Prøv avisen

Milliardregning for danskernes lægebesøg venter i de kommende år

Sidste år kostede danskernes kontakter med læger og speciallæger statskassen 14,4 milliarder kroner - det var 1,79 milliarder kroner mere end i 2006. Og i løbet af syv år er udviklingen stort set kun gået en vej: Statskassen og dermed skatteborgerne betaler mere og mere til læge- og behandlingsudgifter. Foto: Poul Rasmussen.

Hver dansker har i gennemsnit 11 kontakter til læger, speciallæger og fysioterapeuter om året. Det koster dagligt statskassen knap 40 millioner kroner, og i løbet af syv år er udgifterne steget med mere end en milliard

Sidste år kostede danskernes kontakter med læger og speciallæger statskassen 14,4 milliarder kroner det var 1,79 milliarder kroner mere end i 2006. Og i løbet af syv år er udviklingen stort set kun gået en vej: Statskassen og dermed skatteborgerne betaler mere og mere til læge- og behandlingsudgifter.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ:Med motion og sukker skal mand bygges

Lægekontakterne gælder en bred gruppe fra alment praktiserende læger og speciallæger som ørelæge, øjenlæge og tandlæge til fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer.

Knap tre ud af fire kontakter var sidste år til almene læger. Fælles for alle behandlingsgrupperne er, at danskerne har kontaktet og/eller besøgt dem med tilskud fra det offentlige.

Og det har danskerne gjort flittigt brug af, for ligesom udgifterne er steget, er antallet af henvendelser det også. Fra 55,75 millioner lægekontakter i 2006 til 59,57 millioner sidste år. Betegnelsen lægekontakt gælder besøg, telefonkonsultation og emailkonsultation.

De milliardstore samfundsomkostninger bør kalde på opmærksomhed, mener Jørgen T. Lauridsen, professor ved Center for Sundhedsøkonomisk Forskning på Syddansk Universitet.

Når der sker sådan en stigning, giver det anledning til et serviceeftersyn. Der er god grund til at se hele lægeydelsessystemet efter, men stigningen afspejler også en naturlig udvikling.

TEMA: Helt almindelig

Udviklingen består i kommunalreformens erklærede mål om at flytte udgifter fra hospitaler til læger. Det er faktisk sket, så når eksempelvis kronikerpatienter nu søger de almene læger, og når ældre holdes længere i live, må det nødvendigvis bone ekstra ud, siger Jørgen T. Lauridsen.

Der er blevet mere brug for de almene læger på grund af færre hospitalsindlæggelser, og det er en gunstig udvikling, for det er hammerdyrt at indlægge folk på hospitalerne.

Den forklaring kan dog ikke stå alene, mener Pernille Moll, chefrådgiver i Danske Regioners Center for forhandling, aftaler og overenskomster.

Der forsvinder jo også opgaver fra de praktiserende læger, eksempelvis borgerrettet forebyggelse som rygestopkurser, som er lagt ud til kommunerne. Opgaveglidningerne går begge veje.

Lovbestemte ændringer om offentligt tilskud til fysioterapeuter og psykologer øger udgiftsstigningen, men det handler også om, at nye ydelser er blevet taget godt imod af både læger og patienter, eksempelvis email-konsultationer, uden at andre lægeydelser er faldet i antal.

Det er ikke nødvendigvis skidt, at udgifterne stiger, hvis det er en ønsket udvikling, og hvis der er styr på, hvad man får for pengene, siger Pernille Moll, men netop dét mangler der dokumentation for.

Fra regionernes side har vi et stort ønske om at få data fra lægerne, så vi kan se, hvor mange patienthenvendelser der skyldes infektioner eller diabetes. Der har vi et stort hul i øjeblikket, og hvis ikke vi kan se, hvorfor udgifterne vokser, er det svært at vurdere, om man kunne få mere sundhed for pengene ved at gøre tingene anderledes.

Peter Orebo Hansen, direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), svarer igen:

Udviklingen skyldes, at der i de senere år er sket en opgaveudlægning fra sygehusene til de praktiserende læger eksempelvis blodprøvetagning og kontrol af kroniske patienter. Det har medført, at udgifterne til almen praksis er kommet under pres, men har på den anden side også medført udgiftsfald i sygehusvæsenet. Samlet set har udviklingen betydet en produktivitetsstigning i det samlede sundhedsvæsen.

GRAFIK NEDENFOR: Før musen hen over punkterne på billedet og se flere tal om danskernes sundhed