Hvad kan jeg selv gøre for at redde verden?
Det spørgsmål stiller mange sig sikkert efter det magre resultat af Rio+20-topmødet, som slutter i dag.
Verdensnaturfonden, WWF, har beregnet, at hvis alle mennesker i verden brugte lige så mange ressourcer, som vi gør i Danmark, ville det kræve 4,5 jordkloder.
LÆS OGSÅ: Bæredygtighed er vækst en del af problemet eller løsningen?
På foreningens engelsksprogede hjemmeside kan man beregne sit eget økologiske fodaftryk.
I en såkaldt footprint calculator, en fodaftryksberegner, indtaster man sine mad- og rejsevaner, brug af transportmidler, opvarmning af hjemmet og indkøb af elektronik.
TEST: Beregn din belastning af kloden
De fleste danskeres forbrug vil svare til, hvad der kan produceres på 3-4 jordkloder.
Men overraskende nok kan man ikke nå ned på en belastning svarende til blot en enkelt jordklode, selv hvis man lever som hulemand.
Svarer man således, at man aldrig kører i bil, tog eller bus, aldrig flyver, aldrig spiser kød, aldrig køber elektronik eller juveler, fyrer med brænde og i øvrigt holder en gennemsnitstemperatur i stuen på mellem 11-14 grader, viser kalkulatoren alligevel, at ens forbrug kræver knapt to jordkloder.
Kristeligt Dagblad har spurgt Verdensnaturfondens danske miljøchef John Nordbo, hvordan det hænger sammen.
Den grundlæggende effekt er, at lige meget hvor grøn, du gør dig selv, er du afhængig af de globale produktionsmønstre, siger John Nordbo.
Så selvom man er vegetar, kommer man til at bøde for den belastning, der er ved at producere kød?
Ja, så spiser man måske mælkeprodukter, som også har en belastning i sig. Tilsvarende på energisiden, at selvom man gør allermest umage, har man stadig et minimumsforbrug af energi. Det er i langt i de fleste lande fossilt. Den kalkulator, vi bruger, er baseret på schweizisk eller britisk energiforsyning. Vi har ikke en kalkulator på den danske hjemmeside, så der er nogle ting, man ikke kan sætte sig ud over. Og kalkulatoren siger også noget sandt, nemlig at der er grænser for, hvad det enkelte menneske kan, hvis vedkommende er en del af samfundet. Ok, hvis du melder dig ud, og lever i et kolonihavehus med en vindmølle eller solfanger i baghaven, kan det godt være, at du som enkeltperson kan minimere din belastning, men det er ikke budskabet, siger han.
At man skal bo i en jordhule?
Nej, det er på ingen måde det, vi sigter på.
Kan du forstå, hvis folk tænker: Hvis jeg alligevel ikke kan redde Jorden, hvorfor i alverden skulle jeg så kaste mig ud i al det med at spare på alting? Hvis den alligevel går under?
Jamen, jeg synes nu ikke, kalkulatoren siger det. Specielt ikke, hvis man indtænker de andre forklaringer, jeg kommer med. Der er jo tale om standardtal, og det betyder ikke, at man ikke selv kan raffinere sine valg og kan gøre noget. Men i forhold til dommedagsperspektivet, og hvordan man som individ skal reagere på det ja, der er grundlæggende en stor udfordring i at få drejet kloden i den rigtige retning. Det ville for os være en rigtig, rigtig uheldig konklusion, hvis folk siger, at så kan det være fuldstændig lige meget med mig og mit forbrug og kommende generationers adgang til ressourcer. Jeg brænder bare kloden op. Realistisk tænker nogen nok sådan, men vi må prøve af al kraft i fællesskab at få drejet udviklingen i en anden retning. Der er grænser for, hvad vi kan gøre som enkeltindivider, og vi skal have politikerne med, siger John Nordbo.