Mikhail Gorbatjov var Sovjetunionens sidste leder. Han var en af drivkræfterne bag den kolde krigs afslutning, og i 1990 modtog han Nobels Fredspris for sin indsats med nedrustning. Fortællingen om ham er dog tosidig, mener journalist og forfatter Leif Davidsen.
Leif Davidsen, du har mødt Mikhail Gorbatjov. Hvordan var det møde?
Jeg var ude med en norsk kollega Hans Wilhelm i 1987 til et valg. Vi havde hørt rygter om, hvilken skole Gorbatjov ville stemme på, så vi tog derud og ventede i sneen og frostvejr. Og så kom Gorbatjov gående med sin gruppe af bodyguards. Han var meget langt væk fra os. Hans Wilhelm, siger på sit flotte russiske med en dyb, dramatisk teaterstemme: "Det norske folk hilser dem!" Gorbatjov stopper op og går over til os. Han peger på Hans Wilhelm og siger: "Dem kan jeg godt huske." Og så siger Hans Wilhelm frækt: "Jeg kan også godt huske Dem." Så fik vi fem minutters interview med ham. Jeg kan ikke huske, hvad vi spurgte om, men han var venlig og karismatisk.
Hvordan var det som journalist at dække ham?
For mig som journalist var det en fantastisk tid, fordi han er en af historiens store skikkelser. Han lavede nogle radikale ændringer og var med til at lægge den kolde krig i graven. Det var jo en fantastisk historie at dække. Jeg har aldrig med større fornøjelse haft så travlt, som jeg havde i de år under ham. Der skete noget hele tiden, og der var så mange skred i alt, der skete i Rusland.
Gorbatjov blive lige nu hyldet af Vestens ledere. Hvordan så Vesten på ham under den kolde krig?
Han blev meget støttet af den vestlige verden. Især fordi han lavede store nedsrustningsaftalter med USA, og fordi han i 1989 under de store, fredelige revolutioner i Øst- og Centraleuropa nægtede at indsætte kampvogne. Samme frihed indførte han ikke i Sovjetunionen, og mange af hans støtter begyndte at vende ryggen til ham, mens kommunisterne hadede ham.
Hvordan så man på ham i Sovjetunionen?
Der var store grupper af almindelige mennesker, der simpelthen ikke kunne lide ham, fordi de fik det materielt dårligere. Der var kaos og mangel på alt, og folk solgte ejendele for at få råd til mælk og brød til deres børn. Han vissevassede og holdte alenlange taler, som folk var trætte af. Han gjorde det meget svært for folk at skaffe vodka, og der var mange, der var rasende. Og staten tabte mange penge på afgifter.
Hvad tænkte du om ham?
Jeg ser ham lidt som en prins Hamlet. Han tog ét skridt frem og så to tilbage. Og så to skridt frem og ét tilbage. Lige så aktiv og ihærdig og fantastisk, han var til at træffe beslutninger på udenrigsfronten, lige så dårlig var han derhjemme.
Hvad er der tilbage i Rusland efter Gorbatjov?
Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg sagt noget andet. I dag vil jeg sige, at der stort set kun er tilbage, at turister kan rejse ud ad landet uden at have problemer med de russiske myndigheder. Men hele Gorbatjovs vision om åbenhed, frihed, demokrati og menneskerettigheder er bombet tilbage af Putins diktatur.
Hvad har udviklingen i Rusland og krigen i Ukraine af konsekvenser for dig personligt?
Det er selvfølgelig ukrainerne, der lider under det her mest. Men lidt egoistisk er jeg lidt trist, for jeg tror faktisk aldrig, jeg kommer til at sætte mine ben derovre igen. Ikke så længe der er krig, og Putin er der. Jeg ville næppe få visum og risikere at blive arresteret. Desuden har min kone forbudt mig det. Jeg synes, det er trist, at hele den udvikling, der startede med Gorbatjov er sat helt tilbage.