Hun prøver at spise mere klimavenligt, og så køber hun mere genbrugstøj til sine to børn, end hun plejede at gøre. Reglerne for affaldssortering forsøger hun også at følge.
Men ligesom resten af danskerne er miljøminister Lea Wermelin (S) afhængig af de regler, hun og kollegerne på Christiansborg og i Bruxelles formulerer.
Tilliden til, at danskerne selv kan drive den grønne omstilling, er ikke blind. Så selvom hun tror, at de fleste danskere gerne vil leve mere klimavenligt, kræver det, at hun og politikerne gør det nemmere.
”Jeg tror, det er forsimplet at tro, at den enkelte kan løse klimakrisen,” lyder det fra miljøministeren.
”Vi kan se, at det hele er et kredsløb. Hvis vi gerne vil have mere cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og genanvender ressourcerne, er det ikke nok, at den enkelte affaldssorterer, hvis de sådan set sorterer noget affald, som ender med at blive brændt af i stedet for at blive brugt til noget nyt. Hele det forbrugsmønster, som også er del af en samlet værdikæde skal ændres. Vi skal ændre den måde, vi producerer på, og det er det, vi er i fuld gang med – at skabe de rigtige politiske rammer,” siger hun.
Alligevel fortæller tallene, at selvom mange gerne vil leve mere klimavenligt, så er danskernes kødforbrug større end EU-gennemsnittet, ifølge den grønne tænketank Concito. Hvad angår flyrejser, steg antallet af personer, som fløj fra danske lufthavne, med 20 procent fra 2014 til 2018 ifølge tal fra Danmarks Statistik.
Spørgsmålet er da, om regeringens klimatiltag rykker tilstrækkeligt ved danskernes adfærd.
”Jeg tror, at rigtig mange faktisk gerne vil gøre en forskel. De seneste tal på, hvor mange grønne biler, der bliver købt i forhold til benzinbiler, har været i en eksplosiv stigning, efter at vi lavede en politisk aftale, som gør det nemmere at købe en grøn bil, end det var før. Vi investerer også i en ladeinfrastruktur, så tingene hænger jo sammen. Jeg oplever, at danskerne bevæger sig, og at de gerne vil, men det er ikke nemt, og der er en masse svære ting. Men vi skal tage det ansvar som regering og som politikere at lave de strukturelle rammer for, at det kan lade sig gøre – og så skal vi gå foran,” siger Lea Wermelin.
Skal man ikke forvente, at vi som borgere er nødt til at forbruge mindre og gå ned i levestandard af hensyn til den grønne omstilling?
”Jeg synes, at det er forkert at sige, at vi skal gå ned i levestandard. Hele vores måde at se de 70 procent på er, at vi skal omstille samfundet, så vores klima- og miljøaftryk skal være markant mindre, og det er et af de steder, hvor Danmark virkelig også har en udfordring. For vores forbrugsaftryk i resten af verden, som påvirker trykket på biodiversitet og klimaet er markant højere end i andre dele af verden.”
”Hvis alle levede som i Danmark, skulle vi bruge fire jordkloder, og det siger sig selv, at det ikke hænger sammen. Men hvordan kan vi løse det? Det kan vi ved at lave strukturelle forandringer, som vi er i fuld gang med lige nu,” siger Lea Wermelin (S).
Mission red klimaet handler ikke kun om, at industrien og adfærden skal lægges om. IPCC’s rapport fra august gjorde det klart, at klimaopgaven er delt i to: Klimaforandringerne skal forebygges. Men de kan ikke stoppes totalt, og derfor er opgavens andet ben at tilpasse sig til forandringerne. Det er den opgave, Lea Wermelin (S) står overfor lige nu, forklarer hun. Især Danmarks byer og kyster skal tilpasses til de aftryk, klimaet kommer til at sætte rundt om i landet.
”Klima, natur og miljø hænger på rigtig mange områder utrolig tæt sammen, så hvis klimakrisen skal løses, skal vi blive bedre til at passe på vores natur, fordi det er en af de naturlige måder at passe bedre på vores klima. Naturen og miljøet er også vigtigt for os mennesker, så tingene hænger sammen. Når man kigger på vand, som klimatilpasning handler om, så er der rigtig mange kilder til det. Der er klimaforandringerne en direkte årsag til, at vi ser mere ekstremt vejr. Jeg tror, at rigtig mange danskere her i sommer blev utrolig berørte af at se de områder i Tyskland, som blev ramt af den her voldsomme katastrofe, og det satte sig i maven, at klimaforandringer ikke er noget, der sker i resten i verden eller i østater fjernt herfra, det sker faktisk både i vores nabolande, men også her i Danmark.”
” Det har været med til at få klimatilpasning op på dagsordenen, som er noget, vi diskuterer med den seneste IPCC-rapport, og det er også noget, der er rigtig vigtigt for regeringen, og derfor har vi allerede for et stykke tid siden igangsat den her plan for det forberedende arbejde for at kunne lave en national klimatilpasningsplan, så det er det arbejde, jeg står i spidsen for – at vi skal lave en national klimatilpasningsplan,” siger hun.