Prøv avisen
Mit forandrede liv

Susse Wold: Min energi til at nyde de nære ting er vokset

Susse Wold, 81 år, har været meget bekymret for sin søn, Christian Mørk, der på grund af coronakrisen har været i karantæne i 55 dage i en lejlighed i Paris, men nu er han kommet hjem. – Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

For skuespiller og forfatter Susse Wold er livskvalitet en evig balance mellem erkendelsen af, at livet ikke kan kontrolleres, og at det hele nok skal gå

Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?

Ved at forsøge på at være i mit NU hele tiden. Det er svært, men jeg øver mig i ikke at læne mig op ad bekymringer. Naturen har også hjulpet mig. Jeg har gået i skoven, da bøgen sprang ud. Når jeg kom hjem med kæmpe buketter af anemoner, havde jeg svært ved at forstå, at der var en slem virus i vores verden, som jeg også selv kunne få og måske dø af. Men min bekymring var måske ikke så meget, at jeg selv kunne blive syg, men min søn Christian har siddet 55 dage i karantæne i en lejlighed i Paris, kun med mulighed for at gå ud 20 minutter om dagen. Jeg har haft svært ved ikke at tænke på, hvornår og hvordan han kom hjem og har skullet kæmpe for ikke at være bange for, at han blev syg, for hvad så? Nu kan jeg slappe af, for han landede dagen før Mors dag. Det var en fin gave at få.

Hvordan bruger du din tid anderledes nu?

Jeg tror, dødsbevidsthed giver livsenergi. Min energi til at nyde de helt nære ting er vokset. Jeg starter min morgen med at springe i Øresund. Det er en gysende fryd. Jeg har tid nok. Det er en gave. Jeg læser og lytter til bøger. Jeg skulle have været rundt med foredrag om min bog ”Bevægelse”. Det er alt sammen blevet aflyst. Men så har jeg brugt tiden til at dykke ned i mit yndlingseventyr ”Snedronningen” af H.C. Andersen, som jeg også rejser ud med. Det eventyr er blevet meget aktuelt i denne coronatid. Eventyret handler om hjertet og den kolde forstand og om at blive væk fra sig selv. Alt det, som er aktuelt lige nu. Her er drama, poesi og humor. Mon ikke vi alle sammen trænger til det?

Hvilke råd til opmuntring vil du give dine medborgere, der er ramt af krisen?

Måske skal man gøre noget, man ikke har haft mulighed for at gøre før. Det Kongelige Teater har for eksempel forestillinger, som man nu kan se på nettet. Det er utroligt at kunne sidde hjemme i sin stue og se de forestillinger, man gik glip af – både opera, ballet og drama. God kunst giver energi og glæde.

Så tror jeg, det er vigtigt hele tiden at fremhæve de ting, man er taknemmelig for. I Danmark er vi jo så utroligt forkælede. Vi sidder ikke i en flygtningelejr. Vi befinder os ikke i en gummibåd med vores familie og forsøger at komme til Europa. Måske skal vi prøve at være en redningsbåd, en lampe eller en stige for en anden person. Angsten forsvinder i selvforglemmelsen. Hver morgen siger jeg til mig selv: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen”.

Nævn tre håbstegn, der hvor du er.

Svalerne er kommet, og måske bygger de rede under min badebro. Jeg elsker at høre dem kvidre og se dem elegant flyve rundt og vise mig, hvor let og ubesværet de bevæger sig. Mine 24 nyplantede roser skal vandes, og jeg ser, hvordan storkenæbbene kommer op. Mælkebøtterne fylder næsten hele den lille have, men så får jeg lidt træning hver dag ved at tage de gule blomster af, så de ikke spreder sig alt for meget. Jeg lægger min frygt bag mig og mine drømme foran mig.

Hvordan vil krisen påvirke dig fremover?

Det er umuligt for mig at gætte mig til. Ordet krise er græsk og betyder ”afgørende vendepunkt”. Krise betyder forandring og kan jo blive et springbræt til nye indsigter og et rigere liv. Det håber jeg, at det bliver for mig og alle andre. Hvordan, må hvert enkelt menneske tage stilling til. Livskvalitet er en evig balance mellem erkendelsen af, at livet ikke kan kontrolleres, og at det hele nok skal gå. Måske skal vi alle sammen være klar over, at vi formes af vores tanker, for det, vi tænker, er vi. Alle kommer vi nok til at længes efter ting, vi har haft før, men vores længsel er jo et pant på, at det, vi længes efter, er til. Og hvis vi bare er i live, vil håbet også blive opfyldt på en eller anden måde.