At der skal være et økonomisk incitament til at arbejde, er de fleste enige om. Men det vakte alligevel opsigt, da det i sidste uge kom frem, at kommunikationschefen i Nets kunne tjene 35 millioner kroner på børsnoteringen af virksomheden, som fandt sted i september. Han havde tilbage ved sin ansættelse i 2014 købt aktier for 390.000 kroner, som ved børsnoteringen var 90 gange mere værd.
Topchefen hos Nets havde samtidig tjent over en halv milliard.
Ordninger som disse er grundlæggende gode og kan få medarbejderne til at præstere bedre, mener erhvervskommentator hos Berlingske Jens Christian Hansen. Men at en ledelse, herunder kommunikationschefen, kan få sine penge så mange gange igen på grund af en børsnotering er ”helt ude i hampen”.
”Det er fantasistørrelser, som man ikke kan forstå i den brede befolkning. Hvis man vil kalde sig en samfundsansvarlig virksomhed, bør man forklare og forsvare, at der kan tjenes så mange penge på så kort tid. En virksomhed kan ikke afsondre sig fra samfundet og samfundets normer,” siger Jens Christian Hansen.
I efteråret advarede Danske Banks topchef, Thomas Borgen, i Jyllands-Posten mod at lette topskatten, fordi det kan føre til splittelse i befolkningen,”hvis danskerne ikke kan se sig selv i skattesystemet og føler, at det er uretfærdigt”.
Den udtalelse er et udtryk for en tendens til, at ulighed er blevet et større samtaleemne på direktionsgangene, mener Jens Christian Hansen. Derfor er der ifølge ham også en del topchefer i Danmark, som er ”forbandet på Nets”, fordi det kan skade omdømmet i resten af dansk erhvervsliv.
”De fleste virksomheder nu til dags erkender, at de har et etisk samfundsansvar. I gamle dage kunne de til en vis grad leve deres eget liv, men i dag skal de have legitimitet til at operere i samfundet. De skal passe på med ikke at skabe for store afstande mellem befolkningen og nogle få i toppen, som rager til sig,” siger Jens Christian Hansen.
Robert Spliid , der er lektor på CBS og forfatter til flere bøger om kapitalfonde, mener ligeledes, at incitamentsordninger grundlæggende er gode, men at de i dette tilfælde ligger ”langt uden for”, hvad man normalt ser.
”Hvis danskerne får indtryk af, at kapitalismen handler om, at få mennesker aflønnes eksorbitant for ikke at gøre noget, er det et problem. Det skaber en utilfredshed, som deler befolkningen og kan få folk til at sætte spørgsmålstegn ved vores samfundsmodel,” siger Robert Spliid.
Hvis man skal kritisere nogen i denne sag, er det ifølge Robert Spliid de to kapitalfonde bag Nets, Advent og Bain, som ”udbetaler ekstraordinært store afkast”. Medarbejderne bør næppe udsættes for kritik, for hvem vil sige nej til disse millionbeløb, spørger Robert Spliid retorisk. Befolkningen bør heller ikke rette deres harme mod det danske erhvervsliv, som generelt er godt med, når det kommer til social bevidsthed.
”Vi har ikke rigtig eksempler på danske virksomheder, som har skejet ud i den forstand. Tværtimod ser vi ofte, at direktørerne underspiller sig selv. Se bare på Lars Larsen, Jørgen Mads Clausen og Mærsk-familien. De virker altid beskedne og signalerer ikke ligefrem ekstravagance,” siger Robert Spliid.
Nets har gennem årene været en af de drivende kræfter bag digitaliseringen af Danmark med løsninger som Betalingsservice, e-Boks, NemID og Dankort. Den tætte forbindelse til borgerne gør, at mange danskere vil have en helt særlig interesse i, at virksomheden er veldrevet, mener lektor i etik og virksomhedsstudier ved Roskilde Universitet Jacob Dahl Rendtorff.
”Når det er en virksomhed, som eksempelvis håndterer vores betalingskort, så vil mange have en forventning om, at den udstråler en vis form for ansvarlighed. Hvis pengene administreres på måder, der kan opfattes som uansvarlige, kan man sagtens forestille sig, at det vil gå ud over tilliden.”