Militærnægteren er en uddøende race – i hvert fald for nu

Gennem en årrække har antallet af militærnægtere været i frit fald. I dag er der næsten ingen tilbage. Tilbage står spørgsmålet: Hvordan vil krigen i Ukraine påvirke antallet af militærnægtere?

Interessen for Forsvaret peaker, og militærnægterne er forsvundet. Hvordan krigen i Ukraine vil smitte af på Forsvarets optag af nye værnepligtige er endnu uvist. Her er det Forsvarets kampbataljon på højt beredskab, der træner i øvelsesterrænet ved Oksbøllejren, torsdag den 1. marts 2022. Genrefoto.
Interessen for Forsvaret peaker, og militærnægterne er forsvundet. Hvordan krigen i Ukraine vil smitte af på Forsvarets optag af nye værnepligtige er endnu uvist. Her er det Forsvarets kampbataljon på højt beredskab, der træner i øvelsesterrænet ved Oksbøllejren, torsdag den 1. marts 2022. Genrefoto. . Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

”Hele grundlaget for værnepligten vakler”, skulle partiformand Poul Schlüter (K) ifølge Kristeligt Dagblad have sagt i sommeren i 1972. Samme år valgte knap hver femte værnepligtige at blive militærnægter. Det svarer til, at 4608 personer gennemførte en civil værnepligt. I dag har piben fået en helt anden lyd. Sidste år var der færre end 20 militærnægtere – og samtidig vokser interessen for Forsvaret. 

Det ses blandt andet ved, at over 99 procent af de værnepligtige siden 2015 har meldt sig frivilligt. Det ses også ved, at Hjemmeværnet fra den 24. februar – hvor Ruslands invasion af Ukraine begyndte - og frem til den 30. april modtog 676 ansøgninger fra danskere, som ønskede at være frivillige i værnet. Det er mere end tre gange så mange ansøgninger, som Hjemmeværnet fik i samme periode sidste år.