da har både forskere ved blandt andet Stanford University og politikere i den amerikanske kongres arbejdet videre med, hvad der i USA defineres som de fire C’er for fremtidens undervisning: critical thinking, communication, collaboration og creativity.
Ifølge Bjarke Lindsø Andersen og Oliver Tafdrup er det ikke i sig selv odiøst, at tech-giganter vil være med til at udbrede kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde og kreativitet blandt børn og unge, men de opfordrer kraftigt til, at også P21 og dets initiativer udsættes for netop kritisk tænkning og åben kommunikation. For eksempel om at Microsoft-stifterens fond, Gates Foundation, regnes for den aktør, der har tredjemest indflydelse på skolesystemet i USA efter Kongressen og Undervisningsministeriet.
Som eksempel på, at også dansk undervisning er præget af idéen om, at der er brug for særlige, teknologibaserede 21. århundrede-egenskaber, nævner Oliver Tafdrup det helt nye skolefag ved navn teknologiforståelse, som netop er indført som et valgfags-forsøg på 46 danske skoler. 140 skoler var interesserede i at være med, hvilket glæder undervisningsminister Merete Riisager (LA), som ønsker at gøre teknologiforståelse til et obligatorisk fag i folkeskolen. Og for de videregående uddannelser ser uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) teknologiforståelse som et element i fremtidens filosofikum på universiteterne.
”Der er ikke noget galt med at afsætte tid til teknologiforståelse. Men det er vigtigt, at tiden også anvendes til at praktisere kritisk teknologiforståelse og udvikle en forståelse af, at det i mange sammenhænge kan være klogt at lade være med at bruge teknologi,” siger Oliver Tafdrup, som blandt andet peger på, at digtiale hjælpemidler kan være en stor tidrøver, selvom de er designet til at være det modsatte, fordi de ikke altid fungerer som forventet.
Lars Due Arnov er lektor ved Gribskov Gymnasium og hf og holder som gymnasiekonsulent ved center for undervisningsmidler på Københavns Professionshøjskole kurser for andre undervisere i 21st Century Skills. Han oplyser, at Microsoft er sponsor for it-delen af programmet, men betragter det primært som et undervisningsprogram, der udgår fra amerikanske universiteter som Stanford, og som har den styrke, at man går meget systematisk frem med at lære om, hvordan skoler og gymnasier kan koble undervisningen sammen med aktuelle problemstillinger i samfundet.
”Jeg mener ikke, der er grund til at bekymre sig så meget over sponsoren. Der er ikke en direkte kommerciel interesse på den måde, at der er lagt op til, at skolerne skal købe Microsoft-produkter. Mange af de begreber, vi arbejder med, er heller ikke så fremmede i dansk undervisning, som de er mange andre steder, for eksempel samarbejde og kritisk tænkning. På de parametre minder det lidt om RUC (Roskilde Universitetscenter, red.) i 1970’erne,” siger han og tilføjer:
”21st Century Skills kan være en øjenåbner for mange ting. Hvis det har en svaghed, er det nok mest i forhold til svage elever, som nok kan klare sig bedre i et traditionelt skolesystem”.