Prøv avisen

Millionpulje skal sikre døende ældre bedre omsorg

Min erfaring er, at det ikke er angsten for selve døden, der fylder mest, men angsten for tiden inden. Derfor skulle de årlige 60 millioner kroner kunne hjælpe kommunerne til at sikre ældre borgere en værdig død,” siger Thyra Frank. Foto: Stine Tisvilde/ritzau

For mange dør alene og i uønskede omgivelser, og derfor vil regeringen over de næste fire år afsætte en kvart milliard kroner til en kommunal indsats for en god afslutning på livet. Tiltaget skal samtidig bryde tabuet om døden, siger ældreministeren

Alle har ret til at dø det sted og med de mennesker omkring sig, som de ønsker.

Det er budskabet fra ældreminister Thyra Frank (LA), som nu afsætter økonomiske midler til at sikre flere ældre en god og omsorgsfuld afslutning på livet.

Samlet vil ministeren bruge 240 millioner kroner, fordelt med 60 millioner kroner årligt over de næste fire år, og tanken er, at pengene blandt andet skal gå til ekstra plejepersonale i den sidste tid samt til videreuddannelse af læger og plejepersonale for at ruste dem til at tale med borgerne om ønsker i forhold til døden.

Indsatsen er i den grad tiltrængt, mener Thyra Frank.

”Der er to-tre professionelle til at hjælpe ved fødsler af børn, og så kan man ærligt talt også godt give en hånd til dem, der skal herfra. Min erfaring er, at det ikke er angsten for selve døden, der fylder mest, men angsten for tiden inden. Derfor skulle de årlige 60 millioner kroner kunne hjælpe kommunerne til at sikre ældre borgere en værdig død,” siger Thyra Frank.

Indsatsen er en del af finanslovsudspillet for 2018 og den velfærdsreserve, der årligt skal bestå af en halv milliard kroner øremærket sundheds- og ældreområdet. Den kommer efter, at Trygfonden og Palliativt Center i 2013 kortlagde, hvor danskerne helst vil dø.

Her var eget hjem eller hospice klart respondenternes foretrukne sted, mens kun fem procent ønskede at dø på et hospital.

Alligevel er det tilfældet for næsten halvdelen af de ældre. For hos mange er døden stadig et tabu, og derfor får man ofte først taget snakken om det ønskede dødssted, når det er for sent, mener ældreministeren.

”Jeg er bange for, at folk for ofte dør det forkerte sted. Det bør være sådan, at man tidligt får taget en snak med borgerne og også gerne de pårørende, så de er med på, hvad der skal ske til sidst. I virkeligheden vil jeg jo allerhelst have, at man allerede i min alder, 65 år, tager en dialog om, hvordan det skal foregå. Men mange gange har døden været et tabu, så når kommunerne får de her penge, kan det forhåbentlig åbne op for samtalen omkring en værdig død,” siger Thyra Frank.

Samme holdning har Mette Olander, sundheds- og omsorgschef i Roskilde Kommune, som er en af fire kommuner, der i lang tid har arbejdet for at give døende en god afslutning på livet med projektet ”En værdig død i eget hjem”. Området trænger til et løft, og derfor er hun glad for regeringens planer.

”Vi ved desværre, at mange ender med at dø i en hospitalsseng eller under forhold, man ikke havde ønsket sig. Selvom borgerne oftest ønsker at dø i eget hjem, så kan den sidste tid blive så bøvlet, at der kan komme en vagtlæge, som i sidste øjeblik indlægger alligevel. Så ender det med, at borgeren dør på sygehuset,” siger Mette Olander.

Mette Olander er enig i, at en tidlig samtale med borgeren og efterfølgende en tæt dialog om ønskerne samt sundhedsfaglig oprustning er afgørende.

I Roskilde Kommune har man eksempelvis udviklet et brætspil kaldet ”Den Sidste Tid”, som igennem spørgsmålskort og cases skal forbedre sygeplejersker, fysioterapeuter, læger og andet sundhedspersonales viden om omsorg til døende, og med pengene kan læring som denne styrkes yderligere, håber Mette Olander.

”Der sker en opgaveglidning fra regioner til kommuner, og her bliver man nødt til at finde nogle løsninger på, hvordan kommunerne kan løse det uden at have den ekspertviden, der findes i regionerne. I virkeligheden er det en naturlig udledning af kommunalreformen, og nu er vi nået dertil, hvor man skal sætte ind og kigge på området, og skal der findes løsninger, koster det penge,” siger hun og tilføjer, at hun er meget glad for, at regeringen nu kan afsætte et trecifret millionbeløb, men understreger samtidig udfordringen i at sikre sig, at pengene bliver anvendt bedst muligt.

Den opgave ligger nu hos kommunerne. Og selvom ældreministeren ikke vil lave en skabelon for, hvordan pengene skal bruges, opfordrer hun til at tage den tidlige samtale med flere, få videreuddannet personale og bruge ekstra mandskab i den sidste tid.

”Vi tager smukt imod vores børn, men vi skal også kunne sige smukt farvel til dem, der skal herfra. Det hører for mig til et velfærdssamfund,” siger Thyra Frank.

Vi tager smukt imod vores børn, men vi skal også kunne sige smukt farvel til dem, der skal herfra. Det hører for mig til et velfærdssamfund

Thyra Frank