Den danske regering skal stå klar med støtte og opbakning i den eskalerende militære konflikt og humanitære krise på grænsen mellem Belarus og Polen, hvis den polske regering ombestemmer sig og beder om hjælp fra andre lande.
Sådan lyder det fra S-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti, efter den polske regering i sidste uge oprustede med 15.000 soldater, der skal bevogte grænsen og holde migranter ude af EU-landet.
”Vores nabolande Polen og Litauen bliver presset voldsomt i øjeblikket. Derfor har vi en forpligtigelse til at støtte alt det, vi kan. Det kan være en styrkelse af Frontex (EU's grænsevagt, red.) og mere overvågning, og hvis landene selv (Polen og Litauen, red.) siger, at der er behov for hjælp fra Nato, så skal vi også være åbne overfor det,” siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.
Han frygter, at den dramatiske situation i det østeuropæiske grænseland, hvor flere tusinde migranter er fanget i et fysisk og diplomatisk ingenmandsland, ender som en gentagelse af flygtningekrisen fra 2015.
”Illegale migranter skal selvfølgelig ikke have lov til at komme ind over grænsen. Hvis vi ikke kan stå imod, så vil det destabilisere vores sammenhold i EU," siger han.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, foreslår, at Danmark sender 200 soldater til den polske grænse.
”Det er afgørende, at vi viser solidaritet med Polen, der gør sin pligt og passer på EU’s ydre grænser. Hvis menneskesmuglerne ser, at der er en svaghed på grænsen, så går det for alvor løs," siger han.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i dag og i morgen skal holde møde med sine EU-ministerkolleger i Bruxelles om sagen, har overfor Ritzau peget på en styrkelse af Frontex som den mest oplagte løsning på problemet.
”Vi bliver nødt til at være mere solidariske med de lande, der har grænser mod øst og syd. Vi kan ikke bare overlade det til dem selv at stå med den store opgave, når vi ser, at de bliver brugt til denne type af trusler og angreb," lød det fra forsvarsministeren lørdag.
Meldingen fra de danske politikere kommer efter de seneste døgns intensivering af krisen, hvor Belarus’ præsident, Alexander Lukasjenko, indtager en afgørende rolle angiveligt i samspil med Ruslands præsident, Vladimir Putin.
EU mener, at den belarusiske regering hjælper migranterne med først at komme til Belarus og siden til området ved grænsen til Polen, hvor der allerede er meldt om flere dødsfald som følge af den tiltagende kulde og akut mangel på mad, drikke og lægehjælp. På den måde bliver migranterne brugt som brikker i et storpolitisk magtspil, hvor det handler om at destabilisere og splitte landene i EU, der ikke har en fungerende fælles flygtningepolitik.
Blandt eksperter og politikere er der udbredt enighed om, at det sker med accept fra Vladimir Putin, der dog har afvist alle anklager – også efter BBC har rapporteret om, at russiske faldskærmstropper har deltaget i fælles militære øvelser med belarusiske soldater i området.
Michael Aastrup Jensen bruger ordet ”hybridkonflikt", når han skal beskrive den ”forfærdelige og tragiske” situation, der udspiller sig i de kolde skove på EU's yderste grænse.
”Det er tydeligt, at det er koordineret mellem Rusland og Belarus. Formålet er at destabilisere de lande, der er en del af Ruslands interessesfære,” siger Michael Aastrup Jensen, der derfor også støtter EU-planerne om at indføre flere sanktioner overfor Belarus.
Dermed lægger han sig på linje med den danske regering og formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der vil have EU-landene til at vedtage nye fælles sanktioner mod Belarus.
Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard, er enig og opfordrer til, at sanktionerne rettes mod de flyselskaber, der transporterer migranterne til Belarus. Det gælder blandt andet Turkish Airlines og det statsejede russiske selskab Aeroflot.
”Der må man slå med den store hammer og lukke dem fuldstændig ned. I det øjeblik, vi får stoppet transporten, vil problemet være isoleret til dem, der er ved grænsen nu, og det må vi kunne løse."