En kræftpatient, der sendes hjem efter bare seks strålebehandlinger, selv om der var brug for 24, fordi der kom en endnu mere syg patient ind.
Den slags sker ikke i behandlingen af alvorlig fysisk sygdom i Danmark. Men det tilsvarende foregår jævnligt i psykiatrien.
Derfor skal den underfinansierede psykiatri i de næste ti år tilføres 450 millioner kroner årligt - 4,5 milliarder i alt - bare for at komme lidt på niveau med behandlingen af fysisk syge.
Sådan lyder et nyt udspil fra Lægeforeningen, inspireret af kræftpakkerne.
Udspillet kommer, mens der fortsat ventes på en længe varslet, forsinket politisk 10-års plan for hele psykiatrien.
- Det er et politisk svigt af dimensioner, at mens antallet af psykiatriske patienter steg med 30 procent over et tiår, så er udgifterne ikke fulgt med opgaverne, og at mange børn og voksne bliver udskrevet fra psykiatrien, før de er færdigbehandlede, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.
Otte ud af ti læger i psykiatrien har i en undersøgelse sagt, at de må afvise behandlingskrævende patienter på grund af manglende sengepladser.
- Psykiatrien har i årtier været underprioriteret. Ved sidste finanslov fik området 600 millioner kroner årligt. Det bør blive startskuddet til en investeringsplan der gør op med den markante ulighed for psykisk syge, siger hun.
Samtidig peger hun på, at det fulde omfang af de psykiske konsekvenser af corona fortsat er ukendte. Det gør det endnu mere nødvendigt med en langsigtet plan for psykiatrien.
Vicedirektør Annette Wandel fra paraplyorganisationen Danske Patienter støtter udspillet.
- Psykiatrien er udsultet og mangler penge på alle hylder. Alt for mange får utilstrækkelig hjælp. Når de udskrives, er der kæmpe udækkede behov og forskellighed i, hvordan de får hjælp lokalt, siger hun.
- Det har voldsomme omkostninger for både den enkelte og for en hel familie omkring patienten.
Gitte Ahle er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun bakker op om Lægeforeningen.
- Der er hårdt brug for en langsigtet plan. Et løft på fem procent årligt i en årrække lyder fornuftigt. For det vil tage år at rette psykiatrien op, og alle de lavthængende frugter er plukket for længst, siger hun.
Hun peger på, at vanrøgten af området har medført flere drab, mere vold i samfundet og på bosteder, stigning i selvmord, misbrug og brugen af tvang samt masser af arbejde for politiet.
- I stedet er mange penge til psykiatrien de senere år gået til de mindre tunge lidelser som angst og depression.
- Man kan godt have en tvivl, om der overhovedet har været en vilje til at hjælpe de allermest psykisk syge. Det er jo nemmere at måle på, om en person med depression hurtigt fungerer bedre, end om en indsats for de tunge patienter betaler sig, siger hun.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter, Vive, giver hende til en vis grad ret.
- De store omkostninger knyttet til psykiatri er jo fraværet på arbejdsmarkedet, og der er skizofrene og andre med tunge diagnoser nok mindre sandsynlige at få i gang, siger han.
- Hvis du derimod som 23-årig mistrives, så er der jo en klar bekymring for, om du glider ud af uddannelsessystemet, som man gerne vil gøre noget ved, siger han.
Af samme grund kalder Kjellberg idéen om den kommende 10-årsplan for hele psykiatrien lige fra angste teenagere til meget alvorligt psykotiske for bizar.
- Vi har aldrig haft en 10-års plan for al fysisk sygdom, så det bliver meget svært at finde en enighed om sådan en for hele psykiatrien, mener han.
/ritzau/