Millioner til alternativ forskning

FOLKETRO ELLER FAKTA: Staten har i denne uge uddelt 12 millioner kroner til forskning i alternativ behandling. Endnu mangler der beviser for virkningen

I denne uge er der sat navn på, hvilke forskere der skal have del i 12 millioner kroner, som Folketinget sidste år besluttede at bruge på forskning inden for alternativ behandling.

Beslutningen blev truffet af bestyrelsen for Videns- og forskningscenter for alternativ behandling (VIFAB) på et møde i mandags, men bliver først offentliggjort i slutningen af juni.

VIFAB er en selvejende, uafhængig institution, der hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det blev oprettet efter en beslutning i Folketinget i 1998 og har siden 2001 uddelt penge til forskning med det formål at afklare, om alternativ behandling virker, og i givet fald hvordan. De årlige bevillinger har ligget mellem en og halvanden million kroner.

Selvom centret nu gennem fem år har delt penge ud, er det endnu ikke lykkes videnskabeligt at bevise nogen effekt af alternative behandlingsmetoder. Det oplyser Asbjørn Hrobjatsson, der er seniorforsker ved Det Nordiske Cochrane Center.

Centeret er en del af et internationalt ekspertnetværk, som kritisk gennemgår information fra hele verden om virkninger af behandlinger og forebyggelser.

Asbjørn Hrobjatsson forklarer, at der eksempelvis ikke findes videnskabeligt holdbare forsøg, der med sikkerhed har dokumenteret nogen effekt af akupunktur, som ellers hører til de mest anerkendte alternative behandlingsformer.

Dog er der undersøgelser, som antyder, at akupunktur måske virker mod hovedpine, rygsmerter og en bestemt type lammelse i ansigtet. I alle tre tilfælde er undersøgelserne dog af lav kvalitet, forklarede Asbjørn Hrobjatsson på et seminar i Lægeforeningen i sidste uge.

Ifølge VIFAB's formand, læge Hanne Mollerup, er der ingen grund til at undre sig over, at de håndfaste beviser er udeblevet

– De midler, vi har til rådighed i VIFAB, er beskedne, sammenlignet med hvad der ellers bruges til lægevidenskabelig forskning. Man siger som tommelfingerregel, at det koster en million kroner at gennemføre ét forsøg, som påviser en sammenhæng. Hvis der undervejs opstår tvivl om, at andre faktorer kan have spillet ind, koster det igen en million at gennemføre et nyt forsøg for at få svar på, om den pågældende faktor kan udelukkes, siger hun.

De beløb, VIFAB hidtil har haft til delt ud, er af en helt anden størrelse. Hidtil har de støttede projekter hver fået mellem 10.000 og 300.000 kroner. I år deler centret to millioner kroner ud på en ordinær bevilling.

Desuden har Folketinget afsat en ekstrabevilling på 10 millioner kroner, der er øremærkede til større tværgående forskergrupper. På forhånd har VIFAB udvalgt seks projekter, som kan få del ekstrabevillingen.

Trods de ekstra 10 millioner kroner vurderer Hanne Mollerup, at bevillingen kun kan betragtes som "en begyndelse."

Hos Lægeforeningen, som Hanne Mollerup repræsenterer i VIFAB's bestyrelse, håber man, at pengene kan være med til at skabe klarhed over, hvilke behandlingsformer der virker, og hvilke der ikke gør.

På foreningens årsmøde i april blev det vedtaget principielt at støtte såvel VIFAB's arbejde som andre forskningsaktiviteter inden for det alternative felt.

bonde@kristeligt-dagblad.dk